Læsetid: 4 min.

Offensiv efteruddannelse efterlyses

Velfærdsstaten gør danskerne i stand til at udvikle sig selv i modsætning til de liberale økonomier, der bruger økonomisk straf som pisk. Det skal vi blive bedre til at forstå og udvikle gennem efteruddannelse, mener professor Peer Hull Kristensen
12. juli 2005

På Ternevej i Horsens ligger en fabrik, der laver ventiler og pumper. Ved første øjekast en helt almindelig dansk virksomhed, der passer sit og forsøger at få sorte tal på bundlinjen.

Men APVHorsens er ikke et lille uafhængigt stykke dansk erhvervskultur. Virksomheden har, efter den blev opkøbt af et engelskbaseret multinationalt firma, udvist bemærkelsesværdige resultater i at klare sig på det globale marked. Horsens konkurrerede indædt med et andet - tysk - datterselskab i den nye koncern om at levere ventiler og pumper. Og vandt.

Danskerne udnyttede deres fleksible organisation og evnen til samarbejde mellem virksomhedens ledelse og de lokale tillidsrepræsentanter til at blive bedre end tyskerne - og opnåede på den måde stor indflydelse på det multinationale selskab.

Det er professor Peer Hull Kristensen, Center for Business and Politics, Handelshøjskolen i København, der har studeret APVHorsens som led i en undersøgelse af, hvordan lokale virksomheder klarer sig i globaliserin-gen, når de bliver opkøbt af multinationale firmaer.

Og konklusionen er klar. Peer Hull Kristensen ser no-gle klare konkurrencefordele, som blandt andet bygger på indretningen af den danske velfærdsstat, der i århundreder har fostret det, forskerne kalder social innovation. Den sociale innovation er vokset ud af højskole-, andels- og fagbevægelsen og afspejler et særligt dansk menneskesyn med fokus på lighed, kompetencer og samarbejde.

"Den danske velfærdsstat har institutioner, der gør de enkelte medarbejdere i stand til at vokse og påtage sig de opgaver, globaliseringen stiller. Ledelse og tillidsrepræsentanter formår i fællesskab at bruge velfærdsstatens tilbud om efteruddannelse og det danske arbejdsmarked til at gøre virksomhederne mere effektive, fleksible og innovative. Det gør, at virksomhederne vinder større og vigtigere funktioner i det multinationale firma, end de ellers ville have gjort," siger Peer Hull Krisentensen.

Win-win

Samtidig lader effektiviteten sig veksle til bedre løn og arbejdsvilkår. Altså en win-win situation for både virksomhed og ansatte. I andre lande er kulturen derimod præget af modsatrettede interesser mellem ledelse og medarbejdere, der gør, at parterne ikke aktivt bruger hinanden.

"Det er overbevisende at se, hvordan virksomheden i Horsens kan få det hele til at spille med i deres strategi. Når de f.eks. ikke længere kan få lov at investere, lægger de mere arbejde ud til deres underleverandører. Eller de udnytter afsætningskriser til at efteruddanne deres medarbejdere, så de pludselig er kvalificerede til at gå i treholdsskift. Det viser, at danske virksomheder har en unik måde at få tingene til at spille sammen på," forklarer Peer Hull Kristensen, der er leder af forskningsprojektet DanREGLO, der forsøger at identificere denne 'skjulte danske model'.

Ifølge forskeren er vi nødt til at se på det danske samfund med andre øjne, fordi velfærdsstaten tilbyder en alternativ vej til at håndtere nye udfordringer. Peer Hull taler ikke om velfærdsreformer og nedskæringer. Han ser en vej, som er bedre end de liberale økonomier, der via incitamenter tvinger folk til at acceptere nye systemer for at undgå at blive økonomisk straffede.

"Normalt tænker vi på velfærdsstaten som en, der hjælper i krisesituationer. Men undersøgelsen viser, at velfærdsstaten leverer et sæt af institutioner, der gør det muligt for alle mennesker at bevæge sig, vokse og påtage sig andre roller og gå ind i nye spil på verdensplan. Danske medarbejdere laver den udvikling af sig selv via velfærdsstaten. Det giver Danmark en særlig råstyrke, når vi skal konkurrere i den globale økonomi," siger Peer Hull Kristensen.

Han henviser bl.a. til en ny undersøgelse, der har vist, at den hyppigste årsag til at danskerne skifter job ikke er et ønske om højere løn, men derimod ønsket om nye udfordringer. Tidligere studier viser, at danske lønmodtagere har stor indflydelse på deres arbejdsopgaver og i høj grad bruger deres egne ideer i deres arbejde.

"Vi har godt nok diskussioner om, at vi har for få iværksættere, for få ingeniører og for få, der beskæftiger sig med forskning og udvikling (F&U). Men det her peger på, at medarbejdere ikke nødvendigvis skaber en ny virksomhed, men bliver entreprenører på deres egen arbejdsplads og dermed bliver en slags F&U-medarbejdere," siger Peer Hull Kristensen.

Forstå organisationer

Mange danske virksomheder er i dag blevet teambaserede. Det vil sige, at medarbejderne arbejder i team i en flad struktur, hvor meget ansvar er uddelegeret, og hvor de har stor personlig indflydelse på, hvordan de opfylder udstukne målsætninger. Hvis Danmark ikke skal miste de særlige kulturelle forudsætninger, landet har, i konkurrencen om at opfylde standardiserede benchmarks, som de multinationale firmaer stikker ud, skal vi ifølge Peer Hull Kristensen udvikle nye måder at understøtte den teambaserede organisation.

"Vi skal undersøge, hvordan de teambaserede organisationer hænger sammen og udvikle efteruddannelse, der kan understøtte dem. Der er opstået helt andre roller. Hvad er en teamleder? Det er ikke én, der har arbejdet sig op i hierarkiet. Det er én fra gulvet, der måske er blevet valgt af kollegerne. Men de skal referere lige så meget til de andre teamledere i virksomheden. Dvs. at mellemlederrollen har fået en helt ny funktion."

Eksplosionen i nye samarbejdsformer stiller fagbevægelsen i en anden situation. Fagforeningerne skal erkende, at anderledes organisationsformer betyder, at ledelsesretten og folks positioner på arbejdspladser forhandles på nye måder. Dernæst skal efteruddannelsesapparatet geares, så det kan sikre impulser til medarbejderne.

"Den politiske debat drejer sig konstant om, hvordan mennesker - ufaglærte som faglærte - undgår at blive fanget i fælden, når der sker udflytning af danske arbejdspladser. Der er ikke noget offensivt udspil. Og samtidig siger alle verdens statsledere, at der skal satses på nano, biotek og it. Vi bør vende blikket indad. Hvordan ser den maskinarbejder ud, der skal kunne bruges til at opstille produktion i andre lande? Hvordan ser den specialarbejder ud, der kan eksperimentere, men også kan dokumentere det, han laver? Det er jo en slags ingeniørarbejde, som en ufaglært helst skal kunne i dag," siger Hull Kristensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her