Læsetid: 3 min.

En ond tid

25. november 1999

"Ejendom forpligter. Brugen af den skal paa samme tid tjene almenvaeldet."
Artikel 14 i den tyske grundlov (1949)

"Det hører fortiden til at beholde det samme job livet igennem,"
Fra Blair og Schröders strategipapir for fremtidens Socialdemokratier (1999)

I 1849, FOR nøjagtigt 150 år siden grundlagde mølleren Johann hilipp Holzmann en entreprenørvirksomhed med speciale i jernbanebyggeri. Hans sønner førte firmaet videre til succes, I løbet af en årrække blev Holzmann en af verdens førende entreprenørvirksomhder med filialer over hele kloden. Holzmann byggde operaen I Frankfurt, rådhuset i Hamborg, jernbaner i Afrika og Sydamerika, dæmninger i Tyrkiet og Tyskland, kontorhøjhuse i USA og Thailand.
Også i Danmark havde Holzmann et kontor: Sidste år offentliggjorde entreprenørkoncernen sammen med Siemens planerne om at bygge et stort privathospital for kræftpatienter i Ballerup Kommune.
Indtil i går var det velrenomerede aktieselskab Philipp Holzmann Tysklands stolthed, men tre uger efter det runde jubilæum indgav koncernen konkursbegæring. En række tyske storbanker havde i timerne forinden opgivet at blive enige om en redningsplan; 28.000 Holzmann-ansatte og op mod 40.000 ansatte hos underleverandører står foran arbejdsløshed. Selv om det politiske pres var stort, og de ansatte tilbød at gå ned i løn og arbejde mere, skilte en sum på en milliard kr. stadig bankerne.

HOLZMANN-LUKNINGEN står ikke alene. I de senere år har Tyskland oplevet et veritabelt udskillelsesløb, hvor velrenomerede gamle virksomheder bukkede under: Tidligere er det gået ud over blandt andre stålindustrien i Ruhr-omraadet, skibsværfterne i Nordtyskland og elektronikkoncernen AEG. Netop nu står industrikoncernen Mannesmann for tur. I sidste uge blev koncernen forsøgt overtaget af den britiske mobiltelefon-virksomhed Vodafone. Opkomlingen, der blot har eksisteret i 14 år, tilbød Mannesmann-aktionærerne en solid overkurs for aktierne, ca. 930 milliarder kr. - det højeste beløb, der nogensinde er budt for en koncern. Vodafone vil i reliteten slagte Mannesmann, der udover telefoner blandt andet beskæftiger sig med reservedele til biler samt rør. Ud af tele-delen ville Vodafone skabe verdens største mobiltelefonselskab, resten skulle sælges fra. Det fjendtlige overtagelsesforsøg udløste bitterhed hos tyskerne. Forbundskansler Gerhard Schröder (SPD) forlangte EU-regler på området, mens partifællen Wolfgang Clement, der er ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen, sagde:
"Mannesmann skal ikke gøres til en filial af en London-koncern". I Storbritannien jublede aviserne over den ventede hævn for Rover og Rolls Royce - der som bekendt blev opkøbt af tyske BMW og Folkevogn.
"Bland dig udenom, Gerhard, det handler om forretninger," skrev avisen Sunday Telegraph i en overskrift. Siden er de nationalistiske overtoner dæmpet, mens Vodfon har indledt en pr-kampagne for at sikre opbakning til overtagelsen af Mannesmann.

PROCESSEN KALDES OGSÅ "strukturforandring" industrikulturen nærmer sig sin afslutning, den nye tids virksomheder opstår i servicesektoren.
Den udvikling støttede Gerhard Schröder helhjertet - lige indtil sidste uge, da først de store arbejdspladser Mannesmann og siden Holzmann kom i fare.
Selvom Holzmann egentlig har været dødsmærket længe. For et par år siden præsenterede virksomheden et underskud på to milliarder kr. - et resultat af dårlig ledelse og fatal mangel på økonomistyrng. Efter en rekonstruktion gik det ikke meget bedre: Holzmann betalte f.eks. Ballerup Kommune en million kr. om måneden i næsten et år for at have forkøbsretten til grunden, hvor det planlagte privathospital skulle ligge. Dette forår opgav virksomheden, og millionerne var tabt. Samtidig slæbte Holzmann rundt på tunge gældsbyrder efter et bygge-kollaps i Thailand og en overkapacitet af boliger i Østtyskland. Men Gerhard Schröder kan ikke tillade, at 68.000 arbejdspladser går tabt, for det rammer kernevælgerne. I aftes mødtes Gerhard Schröder med repræsentanter for bankerne. Målet er i sidste øjeblik at skrue en redningsplan sammen. Hvad planen vil gå ud på - og om bankerne accepterer - er ikke kendt i skrivende stund, men lige meget hvad udfaldet bliver, vil Gerhard Schröder tabe: Bankerne er ikke til sinds at ændre deres beslutning uden modydelser - de kræver, at staten går ind med en kaution. Hvis Schröder går ind på kravet, vil han dermed tage afsked med sit og Tony Blairs strategipapir for fremtidens Socialdemokratier, hvori de udtrykker ønsket om mindre stat og mere marked. Så er det slut med talen om "den tredje vej" eller "den nye midte" Hvis han omvendt ikke når frem til en løsning, vil traditionalisterne i partiet være klar til at falde over ham. I forvejen viser meningsmålingerne, at vælgerne ikke giver meget for den nye midte; kun hver fjerde SPD-vælger identificerer sig med begrebet.wpr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu