Læsetid: 3 min.

Ønske om muslimsk moralpoliti i Pakistan

Pakistans præsident Musharraf presses af sit politiske bagland, der ønsker strenge, fundamentalistiske love
11. august 2005

Pakistans vestligt orienterede præsident er kommet i klemme, efter at hans indenrigspolitiske samarbejdspartnere har vedtaget en lov, der vækker mindelser om talebanernes religiøse politi.

Pakistans præsident, Pervez Musharraf, har indledt en juridisk kamp mod sine islamiske politiske allierede i et forsøg på at forhindre dem i at etablere et taleban-lignende moralpoliti i landets nordvestlige grænseprovins (NWFP).

Koalitionen har vedtaget en lov, der tvinger provinsens indbyggere til at adlyde indkaldelsen til bøn og overholde alle fastlagte tidspunkter for bøn. Forretninger tvinges til at lukke under de fælles bønner. Loven blev i forrige uge underkendt af Pakistans højesteret, men justitsministeren i NWFP har sagt, at loven vil blive genfremsat "med visse ændringer." Loven kunne ikke komme på et mere ubelejligt tidspunkt for Musharraf, som af USA er blevet udråbt til en principiel allieret i "krigen mod terrorisme."

Den nye lov træder i kraft, netop som det er kommet frem, at to af selvmordsbombemændene bag terrorangrebene i London har opholdt sig i Pakistan før angrebene, og Musharraf beskyldes for at have gjort for lidt for at bekæmpe den militante islamisme i landet.

Censur og dyder

Ifølge den nye lov - kendt som hasba i Pakistan - må mænd og kvinder, der ikke er i familie med hinanden, ikke længere færdes offentligt sammen, ligesom sang og dans vil blive "forsøgt forhindret." Medierne underlægges censur for at sikre, at "trykte skrifter tjener til udbredelsen af islamiske værdier."

Alle regler skal håndhæves af et muslimsk åndeligt overhoved, en såkaldt mohtasib. Lovens indhold er blevet sammenlignet med de retningslinjer, som det afghanske "ministerium for dydernes fremmelse og forebyggelse af usømmelighed" udstak under talebanstyret.

Disse regler foreskrev blandt andet, at kvinder skulle være iført burka, og at mænd kunne blive anholdt, hvis deres skæg ikke var langt nok .

"Islam drejer sig om broderskab, enhed, trivsel og indlæring," sagde præsident Musharraf for nylig.

"Jeg appellerer til, at man ikke sætter sin lid til dem, der støtter ekstremisme. De ønsker at gøre Pakistan til et tilbagestående land."

Siden delingen af Indien og Pakistan har der hersket debat om, hvorvidt Pakistan skal betragtes som et sekulært hjemland for muslimer eller en rendyrket islamisk stat med islamisk lovgivning.

Pervez Musharraf er under pres for at komme med en klar udmelding om sin personlige holdning til spørgsmålet. Selv om præsidenten i Vesten bliver betragtet som sekulært orienteret, er det pinligt for ham, at partierne bag den nye lov har været hans politiske allierede i indenrigspolitiske spørgsmål, omend i et forholdsvis uformelt samarbejde.

Da det har været umuligt for Musharraf at indgå aftaler med Pakistans liberale, sekulære partier, der betragter ham som en militærdiktator, har han været tvunget til at sætte sin politiske lid til en midlertidig alliance med islamisterne, og det er denne alliance, der nu giver bagslag. Koalitionen af religiøse partier, Muttahida Majlis-e-Amal (MMA), der i 2002 udnyttede en bølge af folkelig vrede over USA's krig mod talebanerne i Afghanistan til at erobre magten i NWFP, siger, at den blandt andet gik til valg på at løfte om at indføre den nye religiøse lov.

Den pashtunsk dominerede nordvestlige grænseprovins er stærkt konservativ - mange af talebanerne blev uddannet på koranskoler her - og der hersker efter alt at dømme folkelig opbakning til loven i området, mens den i mere liberale dele af Pakistan, især i Punjab, har udløst voldsomme protester.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her