Læsetid: 4 min.

'Det er okay med en enkelt enhjørning'

Hvad er god litteratur, og skal den være imod? Det handler det om på denne uges litteratur-internat på Testrup højskole - og så selvfølgelig Merlot, mad med mening og en skjald med en bagskid fra 68
19. januar 2007

"Syntes du ikke, at det er et demokratisk problem, at en bog koster 300 kroner?" "Går vi ikke glip af en masse god litteratur, når I kun oversætter 50 skønlitterære bøger om året?" "Er det ikke et problem, at I er så store, at der reelt ingen konkurrence er?"

Gyldendal-direktør Johannes Riis fik onsdag kam til sit hår på talerstolen på Testrup højskole. Hans foredrag hed 'Gynger og Karuseller' - den evige balancegang mellem den smalle litteratur og den, der giver kroner i kassen. Salen mente tydeligvis, at forlagsbranchens flagskib skulle svinge mere mod gyngerne; den litteratur, der var i bevægelse og ragede højt op, som Johannes Riis selv formulerede det.

To af deltagerne, Maria Kai Nielsen og Camilla Schwartz, gør sig koffein-klar til endnu en dag med litteratur med kritisk blik på vores virkelighed. Og sådan skal litteratur være.

"Det er sgu okay med en enkelt enhjørning, men litteratur skal helst også give genlyd uden for sig selv. Det kan undre mig, at vi skulle nå dertil, hvor vi ikke kunne genkende vores eget samfund, før forfatterne og digterne for alvor begyndte at stille de store spørgsmål," siger Maria.

Lykke er hygge

Forlagsdirektøren fik måske folk lidt op af stolene. Men ellers står det lidt sløjt til med den danske kampgejst, var skjalden Niels Skousens budskab senere på aftenen.

"Hvad er lykke? Lykke er hygge. Ikke for mange diskussioner her," sagde han ironisk, men ellers var han egentlig ikke utilfreds og gav salen en bagskid fra '68. Bagefter fulgte et par kærlighedsballader af den mindre berusende slags og som finale 'Herfra hvor vi står'. Modkultur med sanser og en masse bankeskæv alvor.

Det er ellers ikke mange 68'ere, der denne uge har fundet vej til Testrup. Her er de helt unge, og her er de, der har aftjent deres værnepligt på arbejdsmarkedet, bl.a. den pensionerede ansatte i sprognævnet, Jørgen O. Jørgensen.

"Det er spændende at møde de forfattere, som man har læst så grundigt," fortæller den 81-årige storlæser.

Om aftenen vil Information og møbelfirmaet Montana uddele deres pris, men også kursisterne får mulighed for at stemme.

"Jeg stemmer på Maja Lee Langvad for hendes greb om sproget og bidraget til den nye bølge af politisk lyrik," siger Jørgen bestemt og afviser enhver fordom om, at koncept-lyrik har en aldersgrænse.

"Jeg bliver faktisk altid lidt rørt," hvisker digteren Thomas Boberg, mens klaveret stadig vibrerer efter Carl Nielsens Hvem sidder der bag skærmen. Den tilhviskede kan kun nikke. "Han liv var fuld af sten, men på hans grav i døden man gav ham aldrig en."

Hårene på armene fortæller strittende, at et af Højskolesangbogens patetiske højdepunkter stadig virker.

De sidste par dage har der ellers været mere klukken end klumper i halsen. Der er blevet grint af Maja Lee Langvads "Holger Danske" og "Holger U-danske", der råber bøsserøv og perker, mens de udveksler erfaringer om merzer-fælge købt i Tyskland. Af Lars Skinnebachs slatne pikke i den engelske morgenmad. Af Mette Moe-strups antropologiske hårfletterier.

Men holder den unge lyrik sin læser i armslængde fra kroppen med sin ironi?

"Der er jo ikke så fandens meget at grine ad, hvis man kigger sig omkring, så det er nok naturligt, at kunsten reagerer med ironi - men det ville ikke gøre noget, hvis folk tog sig selv en smule mere alvorligt," siger Maria.

Camilla nikker.

"Meget af den nye litteratur behandler enormt alvorlige emner, men ironien gør, at du som læser ofte ikke får lov til at komme helt tæt på. Jeg savner det sentimentale," siger Camilla.

- Men du griner jo, mens du siger det.

"Ja, det gjorde jeg vist."

Morgengrin over den økologiske øllebrød med flødeskum.

"Der var engang en udvist flytning. 'Rødgrød med fløde' var hans sidste ord. Det var galgenhumoristisk og vrøvl i bødlens øre."

Mette Moestrup, en af Montana-prisens kandidater, forstår i hvert fald at give asyllovgivningen råt for usødet, skyllet ned med en skefuld humor. Måske er en god tekst som et velkombineret måltid.

I køkkenet

Og der er både citronskal og honning i ossobucoen. "En god hjemmekogt fond er bedre end penge i banken," fastslår kok Finn Andersen i køkkenet. Her tilbereder de årligt 44.000 kuverter til elever sultne efter mere end viden. Mens der diskuteres autencitet i salen, er alt her lavet fra bunden.

"Vi er kreative på vores måde og giver folk en anden slags oplevelse mellem al snakken," siger Hanne Lyhne, der tilslutter sig den solide kogekonekunst, mens andre er mere til fusion. Thorup eller Langvad - over den boblende risotto er man ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst.

"Det er maden!" siger køkkenchefen Thomas Egholm. "Et halvt år efter at kursisterne er rejst, kan de ikke huske en eneste af foredragene. Men de husker maden."

Tag den, alle i skarpe penne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu