Svært, for ikke at sige umuligt at opfylde...
Sådan lyder kritikken fra bl.a. Amnesty International og Advokatrådets retsudvalg om det tilbud, som regeringen i en ny handlingsplan mod menneskehandel vil give til udenlandske kvinder, f.eks. de nigerianske prostituerede, der pågribes i Danmark med falske papirer.
Regeringens tilbud går ud på, at kvinderne - i stedet for omgående at blive udvist af Danmark - kan få lov at opholde sig her i op til 100 dage. Men betingelsen er, at kvinderne lever op til to krav: Dels skal de samarbejde med myndighederne om deres hjemsendelse, dels skal de give politiet så mange oplysninger om bagmænd, at politiet har tilstrækkelig baggrund for at starte en straffesag.
Det er her, at kravene sættes alt for højt, mener kritikkerne.
"Det er ikke rimeligt, at offerets rettigheder er betinget af, om politiet har haft mulighed for at indsamle tilstrækkelige beviser til at rejse en straffesag mod eventuelle bagmænd eller menneskehandlere," skriver Amnesty således i et høringssvar til regeringens ny handlingsplan, der skal gælde i perioden 2007-2010. Advokatrrådet peger bl.a. på, at forhold, som kvinderne ingen indflydelse har på, kan vanskeliggøre politiets arbejde med at rejse en sigtelse, f.eks. hvis bagmanden føler jorden brænde under sig og derfor har forladt Danmark.
Forkert udgangspunkt
"Amnestys synspunkt er enkelt: Beskyttelsen af ofrene knyttes alt for tæt sammen med mulighederne for at rejse en straffesag. Så hele udgangspunktet for handlingsplanen er forkert. Udgangspunktet må først og fremmest være at beskytte de mange kvinder, der har været udsat for den alvorlige forbrydelse, som menneskehandel er," siger Camilla Laudrup, kampagneleder hos Amnesty.
Hvis politiet har mistanke om, at en kvinde har været offer for menneskehandel, så bør det i sig selv være tilstrækkeligt til at give hende beskyttelse. Beskyttelsen skal ikke være afhængig af en straffesag mod en bagmand, mener Amnesty.
- Skal kvinden så have varigt ophold i Danmark?
"Nej, ikke nødvendigvis. Men det nytter ikke, at vi udsender kvinder til forfølgelse. Så når de danske myndigheder sender kvinderne hjem, bør man være sikker på, at de ikke risikerer yderligere forfølgelse," svarer Camilla Laudrup.
- Kan Danmark så overhovedet udsende kvinder til Nigeria?
"Det må afhænge af en konkret vurdering i hver enkelt sag."
- Hvad får f.eks. nigerianske kvinder så ud af at samarbejde med politiet?
"Handlingsplanen lægger op til, at de får lov til at blive lidt længere i Danmark."
- Men det vil jo ofte være et ophold i en lukket institution?
"Ja," medgiver Camilla Laudrup.
Frihedsberøvede
Når politiet støder på nigerianske prostituerede, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger kvinderne ofte asyl i et forsøg på at undgå øjeblikkelig udvisning. Ifølge foreløbige tal fra Udlændingeservice er der i løbet af det første kvartal i år kommet fem nye nigerianske asylsøgere.
Fordi risikoen for, at kvinderne flygter fra åbne flygtningecentre, vurderes som stor, anbringes kvinderne ofte i IFA, som er Institution for Frihedsberøvede Asylsøgere i Sandholmlejren.
Der er flere, også helt aktuelle, eksempler på, at selv om nigerianske prostituerede lægger alle kort på bordet over for politiet, og selv om de navngiver deres bagmænd og fortæller åbent om deres rejserute fra Afrika til Hovedbanegården i København, så fører det til... ingenting.
Når politiet ikke rigtigt har noget at tilbyde kvinderne - andet end nogle måneder i en lukket insitution, før de deporteres tilbage til deres hjemland - så er sandsynligheden for, at politiet på denne måde kan indsamle fældende beviser mod menneskehandlere relativ beskeden.
"Og det er principielt forkert, at ofre for kvindehandel behandles som kriminelle og anbringes på en lukket institution," mener Trine Lund Jensen fra den private organisationen Reden-Stop Kvindehandel. Hun håber, at det vil blive ændret i forbindelse med gennemførelsen af regeringens nye handlingsplan.
Paradoks at fængsle ofre
"Danmark har jo forpligtet sig til at støtte og hjælpe ofre for kvindehandel. Og derfor er det et paradoks, at vi i stedet sætter kvinderne i fængsel, fordi de ikke har papirer eller arbejder ulvoligt. Det er svært at hjælpe kvinder, der er fængslede," som hun siger.
"Derfor må Folketinget tage en principiel beslutning: Vil vi udsende kvinderne, eller vil vi hjælpe dem. Jeg håber, at den dialog, vi har med myndighederne, ender med, at der kommer mere fokus på at hjælpe," siger Trine Lund Jensen.
Vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling oplyser, at "der normalt ikke er problemer med at udsende nigerianske kvinder, der har fået afslag på asyl."
"Vi har et udmærket samarbejde med den nigerianske konsul i Stockholm, og enten samler vi nogle sager og tager derop, eller også kommer han herned og snakker med kvinderne. Så får vi et udsendelsesdokument, og så får kvinderne det, vi kalder en påset hjemrejse. Det vil sige, at vi ser dem stige på et fly i Kas-trup."
- Hopper de så af under en mellemlanding?
"Det har vi ikke nogen oplysninger om, så det gør de typisk ikke," siger Hans Viggo Jensen.
