Læsetid: 2 min.

Offentlig service à la carte

Borgerne ønsker at kunne købe god mad til skolebørn og en enestue på hospitalet. Men politikerne tøver, viser debat om kvalitetsreform
18. november 2006

Ville det ikke være dejligt på hospitalet at kunne købe sig til enestue, fladskærm med alskens kanaler og en massør? Eller at kunne betale for økologisk kvalitetsmad til Caroline i børnehaven?

Jo, siger et stigende antal danskere. Vi vil gerne have mulighed for tilkøb til den offentlige service.

På den baggrund lægger regeringen op til en debat om emnet i en nyudgivet pjece om en kvalitetsreform i det offentlige. Et af de områder, hvor man er længst fremme med at tilbyde ekstra ydelser mod betaling, er inden for hjemmeplejen. Her kan private firmaer sælge ekstra hjemmehjælp ud over det, som kommunen betaler.

Et af firmaerne er Bonderosens Hjemmeservice i Græsted, Nordsjælland. Direktør Sanne Andreasen siger:

"Der er en stor stigning i efterspørgslen på ekstra ydelser, hvor vi for eksempler vasker gardiner eller gør hovedrent. De ældre har fået flere penge mellem hænderne og betaler gerne for ekstra kvalitet."

Ankestyrelsen har undersøgt pensionisternes tilfredshed med de private leverandører af hjemmehjælp, og de ældre er ovenud tilfredse. Ekstra betalt service er der dog ifølge styrelsen ikke det store træk på endnu. Men det kommer, vurderer blandt andre cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS.

"Efterspørgslen på pleje, omsorg, uddannelse med mere stiger mere end den gennemsnitlige vækst i folks indkomster. Når vi først har dækket vores basale behov, så vil vi have mere bløde 'varer.' Så rige, som vi er i Danmark nu, er der al mulig grund til at antage meget større bud efter tilkøb," siger Lundby Hansen.

Darwinisme

At tilsætte offentlig service brugerbetalt luksus er ifølge professor ved Handelshøjskolen (CBS) i København Henrik Holt Larsen en sur/sød sovs.

"Der er ikke noget så godt som respekt for forskellighed, og der er et stigende ønske blandt borgerne om individuel behandling og pleje. Over for det står, at vi risikerer øget darwinisme i samfundet og mindre solidaritet. Eksempelvis at alle de mennesker, som har private sundhedsforsikringer, bliver mere og mere ligeglade med dem, som er afhængige af offentlige sygehuse," siger Holt Larsen.

Forskningschef Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet ser nogle farer ved tilkøb:

"Som regel er der nogle gode grunde til, at ydelser, der handler om liv, ære og velfærd, ligger i offentlig regi. Hvis man forringer standardydelserne for meget, så bliver det folks økonomiske formåen, der bliver afgørende, og det kan få meget uheldige konsekvenser," siger Ploug.

Politikere i tvivl

Han nævner, at det i Tyskland tidligere var sådan, at ældre skulle købe sig til plejehjemsophold. Det gav børn til ældre nogle meget ubehagelige dilemmaer. Eksempelvis 'skal vi bruge 10 eller 20.000 koner om måneden på en plads til far? Skal vi vogte over arven?'. Regeringen lægger op til en åben debat om de såkaldte tilkøb. Den har dog forlængst signaleret, at den ønsker så meget udliciteret som muligt til private leverandører, og at borgerne skal have valgmuligheder. I oppositionen er der hos Socialdemokraterne og de radikale skepsis. De radikales sundhedsordfører Charlotte Fischer siger:

"Hvis man åbner op for øget tilkøb, skal man være ekstrem præcis med, hvad kerneydelserne skal være. Ellers kan man f.eks. på hospitalerne risikerer, at ledelsen gør mere ud af de folk, som giver ekstra penge i kassen ved at betale for enestue og mere service, end de patienter, som skal have grundydelsen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her