Læsetid: 3 min.

Østeuropas homoseksuelle håber på EU

Flere nye EU-lande i Østeuropa er domineret af katolsk modvilje mod både bøsser og lesbiske. I Letland er forbudet mod homoseksuelles giftermål lige blevet gjort til en del af grundloven. Homo-aktivister raser, men håber på hjælp fra EU's regler om ikke-diskrimination
4. januar 2006

Landene i den Europæiske Union vil måske ad åre komme tættere på hinanden, når det gælder økonomiske vilkår - det er i hvert fald tankegangen bag både det Indre Marked og Unionen som sådan. Men på visse værdimæssige områder går det den anden vej. Hvor bøsser og lesbiske generelt får flere og flere rettigheder i det 'gamle EU' - og homoseksuelle som minoritet nyder beskyttelse i EU's menneskerettighedscharter - så strammes skruen i flere østeuropæiske lande, der for bl.a. Tjekkiet, Polen og Letlands vedkommende er politisk stærkt præget af den katolske kirke.

Under stor medieinteresse trådte i begyndelsen af sidste måned f.eks. en ny britisk lov i kraft, som tillader ikke-kirkelig vielse af homoseksuelle par og tildeler disse samme rettigheder som heteroseksuelle på områder som pension, arveret, forsikringer og ejendom. Loven ligner den, Danmark indførte (som det første land i verden) i 1989. Men to uger efter skete det modsætte i et andet EU-land, Letland, hvis præsident Vaira Vike-Freiberga af et parlamentsflertal blev tvunget til at underskrive en ny tillægslov til landets forfatning, som betyder, at der nu er et forbud i den lettiske grundlov mod homo-ægteskaber.

Vielse af to mennesker af samme køn var i forvejen forbudt ved lov, men med understregningen af forbudet i forfatningen, håber de konservative initiativtagere, at forbudet kan få mere permanent karakter.

Den lettiske ministerpræsident, Aigars Kalvitis, fra regeringspartiet 'Letland Først' har været en drivkraft bag grundlovesændringen. Det var også ham, som sidste sommer var med til at aflyse en ellers planlagt homoparade i hovedstaden Riga, og hans parti har frygtet, at EU-medlemskabet ville bane vejen for flere rettigheder til homoseksuelle, der ifølge ministerpræsidenten "truer familien med deres unormale aktiviteter".

Skuffet præsident

Præsident Vike-Freiberga, som har været modstander af ændringen, og som har frygtet anklager om diskrimination fra Bruxelles, bemærkede ved underskrivelsen af loven, at hun personligt "ikke kan se fordelen for Letland" med den nye grundlov, og at grundlovsændringen i øvrigt når som helst kan ændres af parlamentet. Hun understregede også, at den nye grundlov ikke medfører nogen ny retstilstand for landets homoseksuelle, som "på ingen måde diskrimineres med grundlovsændringen".

Om debatten i det lettiske parlament sagde hun ifølge advocate.com, at denne "alt for ofte tog en form, som var decideret intolerant og eksplicit homofobisk- Folk kan have religiøse overbevisninger om, hvad der er passende, og hvad der ikke er, men som præsident vil jeg gerne minde om, at i et demokrati som vores er privatlivet adskilt fra den offentlige sfære, og hvad mennesker foretager sig i deres privatliv, vedkommer ikke andre, så længe der ikke foregår noget, som er ulovligt i henhold til landets love".

Vrede aktivister

Aktivister fra de lettiske homo-organisationer har reageret med vrede og skuffelse over den nye lov. De planlægger nu at rejse sagen både i EU og ved den europæiske menneskerettighedsdomstol. I Europa-Parlamentet var der også reaktioner. Næstformanden for Intergroup - fraktionen for homoseksuelle MEP'ere - hollandske og liberale Sophie in't Veld, siger til LifeSiteNews.com, at "det europæiske parlament må imødegå højreorienterede og homofobiske elementer i europæisk politik, som ønsker at overføre deres reaktionære værdier på resten af samfundet". Intergroups formand, britiske Michael Cashman, siger, at han opfordrer Europa-Kommissionen til at protestere mod krænkelsen af homoseksuelle letters borgerrettigheder.

Polsk moralsk genfødsel

Men det er ikke kun i Letland, de homoseksuelle har problemer. Polen, som med sine 40 millioner indbyggere er det største nye land i Unionen, valgte i efteråret 2005 den konservative katolske nationalist og borgmester i Warszawa, Lech Kaczynski, til ny præsident.

Han og hans tvillingbrors Jaroslaw Kaczynskis parti Lov og Retfærdighed (PiS) har udpeget deres partifælle, Kazimierz Marcinkiewicz som regeringschef. PiS har sat såkaldt katolske familieværdier øverst på programmet under sloganet "En moralsk genfødsel af Polen".

Regeringen støttes af højreekstremistpartiet den Polske Familieliga, som også sidder i Europa-Parlamentet, hvor de bl.a. har kæmpet hårdt imod fri abort. I sin borgmestertid forbød Kaczynski adskillige homo-parader og forsøgte også at få homoseksuelle lærere afskediget fra deres arbejde. Polen var sammen med Italien en stærk forkæmper for at få en passus om Europas kristne kulturarv ind i indledningen til den nu braklagte EU-forfatning - en kamp som de to katolske lande dog tabte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her