Læsetid: 4 min.

Østrigs habsburgske træk

EU rykker endnu et skridt frem på Balkans krigsplagede skakbræt og åbner optagelses-forhandlinger med Kroatien
5. oktober 2005

Den østrigske regering under ledelse af den konservative Wolfgang Schüssel kunne ikke hindre, at EU forhandler med Tyrkiet om optagelse i det europæiske fællesskab. Men Schüssel er 'stolt' over Østrigs modstand til det sidste i EU's Ministerråd. I et land, hvor ni ud af 10 er imod tyrkisk EU-medlemsskab, og hvor børnene i historietimerne lærer om Wiens episke slag i 1683 imod det osmanniske imperium, vil Schüssel givet søge at omsætte sin symbolske positionskrig i EU til stemmer ved de nært forestående regionalvalg - og ved næste års parlamentsvalg.

I EU har Østrig nemlig sikret sig en symbolsk sejr, der set fra Wien, er nært forbundet med det tyrkiske spørgsmål: Nemlig at sætte Unionens udvidelse på Balkan på skinner. Mandagens EU-beslutning om - også - at starte optagelsesforhandlinger med Kroatien har hindret et østrigsk veto mod Tyrkiet.

Østrig er en af de stærkeste fortalere for, at (det gamle habsburgske broderland) Kroatien bliver medlem af EU. I den kroatiske presse blev der i går sendt en stor tak til Wien. 'Danke Österreich' hed det i avisen 24 sata, og i en anden avis kunne man læse om 'den østrigske nøgle til EU'.

Gotovina-sagen

Forhandlingerne med Kroatien skulle allerede være indledt i marts. Men EU udskød dem med henvisning til, at Kroatien ikke samarbejdede med FN's krigsforbryderdomstol i Haag og udleverede den flygtede general Ante Gotovina, der er sigtet for at have dræbt og tvangsforflyttet serbere under krigen i 1991-1995.

Her mandag fastslog FN's chefanklager ved domstolen i Haag, Carla del Ponte, dog, at Kroatiens regering nu 'samarbejder fuldt ud'. Så sent som i sidste uge udtalte Del Ponte sig tvetydigt og kritisk om Kroatiens samarbejdsvilje. Men hendes nye udmelding gav EU en undskyldning for at indlede forhandlingerne med Kroatien.

I Kroatien viser meningsmålinger, at otte ud af 10 borgere betragter general Gotovina som en national helt. Domstolens tiltale imod ham for at have organiseret etniske udrensninger imod serbere i Kroatien har ikke svækket kroaternes heltedyrkelse af ham - og 84 procent siger, at de ikke ville udlevere Gotovina til politiet, hvis de fandt ham.

De tal antyder, hvor svært det bliver at få bragt Gotovina for FN-domstolen. Det er dog ikke umuligt. I 2003 blev general Mirko Norac f.eks. dømt til en 12 års fængsel ved en kroatisk domstol for krigsforbrydelser og holdt ansvarlig for mord på 50 serbere. Og året efter blev han - trods nationalistiske demonstrationer i Kroatien - fløjet til Haag og stillet for den internationale domstol.

Retsopgøret med de kroatiske krigsforbrydelser og etniske udrensninger under krigen i eks-Jugoslavien fra 1991 til 1995 er et yderst følsomt spørgsmål i Kroatien. De rører ved et centralt kapitel i nationstatens grundlæggelse. Efter Kroatien i 1991 havde erklæret sig som en selvstændig stat og - som også Bosnien og Slovenien - løsrev sig fra resten af Jugoslavien, brød krigen ud.

Den nu afdøde kroatiske præsident Franjo Tudjman (fra det nationalistiske parti HDZ) gjorde alt for at piske folkestemningen op imod de serbiske minoriteter i Kroatien - og hans ultranationalisme var som et spejlbillede af den hårde magtpolitik, som Serbiens daværende præsident Milosevic førte fra Beograd.

Retsopgør nødvendigt

Retsopgøret med de ansvarlige militære og politiske ledere bag de etniske udrensninger i den blodige Balkan-krig regnes som en forudsætning for, at Kroatien - og andre lande fra eks-Jugoslavien - kan optages i EU.

Først efter Tudjmans død i 1999 er Kroatien for alvor rykket nærmere på EU. Økonomisk får Kroatien, der også er medlem af handelsorganisationen WTO, ikke svært ved at klare sig i EU. Kroatiens økonomi vokser støt med over fire procent om året, og i dag ligger 70 procent af Kroatiens udenrigshandel i EU's indre marked.

Kroatien har frigjort sig fra det autoritære, ultranationalistiske og korrupte styre fra Tudjman-tiden, og har i dag et mere velfungerende demokratisk flerparti-system.

Tudjmans gamle parti, HDZ - i dag ledet af Ivo Sanader - kom tilbage til magten ved valget i 2003 og dannede en mindretalsregering. HDZ har efter nogle år i opposition været igennem en fornyelse, men det højreorienterede parti søger stadig at tækkes de nationalistiske kernevælgere. Den lakmus-test, som Sanaders regering og en generation af kroatiske nationalister skal bestå for at komme ind i EU, er, at de skal holde op med at blokere og udsætte det nødvendige retsopgør. Klarer de den opgave, kan de - sikkert til Østrigs store tilfredshed - måske blive klar til optagelse i EU i 2008 eller i 2009. Inden Tyrkiet om måske otte-10 års tid når frem til målstregen.

Det er et åbent spørgsmål om de andre Balkan-lande også når at komme med ind i fællesskabet inden Tyrkiet. Serbien-Montenegro kan dog glæde sig over, at EU mandag sagde ja til at indlede forhandlinger om associeringsaftale - det er som forværelset til et medlemsskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu