Læsetid: 6 min.

Østarbejdere - aftalemodellens styrke

Lovgiv ikke om mindsteløn. Det vil ikke løse problemet med billige håndværkere fra østlandene. I stedet vil det underminere den danske aftalemodel, advarer dagens kronikører, der alle forsker i arbejdsmarkedsforhold
17. juni 2005

Polske arbejdere har skabt opstandelse. Baggrunden er, at de er villige til at arbejde for 45 kroner i timen, og hvad værre er, det er ikke ulovligt. Det har fået flere til at konkludere, at dette bliver den danske aftalemodels død - og skal man forsøge en kur i denne situation, må medicinen hedde lovgivning, konkret i form af lovgivning vedrørende mindsteløn. Men er der belæg for denne konklusion? Vi mener nej. Hvis man ser på de faktiske forhold, er det en overreaktion. Det er et begrænset og overkommeligt problem. De faglige organisationer har da også selv med LO i spidsen sagt absolut nej tak til ideen om en mindsteløn fastsat ved lov.

Der er snarere tale om, at de faglige organisationer herhjemme ved at aktionere mod de forholdsvis få østarbejdere, der ikke arbejder under overenskomstlignende vilkår, har haft succes med at skabe en ny forståelse for fagbevægelsens nødvendighed. Det var måske gået i glemmebogen, at de gode løn- og arbejdsvilkår i Danmark ikke er kommet af sig selv, men i høj grad er et resultat af fagbevægelsens indsats og det etablerede forhandlingssystem med arbejdsgiverne. Nu får nye generationer syn for sagn.

Østaftale

Som udgangspunkt var der frygt for, at EU's udvidelse den 1. maj sidste år ville føre til en invasion af arbejdere fra Østeuropa. Dette var årsagen til, at et flertal i Folketinget den 2. december 2003 vedtog den såkaldte Østaftale. Her bliver det bl.a. stillet som et krav, at personer fra de øst- og centraleuropæiske lande for at opnå arbejdstilladelse skal arbejde på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I løbet af det første år efter udvidelsen er der givet cirka 4.000 tilladelser, omkring 2.000 er for øjeblikket aktive. Dvs. at mange tager hjem igen efter en vis periode. Mere eller mindre alle er enige om, at disse tilladelser ikke volder nogen problemer.

Problemer er hidtil særligt opstået i to tilfælde: Når østarbejdere er udstationeret af f.eks. et polsk firma med henblik på at løse opgaver i Danmark, og her vel at mærke til 'polske' lønninger; og når såkaldte arme-og-ben-firmaer fra østlandene, med en enkelt eller to ansatte, under henvisning til den fri etableringsret udfører arbejde i Danmark til 'polske' priser. Dette er ikke ulovligt, hvis der reelt er tale om en udstationering eller en reel etablering af et firma i Danmark.

Men er firmaet blot en postadresse i f.eks. Polen bliver det ulovligt. Og her er det, at der bliver rejst sager, f.eks. inden for et af de mest udsatte områder, bygge- og anlægsområdet. Organisationerne i BAT-kartellet har i løbet af det første år efter udvidelsen været med til at rejse små 200 sager mod godt 700 tilrejsende arbejdere fra østlandene. Det er bøvlet, og det er klart, at der er brug for en effektiv retshåndhævelse, men det er ikke noget, der truer reguleringen af det danske arbejdsmarked. Der er jo ingen, der ville foreslå, at vi skulle droppe aftalemodellen, fordi der en vis mængde af sort arbejde og andre former for plat og svindel.

Uden overenskomster

I sagen på Falster var der ingen problemer med lovgivningen. Der syntes at være tale om en reel udstationering, og så skal dansk regulering følges. Det indebærer, at de forhold, der er reguleret ved lov, f.eks. arbejdsmiljø og ferie, skal overholdes. Men da vi har en aftalemodel, hvor parterne selv fastsætter de fundamentale løn- og arbejdsforhold gennem overenskomster, er der ikke som udgangspunkt sikret overenskomstmæssige vilkår. Det forudsætter, at de relevante faglige organisationer træder i aktion og tegner en overenskomst. Det er ikke noget, der er særligt for østarbejdere, men en almindelig praksis på det danske arbejdsmarked, hvor der hele tiden skal tegnes nye overenskomster med de firmaer, der etableres, for at sikre vilkårene. Det er en konsekvens af aftalemodellen, at det kun er de lønmodtagere, som er ansat i virksomheder med overenskomst, der er garanteret de rettigheder, som disse overenskomster indeholder.

Omkring 15 procent er ikke overenskomstdækket. Det betyder ikke, at de alle arbejder under kummerlige forhold. Der er en betydelig afsmitning fra de kollektive overenskomster, som ofte følges af sådanne arbejdsgivere. Og det er en næsten daglig praksis, at der et eller andet sted i landet etableres strejker og blokader for at gennemføre nye overenskomster.

Nej til lovgivning

Men hvorfor ikke gå ind for en lovgivning, der beskytter alle, og som sikrer lønmodtagerne mod det pres, der ligger i, at nye grupper uden kendskab til de danske traditioner kommer hertil?

Fordi erfaringerne viser, at den danske model er effektiv. Samlet set giver den bedre vilkår og et højere beskyttelsesniveau for lønmodtagerne end i mange af de lande, der først og fremmest regulerer arbejdsmarkedet ved lovgivning. Parternes selvregulering betyder også, at lønmodtagere og arbejdsgivere får et mere direkte ansvar for forholdene. Det har medvirket til at skabe stærke samarbejdsrelationer, som styrker virksomhedernes muligheder for omstilling og udvikling og dermed gør dem bedre i stand til at klare sig i den internationale konkurrence.

Det er vigtigt at tilføje, at den danske model ikke alene bygger på aftaler. Som antydet findes der på nogle områder også lovgivning, og gennem tiden er der løbende sket en justering i balancen mellem de to reguleringsformer. Det har skabt en enestående kombination af fleksibilitet og sikkerhed: flexicurity. Det er derfor vigtigt at justere med forsigtighed, så ikke enten sikkerheden eller fleksibiliteten går fløjten.

Et væsentlig nyere eksempel er indførelsen af den kombinerede aftale- og lovgivningsmetode i forbindelse med implementeringen af EU-direktiver. Alene at gennemføre direktiverne ved aftaler, gav regeringen og parterne et problem med EU, fordi det indebar en risiko for, at en restgruppe på de ikke-overenskomstdækkede områder ikke ville blive omfattet af direktivernes bestemmelser. Derfor blev der indført en praksis, hvor der først implementeres ved aftaler, og hvor aftaler har forrang i forhold til den efterfølgende lovgivning, der samler restgruppen op. Det er således parterne, der på den måde i realiteten bestemmer indholdet, og dermed er det væsentlige i aftalemodellen opretholdt.

Mindsteløn hjælper ikke

Kunne et lignende princip gennemføres, når det gælder mindstelønnen?

Det er, hvad nogle aktører og eksperter har forestillet sig. Det ville i givet fald blive de i overenskomsterne aftalte minimumslønninger, der blev ført ind i loven. Men for os at se bevæger man sig med spørgsmålet om løn ind på et absolut kerneområde i parternes selvregulering. Hvis denne praksis breder sig, og snart sagt alle forhold også reguleres ved lov, hvad er der så tilbage af aftalemodellen? Hvis man begynder at skrue på den hårfine balance mellem lov og aftaler, kan det gå galt. Hvis supplerende lovgivning bliver det almindelige, vil incitamentet til at være medlemmer af organisationerne, så ikke forsvinde? Resultatet kan blive et selvforstærkende medlemstab, der undergraver parternes legitimitet, og dermed omdanner reguleringssystemet til en ren lovgivningsmodel.

Eventuelle ændringer af aftalemodellen skal gennemføres med omtanke, og når det gælder mindstelønnen, syntes det at være mindre velvalgt. I den nuværende situation er det unødvendigt, men det vil selvfølgelig være en anden sag, hvis der via EU sættes en stopper for fagbevægelsens effektive blokadevåben.

En mindsteløn gennemført ved lov nu, vil heller ikke løse det reelle problem. Der er jo meget langt fra en mindsteløn på godt 90 kr. til den timeløn på omkring det dobbelte, som bygningshåndværkere på overenskomst henter hjem. Det eneste, der kan beskytte dem, er derfor den styrke deres faglige organisationer repræsenterer. Og den styrke sikres bedst, hvis man holder fast i aftalemodellen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu