Læsetid: 6 min.

Offer for rygerinkvisitionen

28. april 2006

Ja, jeg er en af de faldne. Jeg bøjer mig for over- og underøvrigheden. Jeg kunne ikke længere modstå det årelange pres. Metoderne gentaget i en uendelighed. De daglige ydmygelser, den nedværdigende behandling, krydret med videnskabelige afhandlinger og ekspertudtalelser, kombineret med fordømmende folkedomstole i alle afkroge af landet fik mig til sidst omvendt. Det er lykkedes for dem... Endelig er jeg holdt op med at ryge.
Det er ikke småting af smøger, jeg har kværnet gennem 31 år. Til sidst ca. 20 om dagen. Det er fjerde gang, jeg forsøger rygestop. Denne gang har jeg ikke styrken til endnu engang at modstå rygerinkvisitionens systematiske arbejde.
På mine knæ trygler jeg om nåde i det håb, at min tidligere adfærd ikke har ødelagt min krop og sjæl for evigt, og at jeg er henvist til alverdens pinsler, samt at jeg på dødslejet vil se retfærdigheden ske fyldes, for til sidst at få den straf, jeg rettelig har fortjent. Angsten for, hvad der vil ske mig, hvis jeg fortsætter, har ætset sig ind i min hjerne. Jeg vedkender mig, at jeg har været et meget slet menneske, og jeg sværger, at jeg aldrig, aldrig mere vil praktisere mine samfundsskadelige aktiviteter.
Det hele startede for mange år siden med en modig søfarer, Columbus, der med sit skib anløb kontinenter, hvor mennesker med en rødligere hud end os havde stukket ild i nogle tørrede blade. Dem førte de op til munden, og så trak de røgen ind. Se disse mennesker var jo flinke folk, så de gav de fremmede mænd nogle af de tørrede blade som gave, for at vise deres venlighed.
Columbus og hans folk havde aldrig set noget lignende, og sømændene havde også problemer i starten med at gøre det samme som de indfødte. De brave mænd synes, at det var ret fancy med den skik, og hvad de havde set, glemte de aldrig. De tog en stak af de tørrede blade med hjem, øvede sig og øvede sig, indtil de kunne praktisere kunsten at ryge.
Pestbefængte industrier
Se, nu er globaliseringen jo ikke noget nyt. Allerede dengang rejste folk rundt. Den underlige skik bredte sig til mange dele af verden. Det var rigtigt trendy. Flere og flere blev begejstrede for de tørrede blade. Måden, hvorpå bladene blev indtaget, ændrede sig med tiden, og i nogle lande opstod der ligefrem industrier, hvor folk var ansat til at fremstille de eksotiske varer. Det var et privilegeret og anerkendt erhverv, så oven i i hatten tjente tobaksarbejderne mere end andre industriarbejdere. Derudover kunne de sniksnakke uden at få dårlige rygge af tunge løft.
I dag er takken for at fremstille de eftertragtede varer et muligt sagsanlæg fra en jurist, der har specialiseret sig i varetagelse af lungekræftspatienters rettigheder. Anstændige pensionskasser med en smule moral i behold trækker deres investeringer væk fra disse industrier, som var de pestbefængte. Ingen vil have noget med tobaksfabrikationen og alt dens væsen at gøre, ud over staten altså, som med sin dobbeltmoral skovler en pæn klat penge ind årligt på befolkningens dårlige vane.
Indianerne brugte tobaksbladene til alt muligt. De mente, at de var sunde, og anvendte dem til at helbrede forskellige sygdomme. Men det var jo dengang. Siden har videnskaben gjort denne viden til skamme. Det er de i hvert fald selv overbevist om. For at dokumentere dette har de skrevet alentykke afhandlinger om, hvor frygtelig tobakken og alle dens virkninger er. Og at den bør forsages.
Den gestus,indianerne viste os, kunne i dag se ud som om direkte adgang til helvede. Nu lever vi jo ikke i den mørke Middelalder, hvor inkvisitioner var en del af hverdagen, heldigvis. De metoder, de brugte dengang for at få folk til at makke ret, bruger vi ikke i et civiliseret land, som Danmark. Lad mig i stedet illustrere, hvilke metoder et højteknologisk demokratisk land anvender:
At slikke et askebæger
Er du klar over, at du med din rygning slår uskyldige ihjel? Du er en morderske, der med dine aktiviteter frarøver andre livet som ofre for passiv rygning. Hjælpeløse og ufrivillige sender du dem i døden med dine tobakståger. Mennesker, som blot forsøger at passe deres arbejde, tvinger du til at indgå i en dødsstatistik alt for tidligt. Værgeløse er de mod dine giftige uddunstninger.
Ikke nok med dine kriminelle aktiviteter er du også en dårlig mor. Allerede inden dit barn blev født, gav du det en dårligere start på livet. Dets lave fødselsvægt er din skyld. Kan du virkelig have det siddende på dig? Er det ikke engang nok til, at du holder op med at ryge? Hvor slap en rygrad kan et menneske have? Du påtvinger dit eget afkom, i det hjem, de tilfældigvis er født ind i, at trække vejret med mulige astmatiske lunger, uden at de kan vælge. Hvilket menneske er du egentlig?
Derudover skal dit barn måske plages af dårlige ører, men er dets skrigeri nok til, at du holder op? Du er et uansvarligt menneske, som ikke yder ordentlig omsorg for dine børn. Og hvad koster du ikke samfundet med alle de sygdomme, du skal behandles for? Skal vi slide og slæbe, for at du kan blive behandlet for dine rygerlunger? Det er din egen skyld; du skal ikke tro, at vi har medlidenhed med dig, når det går galt.
Det er rigeligt, at vi skal lugte til røgen, dine askebægre og til dig. Har du tænkt over din seksualitet eller mangel på samme? Man kunne jo ligeså godt slikke et askebæger som at kysse dig. Derudover kommer du i overgangsalderen tidligere, og som et ekstra minus bliver din talje tykkere, fordi dine tobaksrelaterede hormonforstyrrelser ændrer fedtaflejringerne på kroppen.
Mareridt om tænder
Er du sygeplejerske, og så ryger du? Herunder underforstået, at så må du da være meget dum samt fremtræde som en elendig rollemodel hvad angår sundhed. Ligeledes kan der måske bringes tvivl om ens faglige kompetancer, når man har den slags laster. Meget, meget upassende for en, der kalder sig sundhedsperson. For du er vel uddannet?
Tandlægen kigger på mig og ser ud, som om han skal give mig en kræftdiagnose. Ryger du, for der er altså noget paradentose? Underligt, at han spørger, om jeg ryger, når det åbenbart er så let at se. Men måske man alligevel ikke så let bliver afsløret via munden. Ved du, at rygning fremmer tandkødsbetændelse? Som om det ikke er nok, at jeg måske i fremtiden skal leve som en tandløs kælling.
Senere læser jeg, at de fleste over en vis alder har paradentose; en vigtig oplysning, men den skal man jo ikke have gratis som ryger. Der skal prikkes til den dårlige samvittighed. Man skal ikke slippe for let.
Onde drømme om tænder, der falder ud, gentages i natlige mareridt. Nå, skal I allerede ud og ryge igen? Allerede ? undskyld viser vores ure ikke det samme? Det er da lang tid, siden vi har været ude sidst.
Andenrangsmennesker
Selv tiden får man ikke lov til at bestemme over. Det er ikke mange rettigheder, de afhængige af tobaksplanten har. Blikkene er rettet mod os rygere, som om vi er en art andenrangsmennesker, man kan behandle og sige til, hvad man vil. Og det gør nogle. Det er en rettighed, nogle
ikkerygere mener, de pr. automatik har; ellers tager de den. De er nemlig en slags langt bedre mennesker, der har overrettigheder over andre. Sådan opfører flere af dem sig i hvert fald. Rygerne er mod deres vilje med i en leg der hedder ‘Overformynderi’ med indlagte smædekampagner.
Øvrig livsstil, uanset hvor sund og samfundsmæssigt social den er, ses der bort fra; når først man er stemplet som ryger, er alt andet ligegyldigt. Som en udstødt kan man vandre rundt med sine nikotingule fingre. I min hjerne genkalder jeg historier fra børnehjem med indremissionske ledere, der slog og straffede børnene, for de ville det dem jo godt. Børnene kunne blot ikke se det, dengang det stod på. Det var til deres eget bedste.
Det er dejligt at kunne melde sig ind i ikkerygerklubben. Nikotintyggegummiet vil et stykke tid være min trofaste følgesvend, mens jeg planlægger, hvilken last der fremover skal revses og hos hvem. Eller måske jeg ikke skulle være sådan. Nej, jeg vil være en ikkerygende mønsterbryder.

Jytte Molbech er sygeplejerske med speciale i psykiatrisk sygepleje

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu