Læsetid: 3 min.

Østtyskland er over alt

DDR forsvandt ikke den hin novembernat i 1989 - i stedet begyndte det at vokse inde i sine eks-borgere
27. august 2005

Genforeningen kom relativt sent til bydelen Neukölln i Vestberlin.

Godt nok boede der i mange år en østtysk sygeplejerske i lejligheden over mit kontor, men det tæller ikke: Hun var under stort besvær erobret og hjemført af en yngre vesttysk børnelæge. Desuden havde hun allerede inden Murens fald levet en relativt privilegeret tilværelse som datter af en landbrugskollektivformand. For lægekærestens penge fortsatte sygeplejersken det sorgløse liv og opgav snart efter sit job på hospitalet for at læse teatervidenskab. Før jeg så mig om, havde hun fået en statistrolle med to replikker i en serie på kommercielt tv, hendes navle havde ikke længere tøj på, og når hun så mine svenske Lejon-gummisko jublede hun "Cooool!"

Helt østtysk var hun vist ikke.

Ellers så man i årevis ikke meget andet til Østberlin end det 365 meter høje tv-tårn, som det gamle DDR-regime knaldede op ved Alexanderplatz for 35 år siden.

Muren er forsvundet, men Neukölln lever fortsat glimrende uden Østberlin. Et velvoksent mindretal stammer fra Tyrkiet, og hvad skulle dog lokke dem over den gamle zone-grænse? Noget de ikke kan hente derhjemme? Tæsk af en arbejdsløs nynazist?

Først denne sommer nåede beviset på den uafvendelige genforening frem til os, et par kilometer foran den gamle Mur: Bageren solgte pludselig de såkaldte øst-rundstykker!

For at forstå rækkevidden af denne noget prosaiske observation skal man vide, at vesttyske bagere lige som deres danske kolleger har produktudviklet og lært sig at bage uden mel, næsten: Rundstykket er en blegbrun skorpe, der indeholder blærer af luft.

Da østtyskerne opdagede, hvad genforeningen havde gjort ved bagerfaget, forlangte de ordentlige rundstykker, og de hårdt pressede øst-bagermestre fandt omsider deres niche på markedet, Øst-rundstykket. Der var åbenbart efterspørgsel efter rundstykker bagt med mel, altså bagte de dem.

"Vi sælger øst-rundstykker," lød et af de håndskrevne slogans, man stødte på i det østlige Berlin. På et tidspunkt må rygtet om det revolutionerende produkt være nået til Vest, i hvert fald ligger de nu også i Neuköllns bagervinduer - som en bebuder om de en af de få kvaliteter, DDR må have haft.

Naturligvis kendte jeg historien om øst-rundstykkerne - længe før de dukkede op i Neukölln. En af mine østberlinske bekendte havde grinende fortalt mig om dem, da han opdagede dem hos sin lokale bager.

"Vi bryder os ikke om de luftnumre, der kommer fra Vest," sagde han værdigt og mente langt mere, end det sagte: En sur kappestrid mellem Øst og Vest er brudt ud, og vesttyskerne skal ikke bilde sig ind, at de kan vinde. Lige meget hvor mange milliarder, de kom slæbende med, lige meget hvor skinnende blanke deres medbragte biler og wc-kummer er, den profylaktiske surhed består.

Altid, når vores samtaler når emner som "Tyskland i dag", bliver min bekendt grebet af en selvbevidst fornærmelse, der udspringer af utallige misforståelser samt en udpræget mangel på realitetssans. Selvom han lever godt på offentlig støtte og har råd til en Opel, nægter han at se i øjnene, at han på de fleste områder har det bedre i dag.

"Jeg havde aldrig problemer med min Trabi," slår han fast. Snart efter begynder han på en næsten endeløs remse af østtyske succesforetagender, som er forsvundet efter genforeningen - privatiseret for en slik af Kohl-regeringen og derefter lukket af en rovgrisk eller fej, vesttysk konkurrent.

"Vi var verdens ottende stærkeste industrination," belærer han mig, og så nytter det ikke at gå påstanden løseligt efter i sømmene:

Hvis vi sætter, at industriproduktionen trods alt var større i USA, Vesttyskland, Japan, Storbritannien, Frankrig, Italien, Holland og formentlig også i Sovjet, Kina, Indien, Korea, Brasilien - befolkningstallet taget i betragtning - begynder det at knibe med den østtyske ottendeplads.

"Jeg ved ikke, hvordan det blev beregnet, men det står i hver en bog," bider min østtyske bekendt tilbage.

Og så er vi dér, hvor fordomme og gammel propaganda bestemmer bevidstheden. Hvis bare DDR havde været som sine rundstykker, sad vi ikke her.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her