Læsetid: 3 min.

Ønskes: Dom om islam og blasfemi

Danmark må have afklaret, hvad der er det særligt hellige i islam, og som derfor er beskyttet efter dansk lov, siger Lisbet Christoffersen, der forsker i religionsret
13. marts 2006

"Vi er nødt til at finde et tidspunkt, hvor vi får prøvet straffelovens blasfemiparagraf af i forhold til islam i Danmark."

Det siger Lisbet Christoffersen, docent og forskningskoordinator i Københavns Universitets tværfaglige satsningsområde: Religion i det 21. århundrede.

Hun fremhæver, at dansk retspraksis hidtil ikke har fastlagt, hvad der i islam er det helt særligt hellige ritual, som det vil være blasfemi at krænke - og forklarer om den nugældende danske blasfemibestemmelse:

"Historisk kommer den fra Danske Lov fra 1683 og har haft til formål at beskytte samfundsfreden. Den havde oprindeligt også sammenhæng med majestætsfornærmelser og beskyttelse af religion. Den stammer tilbage fra et samfund, hvor kongen havde pligt til at beskytte landet og holde indbyggerne til den rene religion."

"Bestemmelsen var anbragt i første kapitel i strafferetsbogen om 'Misgerninger' og havde overskriften: 'Om vildfarende lære, gudsbespottelse og trolddom'."

- Der er ikke megen rummelighed her?

"Vi er tilbage i enhedsstaten. Ganske vist blev der givet tilladelse til, at katolikker, jøder og huguenotter kunne opholde sig i landet. Men det var netop som en dispensation."

"Og fra den sammenhæng ved vi altså - uanset hvad Dansk Folkeparti hævder i sit lovforslag om at ophæve blasfemibestemmelsen - at den har haft til formål at beskytte treenigheden: Kongedømme, lutherdom og landefred."

Mod nazi-agitation

- Hvad er bestemmelsens budskab til vor tid?

"Vi ved om blasfemiparagraffen, at den blev skærpet i 1930'erne, fordi Folketinget anså den for et utilstrækkeligt værn af jødedommen mod nazisternes agitation. Og i 1938 blev den skærpede bestemmelse anvendt mod antisemitisk propaganda."

"I 1970'erne kommer bestemmelsen igen frem. Det sker i sagen om Trille, der i fjernsynet synger Jesper Jensens tekst om "Ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud." Ved den lejlighed tolkede domstolen blasfemiparagraffen indskrænkende, så den ikke har betydning for troslærdommenes etiske eller sociale karakter."

- Og det betyder?

"I forhold til kristendom og jødedom, at bestemmelsen alene har betydning i forhold til det snævre felt af ritualiserede troshandlinger."

- Som for eksempel?

"Den konkrete direkte forhånelse af nadveren eller dåben. Men ikke de etiske-praktiske konsekvenser af religionen."

- Og islam?

"Vi har indtil nu ingen retspraksis for, hvad blafemibestemmelsen dækker i forhold til islam. I Danmark er bestemmelsen jo generel. Den gælder alle 'her i landet bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse'. I England beskytter den tilsvarende bestemmelse kun kristendommen."

Det særligt hellige

Lisbet Christoffersen fremhæver:

"Spørgsmålet er: Hvis tiden i det hele taget har indsnævret den danske bestemmelses anvendelsesfelt i forhold til kristendom og jødedom, hvad er så de områder, der fortsat er dækket i forhold til islam? Det skal altså være et fokusfelt, der er særligt helligt og derfor særligt beskyttet."

- Og det er?

"Det kan jeg ikke svare på som jurist. Heller ikke som forsker i religionsret. Som forsker må man spørge teologer inden for klodens store religioner: Hvad er jeres helt særlige beskyttelsesfelt?"

For Lisbet Christoffersen har dette juridiske behov for afklaring en direkte linje over til den aktuelle politiske debat:

"Statsministerens mantra er: "Man må lægge sag an ved domstolene". Så er der også behov for, at rigsadvokaten lader en sag slippe igennem til tiltalerejsning."

Rigsadvokatens ansvar

- Og det er ikke sket i nyere tid?

"Da filmen | - den, der førte til drabet på den hollandske instruktør Theo van Gogh - blev vist på DR2, var der røster fra islamisk side om, at det var blasfemi. Og advokat Laue Traberg Smidt rettede da også henvendelse til politimesteren i Gladsaxe. Men der blev ikke rejst tiltale. Og det er jeg enig i, fordi jeg mener, at blasfemi-kortet blev forkert trukket i den sag."

"Filmen var ikke blasfemisk, men den diskuterede religiøs legitimering af vold mod kvinder."

- Altså en samfundsdiskussion på linje med Trilles sang i sin tid?

"Ja, præcis. Men derimod er der givetvis felter i islam, som er andre end felter i kristendommen, og som er fremmede for de fleste danskere og derfor forekommer dem urimelige eller uforståelige. Men som for muslimer er så hellige, at de vitterligt falder ind under den danske blasfemibestemmelse. Det skal afklares ved dom. Og det er rigsadvokatens ansvar."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her