Læsetid: 3 min.

En omvendt synder lægger hovedet på bloggen

7. juli 2007

Når nu den danske statsminister er så vilkårlig med, hvad han siger og skriver - uanset om vi er i krig, ambassaderne brænder, eller isen smelter om fødderne på os - så må man jo selv, om jeg så må sige, komme til bjerget. Jeg har så besøgt statsministerens blog. Og hvad skal man snart tro, når man læser statsministerens sidste indlæg, inden han drager på ferie til Frankrig?

Angiveligt er vores statsminister i tvivl - om klimaforandringerne. Og hvem skulle have troet det om manden, der ad åre vil få et selvstændigt opslag på netversionen af Den Store Danske Encyklopædi under opslaget Skråsikkerhed: "Der er ikke noget at komme efter"?

Fogh skriver på sin blog: "At kloden skifter temperatur er ikke nyt - ja, der har faktisk været store klimaforandringer gennem millioner af år. Derfor har mange stillet spørgsmålet, om klimaforandringerne er skabt af naturen selv eller af menneskers aktivitet. Jeg har selv stillet det spørgsmål og været i tvivl om svaret. Men FN's internationale klimapanel har nu fastslået, at en meget væsentlig del af vor tids klimaforandring er menneskeskabt. Det lægger jeg så til grund. Og den del af klimaforandringen mener jeg, at vi har en forpligtelse til at modvirke."

Statsministeren har naturligvis ret i, at klimaforandringerne med rapporterne fra FN's klimapanel er blevet yderligere dokumenteret, og at arbejdet har øget opmærksomheden til helt nye højder. Men langt det meste af den viden, som er fremlagt, er blot yderligere studier, der på ny dokumenterer, hvad vi i meget vidt omfang vidste i forvejen.

Den dynamiske duo

Nu skal man jo glæde sig over en omvendt synder, men når statsministeren skriver, at han har betvivlet de menneskelige årsager til klimaforandringerne og har beklikket svaret, så er det en underdrivelse. Tværtimod har Fogh frejdigt sagt, at der jo var en grund til, at Grønland netop hed Grøn-land. Og ud fra samme slagfærdige logik postet millioner og atter millioner i Bjørn Lomborg, hvis eneste formål har været at afvise klimatruslen som værd at beskæftige sig med.

Denne dynamiske duo, Fogh og Lomborg, har ved fælles indsats forsynet ikke mindst USA's topadministration med argumenter for at udskyde en forpligtende og ambitiøs global strategi for at imødegå de menneskeskabte klimaforandringer.

At Fogh så er vendt på en tallerken, og bedre sent end aldrig, skyldes næppe FN's klimarapport. Dels ved vi jo, som Fogh demonstrerede under Irak-krigen, at han har et noget anstrengt forhold til FN, og dels er Fogh som bekendt ikke vild med viden, hvis den er ideologisk ubekvem. Så hellere afvise det som smagsdommeri.

Årsagen til den nye positur er nok snarere, at den globale opvarmning er kommet på alles læber. Man kan slet ikke åbne for vejrudsigten på tv uden at støde på en ny varme- eller nedbørsrekord. Og ikke mindst, at miljøministeren har fået trukket klimatopmødet til København i 2009.

Her vil Fogh da sandsynligvis også skubbe miljøministeren ud i kulissen og selv forsøge at give den i rollen som statslederen, der forsøger at få amerikanerne med i et forpligtende samarbejde. Mit gæt er, at Fogh vil sætte megen personlig prestige ind på topmødet og dermed forsøge at pynte på sit temmelig plettede renomme, der har lidt stor skade af fiaskoen i Irak, de enorme problemer i Afghanistan, den mindskede ulandsbistand, den tætte alliance med George W. Bush og de mange års afvisning af klimaproblematikken.

Man siger meget rigtigt, at man ikke kommer først ved at gå i andres fodspor. Foghs omvending er strategisk - ikke visionær. Jeg synes, at vi fortjener en ledelse af Danmark, som ikke står bagved gårsdagens dagsorden, men som selv kan skue fremtidens danske og globale vilkår.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu