Læsetid: 2 min.

Østudvidelsen sparker til EU's vækst

EU's udvidelse med de central- og østeuropæiske lande har presset de europæiske virksomheder til at modernisere sig og dermed styrket Unionen i den globale konkurrenceevne, siger ny rapport fra britisk tænketank. Men Europas borgere har ikke opdaget fordelene
28. april 2006

Den 1. maj er det to år siden, 10 nye øst- og centraleuropæiske lande trådte ind i Den Europæiske Union. Østudvidelsen har haft en enormt positiv indvirkning på samtlige EU-landes økonomier - nye som gamle - og har herigennem styrket Europas konkurrenceevne i globaliseringen.

Det er hovedkonklusionen i en ny rapport udarbejdet af cheføkonom Katinka Barysch fra den britiske tænketank, Centre for European Reform, for CO-industri og Dansk Industri.

Rapporten, der blev offentliggjort i går, viser også, at omkostningerne ved at udbrede de gamle EU-landes liberale demokratier til Øst- og Centraleuropa blot har kostet 0,1 procent af Unionens samlede bruttonationalprodukt.

Men den største bonus ved udvidelsen er, at den har presset EU's gamle virksomheder til at modernisere sig; til at foretage de ændringer, der skulle til for at bevare konkurrencekraften i en globaliseret verden.

Problemet

Det store problem, EU har, er imidlertid, at borgerne i det 'gamle EU' generelt intet aner om denne effekt, siger rapportens forfatter, Katinka Barysch, til Information:

"Desværre er det sådan, at samtidig med, at folkelig skepsis over for yderligere udvidelse breder sig, forbinder borgerne i EU's gamle medlemslande først og fremmest østudvidelsen med tab af arbejdspladser, lave lønninger, indvandring af billig østeuropæisk arbejdskraft - personificeret under den franske folkeafstemning om EU-forfatningen i billedet af den polske blikkenslager - og østlande med lave skatter, som kan konkurrere på unfair vilkår," siger Katinka Barysch.

"Sandheden er, at udvidelsen faldt sammen med det tidspunkt, hvor effekten af globaliseringen satte ind for alvor. Det, at vesteuropæiske virksomheder har flyttet og fortsat flytter arbejdsintensive arbejdspladser til Østeuropa, betyder, at de har kunnet modernisere og opgradere til nye, mere vidensintensive arbejdspladser hjemme. Det var præcist, hvad EU's modne industrier havde brug for, og udvidelsen har hermed hjulpet dem i den globale konkurrence."

- Hvorfor er dette glade budskab ikke kommet igennem til befolkningerne i Vesteuropa?

"Det er det ikke, fordi politikerne i mange af de store europæiske lande - især Fran-krig og Tyskland - alt for ofte er faldet for populistiske fristelser og har brugt EU som syndebuk, når det politiske ansvar for upopulære omstillinger på arbejdsmarkedet har skullet placeres. Men det må EU's politikere holde op med, for det kan blive særdeles farligt i det lange løb," advarer Barysch, der forudser, at EU's udvidelsesproces kan ende med at blive så upopulær, at Unionen mister sin tiltrækningskraft, f.eks. på landene på Vestbalkan.

"Hvis disse sårbare og ustabile lande mister perspektivet for EU-medlemskab, risikerer vi, at hele regionen falder fra hinanden."

Rapporten, 'Two years after enlargement' kan læses i sin helhed på www.di.dk eller www.co-industri.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her