Læsetid: 3 min.

En ondartet succes

16. september 1998

MAN KAN GODT kalde det en succes, siger markedschef Lars Møller fra broselskabet Sund & Bælt Holding A/S. "Storebælts-succes" hedder det da også reflektorisk i overskrifterne til flere aktuelle mediehistorier om trafikeksplosionen på Storebæltsbroen. Hvor færgerne sidste år overførte 8.330 biler i døgnet, så ruller der nu 21.800 biler over broen pr. døgn.
En formidabel trafikvækst, der overgår A/S Storebælts prognoser med 100 procent.
Beruset af perspektiverne har Øresundskonsortiet
da også straks skruet op for sine prognoser for trafikken over den kommende Øresundsbro. Hvor man hidtil har regnet med et gennemsnit for det første år på 6.000 biler pr. døgn, taler man nu om 8.000 i dagligt gennemsnit, samt om at man - når det første år er gået - vil være oppe på 11.000 biler i døgnet. En fast forbindelse over Femer Bælt vil ifølge Sund & Bælt skabe yder-
ligere synergi-effekt mellem de tre forbindelser, og alle gunstige effekter lagt sammen drømmer broselskabet om, at der vil rulle 30-40.000 biler over Øresund hvert døgn.
I denne terminologi må det også kaldes en tordnende succes, når Transportrådet på mandagens Christiansborg-konference Styr på trafikken kunne fortælle, at den danske bilpark i øjeblikket vokser med 60.000 personbiler om året, at den sammenlagt vil vokse med
0,5-1 million i løbet af de kommende 25 år, og at dét vil medføre en biltrafikvækst på 50 procent i forhold til i dag. Ligesom det må kaldes et brag af en succes, når vejchefen i Københavns Kommune på samme konference kunne vise - med stejlt stigende kurver - at biltrafikken i København fortsat vokser markant, næsten uanset hvor og hvornår, man måler den.

NÅR DER SÅ alligevel var en ret mistrøstig stemning på konferencen - der havde samlet alle trafikdebattens nøgleaktører plus hele fire politikere - var det fordi, man i det miljø stadig kan huske, at flere biler og mere trafikvækst ikke bare er en ubetinget succes.
De fleste kan fortsat erindre, at regeringen engang formulerede et såkaldt CO2-mål for transportsektoren. Fordi man engang bekymrede sig om dét problem, at de voksende udledninger af CO2 ødelægger klodens klimabalance. Det var finansminister Mogens Lykketoft, der ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget for nylig - næsten - tog afsked med transportsektorens CO2-mål, der såmænd bare siger, at trafikkens CO2-forurening ikke må være værre i 2005, end den var i 1988. Med de kendte virkemidler kan det mål ikke nås, sagde Lykketoft, og det budskab gentog trafikminister Sonja Mikkelsen (S) lydigt på mandagens konference.
Den mistrøstige stemning skyldtes, at der ikke var nogen af de indkaldte eksperter, der kunne pege på nye eller skærpede virkemidler. Jo, flere af dem kunne pege på, at de andres virkemidler burde bruges i større grad, hvorimod dem, de selv rådede over, ikke rigtig battede. Trafikministeriets planlægningschef sagde "afgifter, afgifter, afgifter" og blev mødt af Skatteministeriets departementschef, der bedyrede, at man allerede har gjort en masse, og at yderligere markante afgiftsstigninger på trafikken næppe er mulige. Politisk uvilje eller skattetekniske komplikationer stiller sig uhjælpeligt i vejen.
Stemningen på konferencen faldt til nær nulpunktet, da trafikministeren som svar på misèren kundgjorde, at hun til næste år vil indbyde til - en konference. Med henblik på at få udformet et katalog af virkemidler, der kan sikre en løsning. Nogle tilstedeværende havde den opfattelse, at de netop sad til en sådan konference - sådan som de har siddet til en stribe andre - og at de hjemme på hylden faktisk havde endda flere trafikministerielle kataloger over mulige virkemidler.

BÅDE FRA ind- og udland foreligger der grundige undersøgelser, der belyser, hvordan bilismens vækst belaster samfundsøkonomien, foruden det globale drivhus. Europa-Kommissionen bedømmer f.eks., at forstoppelsen med biler i EU's byer koster to procent af EU's bruttonationalprodukt.
Alle ved, at man herhjemme som i EU er på vej ind i uoverskuelige problemer. Men det virker samtidig som om, mange ansvarlige er ved at give op. Fordi - og her er kernen - folk elsker jo deres biler. Miljøminister Svend Auken sagde for nylig, at det ikke er politikerne, der modsætter sig handling - det er borgerne.
Da konferencen mandag lakkede mod et sørgeligt endeligt, rejste en herre fra det jyske sig op og sagde, at de kloge narrer sig selv, hvis de tror, at parkeringsafgifter, højere benzinpriser, ensretninger og bompenge kan bremse bilkørslen. Folk vil køre for enhver pris. Og hvis de ikke må det - f.eks. på grund af miljøet - så må der sættes grænser. Ligesom elværkerne pålægges CO2-kvoter, må bilisterne pålægges at dele den bilkørsel, der er plads til.
Klippekort til biler? Noget må der snart ske. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu