"Kringsat av fiender" sang et mandskor den 14. februar i DR2-programmet Den 11. time. Sangerne var iført arbejdstøj og sikkerhedshjelme og havde indtaget den endnu ikke færdigbyggede, men meget omtalte koncertsal i DR Byen. Den dyre sal er en af årsagerne til, at DR nu skal spare 90 millioner om året og har fået kritisk omtale i pressen, herunder i Berlingske Tidende, der i en overskrift på forsiden den 7. februar kaldte byggeriet "Et monument over dårligdomme".
"Selvfølgelig påvirker det folks hverdag," siger formanden for journalistgruppen i DR. Information tog til mediebyen syd for Langebro og København K for at undersøge påstanden.
Rå spånplader
På afstand er synet af det nye DR imponerende. Høje stålrammer, glas, massive betonmure. Hvidt, sort og gråt. Bortset fra det store røde DR logo, der lyser ud gennem glasfacaden mod IT-universitetet og Københavns Universitet. Selv den ufærdige koncertsal sætter med sine enorme betonkonstruktioner forventningerne i vejret. DR burde emme af selvsikkerhed.
Men sådan er det ikke. Det ser i hvert tilfælde ikke sådan ud i pressen eller i den offentlige debat, hvor den snart 82-årige public service station bliver anklaget for økonomisk sløseri og endnu værre: for at have problemer med troværdigheden.
Spørgsmålet er, om kritikken påvirker DR-folkets hverdag og i sidste ende, om det kan ses og høres i programmerne.
Det skal indrømmes, at benovelsen over de store mængder stål og glas aftager, når man trasker hen over marken på den snoede asfaltsti og skal gennem en buegang af rå spånplader for at komme hen til receptionen. Den store svingdør er i stykker i dag, så vi må ind ad sidedøren. Herinde drypper regnen ned på betongulvet. De travle DR-medarbejdere styrer forbi forhindringerne for at komme op til computerskærmene i de åbne kontorlandskaber i segment 3.1, 4.2 eller til de lydisolerede radio- og tv-studier.
Kaos i forvejen
"Nå, så er det måske dit job, der ryger næste gang." Sådan en kommentar kan man som DR-medarbejder blive mødt med, når man henter børnene i børnehaven efter arbejde. Det fortæller redaktør i DR Ung Jesper Dein, som Information taler med i et af radiostudierne på anden etage. Studierne er blandt de få rum i det nye byggeri, som ikke runger af telefonsamtaler, lydstumper fra ufærdige programmer eller spontane redaktionsmøder. Det med jobbet er selvfølgelig sagt i sjov, tilføjer Jesper Dein. Men specielt morsomt er det ikke, når ens arbejdsplads er under konstant beskydning.
"Det sker på et tidspunkt, hvor der er kaos i DR i forvejen," fortæller redaktøren, der har været i DR, siden han blev færdig som journalist for over 10 år siden. Han har været vært og lavet egne programmer, inden han blev redaktør. Han forklarer, at DR er under fuldstændig omorganisering. De gamle afdelinger brydes op, og medarbejdere og programmer flyttes. Hvortil ved de ikke endnu. Jesper Dein mener derfor ikke, at de nye udmeldinger om budgetter og besparelser giver en "voldsom grundangst".
"I forvejen er folk lidt utrygge ved, hvad der skal ske," forklarer han.
"Os, der har været i DR længe, har prøvet det før. Der er sager oppe med jævne mellemrum. Det er så bare sjældent, at det hele falder sammen: udflytning, omorganisering og store besparelser. Plus en statsminister der går til angreb."
Blår i øjnene
Kenneth Plummer lovede ved annonceringen af de første budgetoverskridelser i sin generaldirektørtid, at det ikke ville komme til at gå ud over programmerne. Ved de seneste 700 millioner kroner var han ikke så sikker.
Men hvad mener DR Ung-redaktøren? "Jeg kan ikke sige, at vi gør noget anderledes siden den torsdag, hvor Plummer meldte ud, at der skulle spares 90 millioner (om året, red.)," siger Jesper Dein.
Steen Larsen, der sidder ved en telefon i segment 2, er ikke enig.
"Man skal lade være med at stikke hverken medarbejdere eller DR's brugere blår i øjnene og sige, at det ikke kommer til at gå ud over kvaliteten."
Her sigter Steen Larsen til DR-ledelsens første udmeldinger. Han fortsætter: "Medmindre man går specifikt ud og vælger, hvad man vil satse på, så kommer det uundgåeligt til at gå ud over kvaliteten."
Steen Larsen er formand for journalistgruppen i DR. Han forklarer, at hans kolleger i dag udfører meget af det arbejde, der tidligere var andet personale til.
"Der er noget teknisk arbejde og noget administration omkring et program, der skal laves."
Når journalisterne overtager de funktioner, kan de blive nød til at skære ned et andet sted, forklarer han.
"Derfor er det jo illusorisk at tro, at det ikke kommer til at gå ud over kvaliteten," siger journalistgruppens Steen Larsen.
Evig blæst
Mange af de mennesker vi møder på vej op til DR's kulturafdeling på tredje etage bærer hjelme og sikkerhedssko. Det gælder ikke Thomas Haugaard, der med sine 20 år i DR har stået bag programmer som Orientering, Alfabet og Agenda. Nu er han redaktør på P1s Radioklassikeren.
"Come rain come shine," siger DR-veteranen. Thomas Haugaard fortæller, at der altid har været blæst omkring DR. Især i monopoltiden da DR qua sin status som danskernes eneste tv-station havde stor indflydelse.
"Der var mange, der gerne ville have magten over DR. Det mærker man også i dag," siger han og tilføjer: "Det, at en institution som DR er under beskydning, ser jeg som et sundhedstegn. Det var meget værre, hvis vi lå ubemærket hen." Men selvfølgelig påvirker det medarbejderne. 'Gad vide om det er min tur næste gang,' er en tanke, der også har strejfet P1-redaktøren.
'Struktur-immun' kalder den erfarne radiojournalist sig selv. Thomas Haugaard har oplevet så mange omstruktureringer, at han er blevet "helt resistent over for det der". Det gælder måske ikke helt i samme grad en yngre journalist, der beklager et manglende sammenhold i den store kulturinstitution:
"I stedet for at en ydre fjende skaber fælles fodslag, så kommer kampen til at foregå på de indre linjer," siger DR-medarbejderen, der ikke ønsker at få sit navn i avisen.
Journalistgruppens Steen Larsen er ikke afvisende over for den yngre journalists synspunkt.
"I en stor omstruktureringsproces plus en stor sparerunde kan der opstå noget, der minder om de siloer, som vi har så travlt med at nedbryde," medgiver han.
Et af Kenneth Plummers erklærede mål, da han tiltrådte i august 2005, var af afskaffe DR's små imperier. Mest udtalt var måske nyhedsområdet med tidligere Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen i spidsen. Kenneth Plummer ville have et samlet DR, og siden har han forsøgt at bryde de eksisterende 'siloer' ned.
Medarbejderne betaler
Steen Larsen siger, at han har gjort ledelsen opmærksom på, at der kan opstå nye opdelinger. Men hermed er problemerne ikke løst:
"Endnu en gang har man fornemmelsen af, at det er medarbejderne, der kommer til at betale prisen for overskridelserne på byggeriet," siger han. "Og dermed selvfølgelig også vores kunder." Altså seerne og lytterne.
"Jeg kan ikke se, hvordan det kan undgå at gå ud over motivationen," fortsætter journalistgruppens formand.
"Der kommer en runde nu, som er en del af en fusionsproces, hvor der er nogle kolleger, der forsvinder. Der kommer en runde (fyringsrunde, red.), som har at gøre med den forrige overskridelse på budgettet. Og så kommer der en runde igen, måske først i 2008, som blandt andet er et resultat af den seneste overskridelse. Så selvfølgelig påvirker det."
"Generelt synes jeg, at folk går på med krum hals."
Det er et synspunkt, der er vigtigt for Steen Larsen at slå fast. Han tilføjer:
"Men når der nu endnu en gang kommer en melding om, at vi skal spare et kæmpe millionbeløb, er der jo ikke noget at sige til, at folk bliver lidt modløse."
