Læsetid: 4 min.

Ønskes: En ny globalisering

Vi må have et langt stærkere internationalt samarbejde og nogle netværk, der kan gå op mod blandt andet virksomheder som Nestlé ogMærsk, hvis de ikke opfører sig ordentligt
21. juli 2006

Globalisering. Ordet bruges i flæng i disse år, som regel uden at vi nærmere tænker over, hvad det egentlig betyder. Ordet globalisering dækker mindst tre forskellige fænomener, som ganske vist hænger sammen, men som alligevel har vidt forskellige forudsætninger, vilkår og konsekvenser.

Globaliseringen dækker både over økonomiens globalisering - det faktum, at kapitalismen opererer på et globalt marked, en kulturel globalisering - at kultur, trends etc. spredes via globale massemedier som MTV, CNN, Al-Jazeera m.fl., samt Internet, og endelig så dækker globaliseringen over, at vi i kraft af Internet og telekommunikation kan være i kontakt med store dele af verden stort set uden anden forsinkelse end den, der dikteres af tidsforskellene, som vi blev gjort meget tydeligt opmærksom på i forbindelse med Muhammed-krisen.

Den lynhurtige spredning af information skal vi væne os til, for det betyder, at det, vi siger og gør ét sted, kan få store konsekvenser i en helt anden del af verden. Det har også den meget glædelige side, at det bliver sværere for magthavere at forhindre deres befolkning i at få nyheder. Til gengæld betyder den stadig større monopolisering af nyhedsformidlingen i massemedierne, at vi skal stille krav om støtte til lokale medier, der kan sprede andre nyheder end dem, ejerne af massemedierne ønsker ud.

Den økonomiske globalisering er i høj grad konsekvensen af politiske beslutninger. Det er politisk besluttet, at EU yder en stor landbrugsstøtte til egne bønder og samtidig opretholder høje toldmure for varer fra tredjeverdens lande. Det er politisk besluttet at der i mange år er stillet krav til tredjeverdens lande om at de skal lade store multinationale selskaber sætte sig på de vigtigste dele af samfundsøkonomien og infrastrukturen, hvis de ville have hjælp fra de rige lande.

Den fremtidige udvikling i globaliseringen afhænger af, hvilke politiske beslutninger vi tager, på alle politiske niveauer. Det er ikke en naturlov, men en udvikling vi kan påvirke, f.eks. gennem store folkelige bevægelser og internationalt samarbejde. I Enhedslisten har vi selvfølgelig også diskuteret udviklingen, hvor danske arbejdspladser bliver flyttet til udlandet, og hvor varer sendes op til flere gange rundt om jorden, afhængigt af hvor der er den billigste arbejdskraft og de laveste miljøkrav. Vi er selvfølgelig ikke imod handel, men vi er imod handel og produktion uden rammer og regulering. En af konsekvenserne af den økonomiske globalisering er, at stater konkurrerer mod hinanden ved at sælge ud af beskyttelsen af miljøet, og arbejdstagere konkurrerer mod hinanden på lave lønninger. Denne nedadgående skrue, dette ræs mod bunden, er en katastrofekurs for mennesker og miljø.

Det er nødvendigt med tiltag på flere niveauer for at bryde med denne katastrofekurs. Vi skal have en langt stærkere beskyttelse af arbejdstager-rettigheder og miljø ved stærkere internationale organisationer. Det kan vi først og fremmest få ved et langt stærkere internationalt samarbejde mellem fagbevægelser, miljøbevægelser, bondeorganisationer, kvindeorganisationer osv.

Et tillidsmands-netværk i en global koncern som Nestlé ville ikke være ueffen i en situation, hvor virksomheden ikke opførte sig ordentligt. Her kan man måske lade sig inspirere af havnearbejder-konflikten i Liverpool i slutningen af 90'erne, hvor faglige netværker opererede globalt i solidaritet med de engelske havnearbejdere.

Indiske syrebade

Og vi ser, hvordan amerikanske arbejdere fra Mærsk kommer til Danmark for at snakke med den danske fagbevægelse om, hvordan vi sammen kan kæmpe for bedre forhold for Mærsk-arbejdere over hele verden.

Historisk har fagbevægelsen været en vigtig katalysator for udviklingen af demokrati. Desværre skar den borgerlige regering kraftigt på u-landsbistanden til opbygning af fagbevægelse i andre dele af verden, men så må vi prøve at få det opbygget med andre midler og i samarbejde med f.eks. de øvrige nordiske lande.

Også som forbrugere kan vi være med til at ændre verden. For nylig blev det afsløret, hvordan indiske arbejdere gik rundt i syrebade til knæene for at blege stof til blandt andet danske detail-forretninger. I forlængelse af afsløringerne har Enhedslisten foreslået obligatoriske mærkningsordninger i stil med Max Havelaar. Dette ville give forbrugerne en reel mulighed for at fravælge produkter, der ikke lever op til nogle bestemte, rimelige standarder for miljø- og arbejdstager-beskyttelse og -rettigheder. Og vi kunne så især bruge det meget store offentlige forbrug til at skabe et marked for varer, der er produceret under ordnede forhold.

Vi har alle muligheder i dag for at skabe en langt bedre verden og sikre gode forhold for både miljø og mennesker, men det forudsætter at vi tør tage opgøret med de store firmaer og deres jagt på størst mulig indtjening. Og at vi får skabt stærke globale netværk der kan give mulighed for at udvikle nye måder at producere på og handle på, der er til gavn for mennesker og miljø.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu