DER ER på mange måder forskel på Europa-debatten i Danmark og andre europæiske lande. Det kan eksempelvis dokumenteres ved hjælp af en lineal. Tag en måneds udenlandske aviser og placer dem i en bunke og tag den samme måneds danske aviser og placer dem ved siden af. Mål derefter hvor mange spaltemilimeter der i hver kategori bruges på at beskrive henholdvis de nuværende forhandlinger om en ny EU-traktat og arbejdet med at skabe en økonomisk- og monetære union (ØMU) i Europa.
Resultatet af en sådan undersøgelse viser klart, at i den udenlandske presse er der ingen synderlig fokus på de nuværende forhandlinger om en ny EU-traktat. Et emne, som til gengæld får utallige spaltekilometer i den danske presse. Til gengæld er der i den udenlandske presse stor fokus på EU-landenes bestræbelser på at få sat møntunionen i gang til tiden. Et emne som i den danske presse får en forbavsende lille dækning sammenlignet med omtalen af arbejdet med at skabe en ny EU-traktat.
Forklaringen på fænomenet er egentlig ganske enkel. Den bygger i høj grad på, at journalistik - både i danske og udenlandske medier - i høj grad koncentrerer sig om at beskrive konflikter. Danmark har problemer med traktat-forhandlinger, hvor Danmark er i konflikt med de øvrige EU-landenes ambitioner på grund af især de danske EU-forbehold.
For de fleste andre EU-lande er de nuværende traktat-forhandlinger ikke noget konfliktemne.
Når det gælder den økonomiske og monetære union, er der ikke nogen konflikt indbygget for Danmark, fordi danskerne ikke som en række øvrige europæiske borgere i løbet af nogle år skal skifte deres nationale valuta ud med den nye fælles EU-mønt - euro'en.
DET ER altså frem for alt i den udenlandske presse, man skal finde de detaljerede beskrivelser af det jordskælv som ØMU-projektet for øjeblikket er udsat for. Målt på den richterskala som kunne kaldes for valutamarkedet, er der stadig kun tale om et ØMU-jordskælv med meget små rystelser. Men der er ikke tale om et jordskælv, der er begrænset til et enkelt afgrænset område. Det virker som om ØMU-projektet for øjeblikket er udsat for små rystelser en lang række steder.
Den svenske statsminister Göran Persson forventes i dag klokken 17 at offentliggøre et lokalt svensk jordskælv, hvis Socialdemokratiet følger forventningerne og meddeler, at Sverige ikke vil gå med i ØMU'en. Denne svenske meddelelse kan medføre flere lokale rystelser i eksempelvis Tyskland og Østrig, hvor befolkningerne er skeptiske overfor ØMU-projektet og gerne så, at deres landes regeringer og fulgte det svenske eksempel med at udskyde ØMU'en.
Den tyske finansminister Theo Waigel er nok den person, der har været i stand til at skabe det største jordskælv med offentliggørelsen af beslutningen om at værdien af den tyske guldbeholdning skal opskrives. En beslutning, der i bund og grund efter diverse bogholdermetoder skulle gøre den tyske Bundesbank i stand til at trykke flere pengesedler. Bundesbank har kraftigt vendt sig mod denne tanke og er endda gået så vidt, at den har udsendt en pressemeddelelse, hvor den tager afstand fra Waigels guld-initiativ. Selv om den tyske guldbeslutning ikke nødvendigvis har den store betydning for hverken tysk økonomi eller for ØMU'ens fremtid, så har den en effekt som er ganske alvorlig. Den er nemlig med til at puste til den tyske befolknings skepsis overfor ØMU-projektet, og det er i denne sag lykkedes for Waigel at underminere troværdigheden af sine egne udtalelser om, at euroen bliver lige så stærk som D-marken er i dag.
I sit valgprogram har det franske socialistparti opstillet fire krav til den økonomiske og monetære union, som efter partiets valgsejr søndag også har medført et mindre ØMU-jordskælv. Socialisterne kræver i sit valgprogram blandt andet at Italien og Spanien skal være med i ØMU'en og de støtter en slags forhåndsdevaluering af euroen, så dens værdi overfor dollar og yen ikke bliver for høj.
FÆLLES for de små ØMU-jordskælv i Sverige, Tyskland og Frankrig er, at de har mindst to effekter. Den ene er, at de er med til at give den europæiske befolkning indtryk af, at der kan rokkes ved møntunionens økonomiske adgangsbetingelser. Den anden er, at der overfor det såkaldte marked nu skabes tvivl om, hvorvidt ØMU-projektet efter planen sættes i gang 1.1 1999.
Indtil videre er skaderne ikke store. Både markedet og politikerne tror stadig på ØMU-projektet. Og spørger man i de europæiske hovedstæder er der da heller ingen tvivl om, at de fleste EU-lande betragter ØMU'en - og ikke den nye EU-traktat - som langt det vigtigste projekt i det europæiske samarbejde. Men det er også klart, at der er en grænse for, hvor mange mindre jordskælv, der kan være i et område, inden beboerne (læs valutahandlerne) flytter fra området (læs over i D-mark).
ØMU-rystelserne er bemærket, men har endnu ikke fået nogen effekt.
ryb (Ole Vigant Ryborg)
