Læsetid: 5 min.

Omnibusavisen er død

Tre gratisaviser set dagens lys, og tre morgenaviser har skiftet størrelse, skrifttype og stil inden for det sidste halve år. Alligevel afsiger medieanalytiker Søren Schultz Jørgensen en dødsdom. Vi foretager obduktionen
6. oktober 2006

Hvem slog avisen ihjel? Spørgsmålet fylder hele forsiden af britiske The Economist fra august. Også på den anden side af Atlanten forudser professor Philip Meyer fra University of North Carolina, at avisen vil forsvinde. I bogen The Vanishing Newspaper fastslår den amerikanske professor, at den sidste avis vil blive trykt, læst og sidst smidt i skraldespanden i april 2043. Den dato er han nået frem til ved at fremskrive de konstant faldende oplagstal for de amerikanske aviser.

Avisernes nedtur begræn-ser sig ikke til USA, for i hele den vestlige verden daler oplagene. Også i Danmark, hvor de tre store morgenaviser er gået femten procent tilbage de sidste fem år. Alene hos Jyllands-Posten trykker man hver dag 30.000 færre aviser end i 2001.

Alligevel har de travlt på trykkerierne. Med Nyheds-avisens debut i dag er der tre nye gratisaviser, der skal deles ud hver morgen. Og hos nicheaviserne Børsen, Kristeligt Dagblad og Information er der fremgang. Her er oplaget i gennemsnit steget 22 procent de sidste fem år.

Man kan derfor spørge, om det kun er den såkaldte omnibusavis, der skal begraves. Det mener i hvert tilfælde medieanalytiker Søren Schultz Jørgensen, der ikke tøver med at kalde omnibus-avisen for en død sild. Eller rettere en død illusion.

"For måske har den aldrig eksisteret," siger han.

Spark fra gratisaviser

I dag skal den sidste af de tre gratisaviser, Nyhedsavisen, for første gang klemme sig ind ad danskernes trængte brevsprækker. Med premi-eren på den tryksag, der startede hele aviskrigen, er spørgsmålet ligetil: Var det gratisaviserne, der blev mordvåbnet?

Konsulent og medieanalytiker Morten Nielsen mener faktisk, at det forholder sig omvendt:

"Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, ville jeg have været meget pessimi-stisk," siger han.

"I USA læser kun 40 pro-cent af befolkningen aviser mod 74 procent i Danmark. Jeg ville have troet, at udvik-lingen gik samme vej med ubønhørlige skridt. Men i dag er jeg ikke så sikker."

"Det, der har vendt udvik-lingen, er både en voldsom tilgang af nye aviser og en produktudvikling af de gam-le. Hele dynamikken på markedet giver efter min mening god grund til optimisme. Og uden det spark som gratisaviserne var kommet med, havde vi ikke set hele den udvikling på en gang."

Hos mediefirmaet Kontrabande, hvor Søren Schultz Jørgensen er partner og journalist, er man mindre optimistisk på de trykte mediers vegne.

"De gamle aviser bliver presset, fordi de indtil nu har siddet på hænderne. De har slet ikke udnyttet deres position på det trykte marked, fordi man alene er gået efter betalingsaviser i en bestemt form."

"Hvis det havde været Politiken, Jyllands-Posten eller Berlingske Tidende, der havde opfundet gratisavisen i stedet for Metro Express, havde de haft en kæmpe fordel. Det samme sker nu med Nyhedsavisen."

På trods af den larmende krig mellem de nye og de gamle, mellem de gratis og dem, vi skal betale for, mener Søren Schultz Jørgensen, at udviklingen foregår et helt andet sted.

"Fremtiden for avisen er online," siger han.

Arbejdsdeling

"Forestil dig Politiken om 37 år. Avisen vil have et stærkt reduceret antal læsere og vil måske udkomme gratis. Men den udkommer for at vise at brandet er stærkt - og for at dirigere folk ind på nettet," forudser Søren Schultz Jørgensen.

Er det så internettet, der slog den traditionelle avis ihjel? Det mener Morten Nielsen ikke. De trykte og de elektroniske avisformer kan finde en fremtid sammen:

"Hvis du tager det, der er sket med Politiken, så er de ved at opfinde en helt ny avismodel med en arbejdsdeling imellem avis og web. Læserne skal garanteret vænne sig til det, men det er i hvert tilfælde noget, der peger fremad."

"Vi vil få avisvirksomheder, der laver hybridaviser," fortæller medieanalytikeren .

"Man vil lave en gratisavis til nogle, en dyr betalings-avis til andre, man vil have en nyhedsmail og en hjemmeside med nyheder, der bliver opdateret løbende."

Det kan godt være, at danske avislæsere skal på nettet eller helt andre steder for at finde dagens nyheder. Til gengæld mener de to me-dieanalytikere, at avisen bliver mere demokratisk. Læserne, som nu også bliver brugerne, får en aktiv plads i spalterne og debatten. Fak-tisk er det allerede tilfældet, siger Morten Nielsen. Han fortæller, at en avis som Fyns Stiftstidende på en almindelig dag har over 3000 online brugere og bloggere. Ikke nødvendigvis af høj journalistisk kvalitet. Men muligheden for at blogge er med til at sikre avisen som kommunikationsplatform.

"Det vil holde læserne i og omkring aviserne, når der sker store fælles begivenheder. Før har den offentlige debat kun haft mulighed for at eksistere via læserbrevene. Nu er der et væld af fora, hvor man kan komme til orde og finde hinanden."

Avisen for alle

At den sidste avis skulle udkomme i 2043, tror den optimistiske danske medieanalytiker ikke på.

"Den angelsaksiske tolkning forudsætter, at aviserne ikke flytter sig. Men det gør de jo i Danmark," siger Morten Nielsen.

Heller ikke Søren Schultz Jørgensen er sikker på års-tallet for avisens endeligt.

"Det kan godt være, at vi har trykte aviser om 37 år. Det håber jeg, og det tror jeg. Men jeg har endnu ikke set det eksperiment, der knækker oplagskurven," tilføjer han.

Den tidligere redaktions-chef for Ugebrevet Mandag Morgen er ikke bange for, at den klassiske kritiske jour-nalistik vil uddø. Der vil opstå nye kanaler, hvor også den type journalistik vil trives.

"Det kan være i specifikke publikationer på tryk eller internationale sites på nettet," foreslår han.

Men vil det ikke fragmentere den offentlighed, som den gamle avis holdt sammen på?

"Vi har bildt os ind, at der var en avis, der servicerede hele befolkningen. Det pas-ser jo ikke. Jyllands-Posten er en jydeavis, Politiken er en Københavneravis, og det er Berlingske Tidende også. Idéen om omnibusavisen er god, men den har aldrig fun-geret i Danmark, fordi vi har haft så mange forskellige aviser, der har serviceret mange forskellige publikummer."

Det, der vil forsvinde, er ifølge Søren Schultz Jørgen-sen ikke et fællesskab om en enkelt national avis, men nærmere forestillingen om den.

"Vi er vænnet til at tænke på avisen som det primære medium for demokratiets sammenhængskraft. Det er i vid udstrækning en illusion. Omnibusavisen er død, og den har været død længe. Det er bare først nu, vi erkender det."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu