Læsetid: 4 min.

Olmert sætter grænser

Palæstinensere ser nyt konfliktstof i, at Israels fungerende ministerpræsident giver sin unilaterale løsning på konflikten
9. februar 2006

TEL AVIV - For første gang siden, fungerende ministerpræsident Ehud Olmert den 4. januar tog over fra den sygemeldte Ariel Sharon, har han givet en nogenlunde klar præsentation af sine visioner for, hvor Israels kommende grænser skal gå.

"Retningen er klar. Vi bevæger os mod en adskillelse fra palæstinenserne, mod en udmåling af Israels permanente grænser," sagde Olmert tirsdag aften i et interview til israelsk tv, hvilket også var hans første siden magtovertagelsen.

Her fastholdt han, at Israel ikke på noget tidspunkt vil kunne acceptere Jerusalems deling, og at det såkaldte sikkerhedshegn, som er under opførelse, og sine steder skyder langt ind på Vestbredden, ved en særlig indsats kan stå færdigt inden årets udgang. Hermed fik han også sagt, at Israel vil beholde flere store bosættelsesblokke, ligesom det er hans opfattelse, at den israelske kontrol af Jordandalen bør bibeholdes som stødpude mellem kongeriget Jordan og en palæstinensisk stat på en således reduceret del af Vestbredden.

Palæstinensere afviser

"Hvis Olmert ønsker fred, bør han erkende, at det vil ske med en tilbagevenden til grænserne fra 1967 og med en rimelig løsning på flygtningeproblemet," siger den palæstinensiske chefforhandler, Saeb Ereket, ifølge Rit-zau.

Den israelske leders initiativ falder samtidig med, at de forskellige fraktioner i Hamas, som blev den store vinder af sidste måneds palæstinensiske parlamentsvalg, i disse dage sidder i Cairo for at finde et fælles udgangspunkt for en regeringsdannelse midt i februar.

"Det er klart uforenelige markeringer og oplæg til ny konflikt," siger den palæstinensiske menneskerettighedsaktivist Samer Khoireh fra byen Nablus, hvor Hamas vandt overbevisende. "Hamas kræver total israelsk tilbagetrækning som forudsætning for overhovedet at tale sammen, og med sine udtalelser siger Olmert, at dette ikke vil kunne lade sig gøre. Israelerne har flere gange sagt, at de ikke vil tale med en Hamas-regering, og nu er det sagt endnu tydeligere."

I Olmerts tanker er bosættelsen Maaleh Adumim, der med en befolkning på 30.000 strækker sig østpå fra Jerusalem. Der er de 10.000 bosættere i blokken, som syd for Jerusalem går under navnet Gush Etzion, og midt på Vestbredden forudsætter han også, at Ariel med 17.000 indbyggere forbliver israelsk.

Flere bosættere

Efter, at de israelske myndigheder først i sidste uge gennemførte en meget volde-lig rømning af bosætter-udposten Amona, og har varslet at flere, der som denne ligger udenfor de områder, Olmert har udset sig, er det blevet klart, at Israel er ved at sætte sine egne grænser. De fleste iagttagere har længe set dette komme, men navnlig efter, at Hamas' valgsejr har gjort meningsfulde forhandlinger en tand mere usandsynlige, er den sidste tvivl borte.

"Jeg har ikke for store illusioner om noget som helst. Den israelske regering taler om en løsning med palæstinenserne og om at opgive bosættelser, men samtidig er man ved at etablere sig endnu fastere i andre dele af de besatte områder," siger Dror Etkes, der som leder af den særlige bosættelsesovervågning for organisationen Fred Nu netop har udsendt en rapport om aktiviteterne på Vestbredden gennem 2005.

Heraf fremgår det, at mens det samlede antal bosættelser - som følge af Ariel Sharons rømning af Gazastriben og fire bosættelser på Vestbredden - er faldet fra 146 til 121, er antallet af bosættere vokset. Udover den jødiske befolkning på 115.000 i Østjerusalem, var der ved årsskiftet 250.000 bosættere på Vestbredden mod 243.900 året før.

Flertallet af de 9.000 bosættere fra Gush Katif valgte at slå sig ned i selve Israel efter rømningen, hvorfor der er tale om naturlig tilvækst kombineret med en del mennesker, som ikke har været bosættere før. Dette giver bosættelserne en befolkningstilvækst på 5,5 pct., mens Israel som sådan ligger på 1,8 pct.

"Den store vækst finder sted i de såkaldte konsensusbosættelser som Betar Illit, Modiin Illit, Alfei Menashe og Maaleh Adumim," forklarer Dror Erkes. "Det er altså de steder, som Olmert nu peger på, hvilket viser, at Olmert bekræfter, hvad mange israelere længe har følt, at dette bliver en permanent del af Israel."

Efter Amona

Olmert veg i sin tv-præsentation helt udenom at nævne gamle bosættelser som Beit El og Ofra, der ligger langt inde på Vestbredden og vil være vanskelige at omfatte af sikkerhedshegnet. At han lover, at to eller tre bosætterudposter vil blive rømmet inden valget, betragter mange iagttagere også som et udslag af manglende vilje til at konfrontere problemets egentlige omfang. Udover de 121 bosættelser, findes i dag 102 udposter, som ofte ligger meget tæt på palæstinensiske befolkninger.

"Efter rømningen af Amona står bosætterbevægelsen stærkt splittet," siger Ofer Petersburg, som er journalist på det israelske dagblad Yediot Ahronot. "Hovedparten er indstillet på at forhandle, mens en lille del, som man i dag kalder anarkisterne i de kredse, er opsat på at slås om hver sten. Så man kan sige, at Olmerts oplæg gør bosætterne militante og skyder den palæstinensiske ledelse helt udenfor billedet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her