Den fond, som har tilbudt at redde Christiania, er den suverænt mest magt-fulde arkitektoniske velgørenhedsfond i Danmark. For Realdania har penge. Rigtig mange penge. Og ved, hvad den vil med dem
Halvanden Øresundsbro eller to en halv københavnsk metro - inklusive budgetoverskridelser. Altså cirka 30 milliarder kroner.
Så mange penge sidder Realdania på.
Fonden, som først på ugen tilbød at investere i Christiania, så det ikke bliver nødvendigt at bygge ejerboliger mod christianitternes vilje.
Den samme fond, som tilbød at bygge en bro for blandt andet at lette adgangen til Operaen i København - uden dog at have fået lov af de københavnske politikere endnu.
De to ovenstående eksempler er måske den syv år gamle fonds mest markante offentlige markeringer, men Realdania spænder vidt.
Formålet med den almennyttige fond er i grove træk at sikre bedre nybyggeri i Danmark, at bevare det gamle, og i det hele taget at forbedre "det byggede miljø," som det hedder i vedtægterne.
Til de formål uddelte Realdania i det seneste tilgængelige regnskabsår 2005, cirka en milliard kroner. Eller lidt under en tredjedel af, hvad det kostede det offentlige at drive hele det danske biblioteksvæsen samme år. Eller over det dobbelte af den samlede offentlige filmstøtte for den sags skyld.
En tung magtfaktor
Realdanias indflydelse på dansk arkitektur, by- og landmiljø samt kulturlivet i det hele taget er altså potentielt ganske stor. Professor Steen Thomsen fra CBS, Handelshøjskolen i København, udtrykker det sådan her:
"Skal du have finansieret noget stort inden for arkitekturen, som er nytænkende, er der én stor donor i Danmark, og det er Realdania. Er du uvenner med dem af en eller anden grund, får du det svært. Der er tale om en meget stor magtkoncentration," siger professoren.
Kultur- og elefanthuse
Realdania deler dog også penge ud i mindre portioner. Siden fondens fødsel i 2000 har man støttet alt fra opførelse af kulturhuse rundt omkring i landet over bogudgivelser, forskningscentre og udvidelser af museer til æstetisk cykelparkering og et nyt hus til elefanterne i Zoo i Valby. Men selv om der altså bliver delt ud med forholdsvist rund hånd, bliver formuen bare ved og ved med at vokse. Ledelsen er nemlig rigtig god til at investere sine mange milliarder.
I 2005 var investeringsafkastet næsten syv milliarder - eller 28 procent - og det samlede overskud på 5,5 milliarder. Siden 2002 har Realdania tjent cirka 12 milliarder og samtidig uddelt næsten to.
Regnskabet for 2006 er endnu ikke offentliggjort, men Realdanias kommuni-kationschef oplyser, at man i 2006 har delt flere penge ud end i 2005 - og at formuen samtidig er vokset yderligere.
Måske dine penge
Men hvor kommer alle de penge fra? Jo, da realkreditforeningen Realkredit Danmark i 2000 fusionerede med Danske Bank, kunne man hverken lovligt udbetale realkreditforeningens mange milliarder til de kunder, som havde indbetalt dem gennem mere end 150 år, eller bare indkassere dem som en del af Danske Banks aktiver. Løsningen blev den almennyttige fond Realdania, som egentlig er en forening med et repræsentantskab på 109 personer som øverste myndighed.
Realdania startede ud med en egenkapital på 17 milliarder af boligejernes kroner, og alle tidligere kunder hos Realkredit Danmark er således medindehavere af formuen (som de dog ikke kan få udbetalt) og medlemmer af Realdania - de fleste formentlig uden at vide det. Og ejer man fast ejendom, enten som repræsentant for en virksomhed, forening eller andet, eller som privatperson, kan man blive medlem.
Den daglige forvaltning af de mange milliarder varetages dog af en direktion med Flemming Borreskov i spidsen.
Men hvordan undgår man at blive en lille smule magtfuldkommen, når man administrerer så stor en pengekasse? Ifølge den administrerende direktør selv, Flemming Borreskov, er den bedste medicin åbenhed og så altid at indgå i partnerskaber omkring fondens projekter.
"Uanset om det er Christiania, broen over Københavns Havn eller Musikhuset i Ålborg, går vi altid i dialog med de involverede parter," siger han.
Men Realdania er samtidig blandt de mest offensive fonde i Danmark, påpeger professor Steen Thomsen fra CBS.
"Realdania investerer strategisk, så det næsten grænser til det politiske - de er med til at forme samfundsudviklingen," siger han.
Prominent bestyrelse
Det er måske lidt meget sagt, mener Flemming Borreskov. Men han medgiver, at Realdania har en holdning til, hvordan pengene skal bruges:
"Vi vil gerne skabe udvikling og forandring, og hvis vi vil det, må vi nogle gange opsøge projekter, vi mener er med til at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø," siger han. Flemming Borreskov er udpeget af Realdanias bestyrelse, og formanden for dén er professor Jørgen Nue Møller, der også er næstformand i Danske Bank, som Realdania er storaktionær i.
Af andre prominente bestyrelsesmedlemmer kan nævnes Odenses tidligere borgmester og næstformand i Kommunernes Landsforening Anker Boye, tidligere PFA-direktør André Lublin og Jesper Nygård, direktør i KAB, som administrerer 35.000 lejemål i hovedstaden. KAB og Jesper Nygård har været meget aktive i forhandlinger og debat om en løsning på Christiania. Blandt andet anbefalede Nygård i efteråret christianitterne at afslå statens forslag om Christianias fremtid, hvori det hed, at der skulle bygges ejerboliger i fristaden.
Han afviser dog at have været involveret i Realdania-bestyrelsens konkrete arbejde med det nye tilbud til Christiania:
"Jeg har været uden for bestyrelsens dør og har naturligvis erklæret mig inhabil," siger Jesper Nygård.
Realdania har dog fra begyndelsen været med til at finansiere KAB's Christianiaaktiviteter, siger Jesper Nygård, men det er sket i armslængde.
"Jeg har været med til at påvirke direktionen og til at give direktionen en god idé, men jeg har overhovedet ikke deltaget i bestyrelsens behandling af det. Det ville være upassende."
