Læsetid: 4 min.

Olie og Irak exit

Eller tværtom? For hvad er 'den grønne revolution' egentlig for en?
26. maj 2006

Vi overhøres ikke længere, og den grønne revolution er brudt ud i sit mest glamourøse forsommerflor.Man må da være et skarn, om man ikke som gammelt medlem af Jordens såkaldte 'miljøfolk' begejstres uforbeholdent af f.eks. it-menighedsbladet Wireds budskab (side 22-25 i dagens avis): "I årtier har miljøfolk advaret om en kommende klimakrise. Deres alarmsignaler blev overhørt, og sidste år høstede vi den første høst: En i særklasse voldsom orkansæson, rekordstort snefald i New England, de værste skovbrande i Alaska nogensinde, arktiske gletschere mindre end i årtusinder, katastrofal tørke i Brasilien..."

Lad os da med Larsen, Thøger Larsen, istemme: "Danmark, du vågner med søer blå", så selv Anders Fogh Rasmussen må vågne op.

Og så? Må man indrømme, at ligemeget, hvordan man fortsætter, er det i hvert fald forkert. Forkert er det at komme anstigende med de sædvanlige men'er, der skal slå koldt vand i blodet og minde om de mange nedslående byger, der er gået og kommet, og som siden Thorkild Bjørnvig for et halvt århundrede siden udsendte sine første miljødigte og -advarsler gang på gang har afskyllet ens eufori som i realiteten lallende naiv.

I en vis forstand har Wired jo ret, når det fortsætter: "De grønne aktivister fejlede i forsøget på at bevæge den brede offentlighed, ikke fordi de havde uret, hvad problemerne angår, men fordi de løsninger, de lagde op til, var uden appel til de fleste. Med klimaforandringerne over os tager en ny grøn bevægelse fart, én, der tager miljøfolkenes bekymringer til sig, men afviser de forældede svar.

Teknologi kan være en kilde til endeløse, kreative løsninger. Forretningsliv kan være et redskab til forandring. Velstand kan hjælpe os til at opbygge den verden, vi ønsker." It-nørderne peger på de store potentialer og værdier i vedvarende energi, i energieffektivisering, i tætte byer og i kvalitet frem for kvantitet.

For meget og helt forkert

Og så bliver det alligevel for meget. For meget forkert.

Kvalitet frem for kvantitet? Ja, tak, lidt men godt frem for meget og skidt, vedvarende energi i stedet for knokleriet med at hale og distribuere olie, kul, gas og uran op af og rundt på Jorden. Men hvad skal folk så bestille? Er økonomisk vækst i form af stadig flere ting og ting og ting i produktion og til forbrug ikke den inkarnerede sammenhængskraft i moderne fremtidssikrede velfærdssamfund ifølge tidens fundamentalistiske dogmatik? Og hvordan skal et BNP's pengemål overhovedet måle denne grønne revolution fra kvantitet til kvalitet, når pengenes mening netop er at udjævne alle kvalitative forskelle for, at det grænseløse marked kan udveksle det hele som alene kvantiteter? Hvem skal så måle, om revolutionen i det hele taget finder sted? Og hvordan måle det?

Da det nu bl.a. handler om at erstatte olie med vedvarende energi, er det for fristende ikke at bruge Irak som eksempel på, hvad grøn revolution betyder, hvis den virkelig er en revolution - og virkelig er grøn. Irak, der "svømmer på et hav af olie", som den amerikanske regering udtrykte det, før den - og vi med Anders Fogh Rasmussen i spidsen - for godt tre år siden indledte krigen mod og siden besættelsen af det rige, arme land. At oliehavet har spillet en rolle vil de fleste i dag nok ikke benægte, da det ikke længere kan betvivles, at påstanden om landets masseødelæggelsesvåben var pure løgn. Men officielt hedder det sig nu, at det i virkeligheden var for at udbrede sekulariseringen, menneskerettighederne, demokratiet, ytringsfriheden, kvindefrigørelsen, at så mange titusinder af irakere skulle slås ihjel (og tusinder af amerikanere også). Alligevel kunne man i onsdags læse følgende overskrift i Jyllands-Posten: "Fogh afviser irakisk regeringschef. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) finder det for tidligt at sætte kryds i kalenderen for, hvornår de danske soldater kan forlade Irak."

Havde det været Sovjetunionen, som i sin tid selv ville bestemme, hvornår en erklæret "befriende besættelse" skulle ophøre, havde det næppe gået upåtalt hen i Jyllands-Posten.

Ganske vist beskriver London Times' Ned Parker her i avisen i onsdags de fortvivlende borgerkrigsagtige tilstande, vores krig mod og besættelse af Irak har påført irakerne, men han refererer også, hvad den nye irakiske sunni-muslimske vicepræsident, Tariq al-Hashemi, havde fortalt ham: At skal de sunniske oprørsgrupper om muligt passiviseres, skal de i hvert fald have sikkerhed for, at vi og amerikanerne ikke bliver i deres land altid - med den (officielle) begrundelse at skulle hjælpe til med at afværge oprør!

Men hvorfor råde over det oprørte irakiske oliehav, når vi har den grønne revolution i stedet for?

Nå, tiden er ikke til ironi. Det er kun dejligt nu at kunne regne magasiner og medier som Elle, Wired, Fast Company, Vanity Fair, Time Magazine, Newsweek, CNN, ABC News, HBO og Fortune med til miljøfolket. Det sejrende miljøfolk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu