Nyuddannede akademikere kan ikke bruge det offentlige beskæftigelsessystem til ret meget. I en ny undersøgelse, som Rambøll har foretaget for Akademikernes Centralorganisation, svarer kun omkring 10 procent af de adspurgte nydimittender, at de med succes har fundet inspiration til at komme i arbejde hos det etablerede beskæftigelsessystem. I stedet får de i høj grad job gennem deres egne netværk.
Formand for Akademikernes Centralorganisation, Sine Sunesen er på sin vis overrasket over resultatet:
"Det overrasker mig faktisk, at 10 procent af de nyuddannede fandt arbejde gennem Arbejdsformidlingen. Mit indtryk har været, at de slet ikke følte, der var hjælp at hente," siger hun.
En ud af 10 er dog ikke specielt imponerende, og Sine Sunesens indtryk af Arbejdsformidlingens hjælp til akademikere er meget negativt:
"Min opfattelse er, at det i bedste fald er spild af tid - i værste fald er mødet med det offentlige beskæftigelsessystem noget, der sænker de nyuddannedes motivation og dermed deres mulighed for at få job," siger Sine Sunesen.
Det bekræftes også af undersøgelsen, som viser, at 46 procent af nydimittenderne ser det som en hindring for at komme i arbejde, at de skal til nyttesløse samtaler i beskæftigelsessystemet. Nyttesløse samtaler er faktisk den væsentligste hindring blandt de adspurgte - til sammenligning peger kun 38 procent på 'utilstrækkelige jobmuligheder' som en hindring.
Ikke for kloge
Når akademikerne har så dårligt et indtryk af systemet, skyldes det i følge Sine Sunesen, at de offentlige tilbud ikke er tilpasset akademikere:
"Den meget aktive arbejdsmarkedspolitik, regeringen fører i øjeblikket, virker ikke nødvendigvis på højtuddannede. Jeg betvivler ikke, at medarbejdere på Arbejdsformidlingen bare gør sig umage med at hjælpe, men det virker meget forstyrrende på mange nyuddannede akademikere at skulle gå til samtaler omkring jobønsker eller kurser om jobsøgning. Det virker modsat intentionen," siger hun.
Samme indtryk har prodekan for uddannelse på det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, Hanne Løngreen:
"Det er som om, Arbejdsformidlingen har en stereotyp af en arbejdsmand i overalls som deres målgruppe. Det er den type ledige, man er mest er gearet til at finde job til, og så er det klart, at akademikere ikke føler sig inkluderet. De er ofte specialister og har nogle kompetencer, som det kan være meget svært for systemet at forstå," siger Hanne Løngreen.
Hun mener, at et af hovedproblemerne er, at alle arbejdsløse skal gennem samme model. Derfor kan man løse problemet ved at sprede ud:
"Alle går sammen - det er en stor fabrik, og jeg mener, at der er brug for mere differentiering," siger hun.
Sine Sunesen fra Akademikernes Centralorganisation er enig: "Vi er ikke imod aktiv arbejdsmarkedspolitik, men vi bliver nødt til at se på hvilke instrumenter, der virker for de nyuddannede akademikere. Det er ikke nødvendigvis den samme indsats, der er brug for. Nydimittender skal ikke bare sejle deres egen sø, heller ikke nu, hvor ledigheden er rekordlav, men vi skal have vores eget spor inden for formidling af arbejde," siger hun.
Søg bredt
Hos Arbejdsmarkedsstyrelsen, som det offentlige beskæftigelsessystem hører under, mener sekretariatschef Erik Holk Hansen, at tallene i rapporten skal tages med et gran salt:
"Det er rigtigt, at der er meget få, der oplever, at det er os, der har hjulpet. Jeg tror, det er fordi, det psykologisk set er godt at sige til sig selv, at man selv har fundet jobbet. Desuden er der mange, der finder job gennem jobdatabaser - og vi stiller en af de største til rådighed, nemlig jobnet.dk, så det er ikke sikkert, at alle er klar over, at det er gennem den statslige service, de har fået et job," siger Erik Holk Hansen.
Han mener desuden, at det er godt for akademikerne at være underlagt de samme krav som alle andre:
"Det er ikke sådan, at fordi man har gået på universitetet, så gælder der særlige regler, hvor man skal til færre samtaler, og jeg synes, det er er vigtigt, at det er sådan. Hvis man læser lidt indenad i den undersøgelse, så kan man se, at der er mange, der indledningsvis prøver lykken med drømmejobbet, og først når det ikke er lykkedes, begynder de at søge bredere. Hvis man sætter tidligt ind med samtaler hos os, så vil de måske være mere villige til at søge bredt fra begyndelsen - og få et job."
Noget har man imidlertid gjort i det offentlige beskæftigelsessystem for at forbedre indsatsen for akademikere. Beskæftigelsesindsatsen bliver formentlig mere differentieret fremover, fordi de nye jobcentre, som har afløst Arbejdsformidlingerne i forbindelse med kommunalreformen, bliver tvunget til at sende de ledige ud til en såkaldt 'anden aktør', hvis de efter et stykke tid ikke har fået job, fortæller kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Tine Gram:
"Tankegangen med at sende folk ud til andre aktører er at få nogen ind med særlige kompetencer, så man kan få en mere målrettet indsats," siger hun.
- Har man indført det, fordi Arbejdsformidlingen ikke har været gode nok?
"Man kan ikke sige, at nogen er bedre eller dårligere end andre. Men det er nok nemmere for andre aktører at få spidskompetencer for specifikke målgruppe end for Arbejdsformidlingen, som skal kunne det hele."
Imidlertid slipper fremtidens akademikere ikke for at skulle igennem den beskæftigelsesordning, som de selv finder ubrugelig - afhængig af uddannelse, bliver man først flyttet over til en anden aktør efter fire til syv måneder på det offentlige jobcenter.
- Hvorfor skal man fortsat forbi jobcentret?
"Det er almindelig snusfornuft. Der er mange, der kun er inde i kort tid, fordi de selv finder arbejde med det samme. Det vil være dyrt for staten, hvis alle skulle sendes ud til et forløb hos en anden aktør," siger Tine Gram.
