Ærgerligt for statsministerens initiativ viste det sig, at Ruslands regering allerede har bedt de baltiske lande om undskyldning for Sovjetunionens besættelse og øvrige overgreb i dette udkantsområde af det hedengangne kommunistiske imperium. Statsministeren er imidlertid ikke en mand, der begår fejl, så man må gå ud fra at statsministeren med sin opfordring mente, at Rusland bør sige undskyld igen, eftersom statsministeren jo ofte forbeholder sig retten til at læse historiens realiteter på sin helt egen måde. Uden tvivl har russiske historikere ligesom de danske af faget sammensværget sig i et konsensussynspunkt, der blot nu hævder, at undskyldningen til balterne for længst er afsendt.
Såfremt Putin afviser at sige undskyld igen, er der nok at tage fat på for statsministeren. Man kan jo forestille sig at statsministeren, næste gang han er til morgenbrød i Det Hvide Hus foreslår præsident Bush, at denne siger undskyld til indianerne, til det vietnamesiske folk, til Guatemalas og Nicaracuas bønder, til Chiles ofre for Pinochets diktatur, til de uskyldige civile, der har måttet lade livet eller er blevet mishandlet under amerikanernes invasion af Irak. Her kan statsministeren passende sige undskyld i kor med præsidenten, hvilket utvivlsomt vil højne stemningen.
En verden af overgreb
Det siger sig selv, at statsministeren, næste gang han besøger Downing Street, betror Tony Blair, at Storbritannien bør stikke inderne en undskyldning; og irerne og sydafrikanerne og mange andre afrikanere og amerikanerne og egypterne og jøderne i Israel og araberne, alle de andre folk englænderne i kolonitiden holdt nede. Og danskerne bør den britiske premierminister også give en undskyldning for bombardementet af København og røveriet af flåden. Og næste gang statsministeren er i Haag, skal han huske at opfordre hollænderne til at give indoneserne en undskyldning, og belgierne bør undskylde over for Congo og mange andre steder hvor disse skrækkelige kolonisatorer førte sig frem. Og i Stockholm bør statsministeren kræve at svenskerne giver samerne en undskyldning. Og i Madrid skal han forlange at spanierne giver baskerne én; og andaluserne skal også have en undskyldning og katalonerne ja, hele det spanske undertrykte folk i Franco-tiden bør få en undskyldning. Og statsministeren skal også huske at tilhviske sin bon-kammerat Berlusconi, at han gør klogt i at undskylde over for etiopierne og de forulempede folkeslag i Nordafrika.
Statsministeren må heller ikke glemme at kræve en undskyldning på Algeriets vegne for franskmændenes grove overgreb, men han skal også huske, når han nu er i forbindelse med den algeriske regering, at Algeriet skal bede om undskyldning over for franskmændene for den terror algeriske terrorister udløste under frihedskrigen. Og i Paris bør statsministeren minde præsident Chirac om, at det er på høje tid med nogle undskyldninger over for det øvrige franske kolonirige, hvor franskmændene heller ikke opførte sig for kønt.
Og når proppen nu er af, var der vel også lige noget med Napoleon, den blodhund. Har franskmændene nogensinde sagt undskyld for krigene dengang, der kostede millioner og atter millioner af sagesløse mennesker livet og lagde store dele af Europa i aske? Og hvad med franskmændenes optræden i Indokina for slet ikke at tale om de grovheder dette land udsatte Europa for under Ludvig den 14., den skiderik?
Undskyldninger ad libitum
Såfremt statsministerens krav om en russisk undskyldning til balterne skal have mening, hvad den selvsagt skal, når statsministeren nu ruller sig sådan ud, må statsministeren også huske at balterne skal sige undskyld til alle de døde jøder som baltiske håndlangere i SS-uniform slog ihjel med så stor nidkærhed. Nærmeste undskyldningsadresse må være Israel, hvor statsministeren, mens han nu er ved det, bør afæske israelerne en undskyldning for årtiers undertrykkelse af palæstinenserne. I fald statsministeren mener, at et sådant krav er for ensidigt, kan han passende tage ud til Gaza og forlange at palæstinenserne undskylder deres overfald på civile israelere, hvis regering i øvrigt også bør sige undskyld til libaneserne, som bør sige undskyld for alle de ulykker de forvoldte til flere sider under borgerkrigen. På hjemvejen bør statsministeren igen lægge vejen over Madrid for at bede spanierne om også at sige undskyld til nederlænderne, som spanierne i sin tid undertrykte på det groveste, ligesom også franskmændene på de kanter var ude med riven og opførte sig rædsomt.
Så statsministeren må også hellere lægge vejen om ad Paris én gang til, da alle disse undskyldninger selvfølgelig ikke kan komme på én gang. Men der kan blive lidt variation i det, når statsministeren atter skal på handelsfremstød i Kina med dronningen og kronprinseparret og et fly fuld danske erhvervsfolk. Så må statsministeren jo endelig ikke glemme at kræve undskyldninger for kinesernes mishandling af Tibet og en hel del andre småfolk rundt i riget i midten. Og husk også en undskyldning for de grusomheder Kina har begået til andre tider i dette ældgamle folks alt andet end sarte historie.
Japanerne, det siger sig selv, de skal bare sige undskyld til højre og venstre, hvad de for tiden har svært ved med deres nyskrevne skolebøger - en problemstilling statsministeren på sin egen følsom måde jo kender til.
Et råd statsministeren kan give ikke alene i japan, men mange andre steder, hvor det kniber med undskyldningerne, kunne være at indføre andres nationers historikere til at udrede begivenhederne og skabe et mere fast grundlag for undskyldningerne. Statsministeren kunne for eksempel foreslå eksport til formålet at danske historikere, som ifølge statsministeren i al deres konsensusfis jo alligevel ikke duer til at skrive danmarkshistorie. Så kunne Danmark få japanske historikere til at komme hertil og skrive om danskernes korstog i Baltikum, om dengang Valdemar Sejr undertvang Estland og tvangskristnede disse hedninger, mens Dannebrog skvat ned fra himlen, i samme ædle tradition som Absalon tidligere brændte vendernes gudestøtter og myrdede løs på adskillige af disse folk og de tilgrænsende stammer. En undskyldning til esterne på et grundlag således formuleret af japanske historikere vil være på sin plads, ligesom folkene på Rügen i det gamle DDR, som har meget at undskylde, også er en undskyldning værd.
Måske man også kunne få statsministeren med ipå deen om at stikke færingerne en undskyldning for dansk misregimente gennem århundreder på disse pragtfulde atlanterhavsøer, inden statsministeren farer videre ud i verden og kræver undskyldninger fra tyrkene over for grækerne og fra grækerne over for tyrkerne og fra grækerne og tyrkerne over for cyprioterne og fra græsk-cyprioterne over for tyrkisk-cyprioterne og fra tyrkisk-cyprioterne over for græsk-cyprioterne. Og fra tyrkerne over for armenierne, det er jo indlysende - det har andre fundet på og betyder sikkert, at man ikke skal vente et sådant krav, for det er der jo ikke meget spin i.
Men så kan statsministeren til gengæld stille krav til svenskerne, som virkelig var nogle røvhuller - ikke bare over for danskerne, men også i Polen og Rusland under Karl den 12. Statsministeren har også en mission i at forlange en undskyldning fra inderne til folk i Bangladesh og fra pakistanerne til inderne og fra inderne til pakistanerne og han skal ikke undlade at tage turen til de europæiske hovedstæder én gang til for at forlange undskyldninger for de udbytninger disse imperialister foretog overalt i verden.
Såfremt der er mere kraft tilbage i statsministeren kan han tage endnu en runde på sit eget folks vegne; ransage historien for alle dens overgreb i nord og syd, øst og vest - ikke at forglemme Island og Grønland - og Vestindien, hvor danske plantageejere piskede deres slaver, og københavnske handelsfolk tjente formuer på handelen med dem. Endelig må statsministeren ikke glemme selv at bede om undskyldning for sin kreative bogføring, og for at han nu gør sit folk skam ved at stille pinlige moralske krav på andres vegne
