Læsetid: 3 min.

Ofrene kan ikke tælles

I debatten om Tjernobyls ofre varierer tallene voldsomt og parterne beskylder hinanden for at drive politik i stedet for videnskab. Imens synes sandheden om helbredskonsekvenserne af verdens største atomkatastrofe længere væk end nogensinde
26. april 2006

Ingen eller en halv million. Så vidt spænder de ekstreme bud på antallet af forventede dødsofre efter Tjernobyl-katastrofen i 1986. Men selv blandt de mere moderate vurderinger er forskellene enorme. FN's særlige Tjernobylkomite vurderer, at ulykken vil koste omkring 9.000 kræftdødsfald, mens Greenpeace i en ny rapport citerer 60 forskere fra Rusland, Hviderusland og Ukraine, der vurderer, at katastrofen vil koste 93.000 menneskeliv.

"Det er utrolig vanskeligt at afdække omfanget af ulykkens helbredseffekt. Den manglende dataindsamlig lige efter ulykken og hemmelighedskræmmeri fra de lokale myndigheder gør det til en stor opgave at finde sandheden," siger helsefysiker Per Hedemann Jensen ved Risø forsøgscenter.

Atomagenturet

Den vurdering, som der har været mest storm omkring, stammer fra det internationale atomagentur IAEA. I september sidste år skrev IAEA i en pressemeddelelse, at tilsammen højst 4.000 mennesker vil dø af kræfter som følge af ulykken. Som Information skrev i går, førte det til en bølge af protester fra uafhængige forskere og en af rapportens bidragydere, fysikeren Elisabeth Cardis beskyldte IAEA for at misbruge hendes resultater.

Helsefysiker Per Hedemann Jensen har deltaget i flere internationale undersøgelser af katastrofen, bl.a. i samarbejde med IAEA.

Han har tillid til tallene fra agenturet. "Jeg mener faktisk, at de skulle have sagt 0-4.000. Der er i dag intet endegyldigt videnskabeligt bevis for sammenhængen mellem ulykken og overdødeligheden," siger han. Ifølge Hedemann Jensen er den eneste metode til at fastslå helbredskonsekvenserne at se på en stor gruppe mennesker og vurdere, om der er en overdødelighed.

Bent Sørensen, professor i fysik ved Roskilde universitetscenter, er lodret uenig. "Al sund fornuft siger, at tallene fra IAEA er en grov undervurdering," siger han. Han mener, at dødstallet hurtigt vil nærme sig 100.000, hvis man vurderede i forhold til de internationale standarder for, hvor meget radioaktivitet der er livstruende.

IAEA's dobbeltrolle

Bent Sørensen har tidligere fungeret som konsulent for IAEA og han mener, at man bør være opmærksom på, at agenturet også er sat i verden for at udbrede atomkraften som energiform. Det kan få indflydelse på deres vurdering af Tjernobyl-katastrofen.

"Der er mange tunge økonomiske og politiske interesser i atomenergi. Det kan få indflydelse på agenturet. Vi er igen ved at bygge nye atomkraftværker i Europa, og vurderingen af Tjernobyl-ulykkens konsekvenser bliver en del af den politisk debat. Derfor er det vigtigt, at vi har uafhængige fagkræfter, der bliver ved med at følge udviklingen i de berørte område", siger fysikprofessoren.

Per Hedemann Jensen ser ingen problemer med IAEA's dobbeltrolle.

"Jeg mener ikke, at IAEA længere arbejder aktivt for at promovere A-kraften. I mine øjne er det en organisation, der passer på sikkerheden og jeg har tillid til, at den har behandlet Tjernobylspørgsmålet sobert," siger han. Hedemann Jensen understreger, at Tjernobyl-undersøgelsen er sket i samarbejde med en række andre FN orga-ner, herunder Verdens-sundhedsorganisationen, WHO. "Det er vanskeligt at se, hvilke bagvedliggende interesser WHO skulle have, når de vurderer helbredseffekterne," konkluderer han.

Per Hedemann Jensen mener derimod, at der ligger både politiske og økonomiske interesser bag de høje tal fra lokale forskere, som miljøbevægelserne læner sig op af. De forskere er nemlig tilbøgelige til at gå de lokale myndigheders ærinde, mener han.

"Jeg har ved flere lejligheder hørt den hviderussiske præsident Lukasjenko betegne Tjernobyl som 'den værste ulykke i verdenshistorien'. Den slags udtalelser er ren politik og et forsøg på at få mere bistand ud af Vesten," siger Per Hedemann, der dog har forståelse for reaktionen.

"Det er jo fattige lande, så det er ikke så mærkeligt. Men vi må være kritiske overfor dødstal baseret på økonomiske interesser," konkluderer han.

Per Hedemann Jensen mener også, at der ligge politiske interesser til grund for f.eks. Greenpeaces vurderinger.

"De er jo erklærede modstandere af atomenergi, så deres motiver er også at rette kritik imod atomindustrien. Hvis de kan vise et højt tal, kan det underbygge deres tese om, at atomkraft er farligt."

Til spørgsmålet om det så ikke også er relevant at kende hans holdning til atomkraft, svarer Hedemann Jensen:

"Nej, det mener jeg ikke kommer sagen ved."

Tarjei Haarland fra Greenpeace mener, at beskyldningen er urimelig.

"Vi politiserer ikke tallene. Vores rapport skal vise den kæmpe usikkerhed, der eksisterer. Vi har jo ikke selv fundet data, men refererer tal fra en række forskellige forskere, fra det laveste tal til det højeste," siger Haarland.

"Hvis vi skal tale politisering, så tager IAEA førstepladsen med tal, der passer atomindustrien," konkluderer han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her