Læsetid: 4 min.

Østtimor og Asien

12. november 1996

INDONESISKE sikkerhedsstyrker har brugt de seneste dage til i ro og mag at forberede sig på eventuelle uroligheder i forbindelse med et kedeligt jubilæum i det besatte Østtimor: I dag for fem år siden åbnede sikkerhedsstyrkerne ild mod en flok fredelige demonstranter i hovedstaden Dili. Ifølge Indonesien blev 50 demonstranter dræbt, ifølge menneskerettighedsorganisationer var der nærmere tale om hundreder af dræbte.
Selv om bevogtningen således er skærpet, og nyhedsbureauerne ikke har observeret episoder forud for årsdagen, er der alligevel en risiko for, at der kan ske noget. Årsdagen er traditionelt en anledning for aktivister til at markere deres utilfredshed med den indonesiske besættelse og undertrykkelse af Østtimors befolkning, der har fundet sted siden 1975, da Østtimor blev besat og efterfølgende indlemmet som Indonesiens 27. provins.
En så godt som glemt konflikt, der kun ved særlige lejligheder bliver genopfrisket i vores hukommelse - som det skete for nylig, da Nobel-komiteen besluttede at tildele Nobels Fredspris til to centrale aktører i konflikten: Den romersk katolske biskop i Østtimor Carlos Felipe Ximenes Belo og talsmand for uafhængighedsbevægelsen Fretilin, Jose Ramos-Horta, der lever i landflygtighed i Australien. Nobel-komiteen ønskede med fredsprisen at sætte fokus på en af verdens glemte konflikter, og især blev tildelingen set som et signal til Indonesien om at ændre politik over for Østtimor. Ifølge formanden for Nobel-komiteen Francis Sejersted oplever Østtimor i øjeblikket sin "skæbnetime", forstået på den måde at der eksisterer muligheder for en fredelig løsning for området, men det kan desværre også gå i den stik modsatte retning.

I WEEKENDEN skete der noget i Malaysia, der kan virke som et signal i den modsatte retning. Aktivister fra 24 lande var samlet i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur for at holde en konference om netop Østtimor, men konferencen blev afbrudt lørdag, da en gruppe unge malaysiere stormede mødet, og politiet efterfølgende greb ind og arresterede en stor del af konference-deltagerne. De malaysiske myndigheder har siden da udvist de fleste deltagere, mens andre stadig er tilbageholdt.
Konferencen blev dermed effektivt afbrudt, og det interessante ved situationen er, at alt tyder på, at den malaysiske regering stod bag aktionen. De unge malaysiere, der stormede mødet, tilhører en gruppe, der har tætte forbindelser til ministerpræsident Mahathir Mohamads regering, og selv om samme regering mandag havde travlt med at fralægge sig ansvaret for lørdagens episode, hersker der ikke tvivl om, at konferencens bratte afslutning passede det officielle Malaysia særdeles godt.
Som viceministerpræsident Anwar Ibrahim svarede, da han blev spurgt, om ikke episoden kunne skade Malaysias internationale omdømme: "Den offentlige orden og vores gode forhold til Indonesien er vigtigere". Samme Anwar Ibrahim forsøgte i sidste uge ihærdigt at finde en måde at forbyde konferencen på. Da det ikke lykkedes, blev stormtropperne sendt ind.

FORHOLDET TIL Indonesien er kodeordet i denne sammenhæng. Malaysia er medlem af sammenslutningen af sydøstasiatiske nationer, ASEAN, der udover Malaysia og Indonesien består af Filippinerne, Brunei, Singapore, Thailand og Vietnam. Denne gruppe af lande har som et grundlæggende princip, at de ikke blander sig i de andre medlemslandes interne forhold. Og Indonesien er i kraft af sin størrelse og relative styrke i området et land, som ingen af de øvrige ASEAN-lande har lyst til at kritisere. Bare det at tillade en konference, som den netop afbrudte i Malaysia er en handling, der betragtes som utidig indblanding i Indonesiens interne forhold.
At en sådan konference måske kunne bidrage til et mere nuanceret asiatisk syn på Østtimor-konflikten, eller i det mindste gøre opmærksom på, at der eksisterer et problem, valgte Malaysias ledelse at se stort på, af hensyn til Indonesien.
Også Filippinerne, der ellers gerne vil fremstå som et af Asiens mest liberale og demokratiske lande, har tilsyneladende valgt at lade hensynet til Indonesien komme i første række. De filippinske myndigheder har for nylig nægtet Nobelprismodtager Ramos-Horta indrejsetilladelse, efter at han var blevet inviteret til Filippinerne i forbindelse med det kommende topmøde i den økonomiske samarbejdsorganisation i Stillehavsområdet, APEC.
Grunden er den simple, at Indonesiens præsident Suharto deltager i APEC-mødet, og han ville blive direkte fornærmet over Ramos-Hortas tilstedeværelse i Manila på samme tidspunkt. Derfor rødt lys til Ramos-Horta.

SIGNALET FRA Malaysia og Filippinerne og resten af ASEAN er derfor, at Indonesien kan fortsætte sin politik over for Østtimor som hidtil. Ikke særligt opløftende for en lille befolkning, hvoraf op mod 200.000 menes at være omkommet som følge af den indonesiske besættelse og efterfølgende terror. Men heller ikke særligt opløftende for alle andre, der med tildelingen af Nobels Fredspris måske et øjeblik håbede, at den fornyede fokus på Østtimor kunne åbne mulighed for en fredelig løsning eller i det mindste en blødere kurs fra Indonesiens side.
Uden skub i den rigtige retning fra Indonesiens naboer og nærmeste partnere er der reelt ingen udsigt til en løsning. Det er den sørgelige kendsgerning på dagen, hvor Østtimors befolkning på grund af den skærpede bevogtning sandsynligvis må mindes de døde i stilhed og uden særlig sympati fra de asiatiske naboer.

veb (Vera Bundgaard)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu