Læsetid: 5 min.

De onde tunger

Fra cykelsti til plejehjem er der sproglig opløsning. Vi bliver mere og mere rå i den måde, vi taler på. Vi er godt på vej til at dehumanisere samfundet
6. juni 2006

Vi danskere bor i et af verdens bedste samfund. Alligevel er vi ikke ret søde ved hinanden. Ondskaben findes. Også her hos os. Det kan godt være, at den slumrer, men den er let at lokke frem. Et par vink og der kommer liv i fjæset. Den stikker sin sorte tunge frem: sladrer, spotter, kuer, hoverer, nedværdiger og ydmyger. Ondskaben findes i mange varianter: Fra ord, der giver et let rap på sjælen, til den mere brutale slags - lemlæstelse og død.

Ondskaben findes. Den kom ind i vores stuer forleden, da DR1 viste, hvordan beboerne på et københavnsk plejehjem blev behandlet, og den efterfølgende debat tyder på, at det er sådan vi - et alt for langt stykke hen ad vejen - behandler de gamle her i et af verdens rigeste samfund:

"Ondskaben kan vise sig, hvis man er presset og mangler overskud," siger sognepræst og forfatter Kathrine Lilleør:

"De stakkels plejehjemsfolk er havnet i en situation, hvor de har et ufatteligt lavt irritationsniveau. Det er et stort ansvar at have magt over andre mennesker, og det kræver overskud."

Hun mener, at tv-udsendelsen vidner om, at det ikke kun er plejen af de ældre, den er gal med - men også plejen af personalet:

"Når det gælder økonomien i den offentlige sektor - især inden for social - og sundhedsområdet - er citronen presset til det yderste. Samtidig mangler der reelt lederskab. Hvis man havde sådan en tone i en privat virksomhed, ville der ingen kunder være i butikken. Men de gamle mennesker, vi så på tv, har ikke noget valg. De kan ikke rejse sig og gå. Derfor er det ekstra groft at behandle dem så ydmygende. Nu må de altså til at skrabe sig sammen i den offentlige sektor og se at forvalte deres virksomheder noget bedre, for ellers kommer der nogle private og tager over. Det behøver man ikke at være svingende borgerlig liberalist for at kunne se," lyder det fra Kathrine Lilleør, der netop har afsluttet sit arbejde i 'Disciplinudvalget', som undervisningsminister Bertel Haarder (V) nedsatte sidste år i et forsøg på at hjælpe folkeskolen med at rette op på elevernes opførsel.

Mange lærere har mistet grebet - de brænder ud, går psykisk ned, fordi arbejdsdagene er fyldt med nedladende sprog, krænkende adfærd, trusler og vold. Men måske kan de få inspiration til at gøre noget ved problemerne i det hæfte, som er sendt ud til alle landets folkeskoler.

Her fortæller en række skolelærere og skoleledere om, hvordan de er gået i kødet på blandt andet elevernes elendige sprogbrug.

"Det kan lade sig gøre at løse problemet," siger Kathrine Lillør, men det kræver, at man fører en konsekvent linje, og selvfølgelig skal forældrene også hjælpe til. Det er jo her, det hele starter.

Låget ryger af

Men det er ikke kun skoleelever og plejehjemspersonale, der benytter sig af en elendig omgangstone. Overalt i samfundet er der sproglig opløsning. Vi bliver mere og mere rå i den måde, vi taler på, siger sprogprofessoren og sprogrøgteren Jørn Lund:

"Man har reageret på tidligere generationers trang til at sætte grænser for børns udfoldelse, og det er der kommet meget godt ud af - men sandelig også en masse skidt, for det viser sig, at et par generationer ikke har lært, hvad der er acceptabelt sprogbrug. Vi har undret os over børn og unges sprogbrug - men nu ved vi, at de ikke har det fra fremmede. Det er noget, de hører i hjemmet. Forældrene har svigtet, og nu ser man konsekvenserne overalt i samfundet," siger Jørn Lund, der advarer mod, at vi lader sproget flyde:

"Vi skal leve civiliseret sammen, og hvis vi råber og skriger os ud af enhver lille bagatelagtig konflikt, så dehumaniserer vi samfundet."

Og det er der noget, der tyder på, at vi er i fuld gang med at gøre.

I den seneste tid har medierne haft spot på trafikanters opførsel - og det ser ikke ret kønt ud. Det viser sig nemlig, at ellers så nydelige mænd og kvinder forvandler sig til rene uhyrer bag cykelstyr og bilrat. Der er sket en ændring med impulskontrollen, mener Jørn Lund. Tidligere var det en falliterklæring, hvis man mistede kontrollen - i dag kommer stort set enhver irritation til udtryk.

'Vanskelige brugere'

De folk, der arbejder i social- og sundhedssektoren, ved godt, at der er problemer med omgangstonen, og det forsøger man nu at gøre noget ved.

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har hyret Pia Ryom, der er chefpsykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aalborg Sygehus, til at udarbejde nogle værktøjer, som medarbejderne kan benytte med henblik på at få et bedre arbejdsmiljø - blandt andet en bedre omgangstone såvel indbyrdes som over for klienter og patienter:

"Der er utroligt meget stress inden for de her arbejdsområder, så derfor er det ekstra vigtigt, at man har fokus på omgangstonen, for det er altid den, der først rammes i et stresset miljø," siger Pia Ryom, der mener, at der er en tendens til, at man angriber mange af de her problemer forkert:

"Jeg hører så tit de ansatte i social- og sundhedssektoren tale om 'vanskelige brugere' - og den sprogbrug fortæller noget om, hvordan man tænker. Der findes ikke vanskelige brugere - der findes brugere med vanskeligheder, og det er altså noget helt andet. Det er farligt at tænke på den måde. Man kan meget hurtigt ryge ind i nogle store, etiske problemer. Det var - i mine øjne - det, der skete på plejehjemmet i tv-udsendelsen. Man gjorde beboerne til problemet, og det er selvfølgelig urimeligt. Problemet ligger et helt andet sted," siger Pia Ryom.

Hun fortæller, at hun oplever det samme i mange hospitalsmiljøer, når hun er rundt og undervise - den nedladende tone over for patienterne:

"De ville jo aldrig tale sådan til patienterne, hvis de stod over for dem i deres eget tøj, men når man ligger i en hospitalsseng, er man ikke længere et menneske - men en patient, og en patient repræsenterer et problem. Den indstilling ville man ikke komme langt med på et privat hospital - men den stortrives overalt i den offentlige sektor. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt," siger hun.

Sonja Sabinsky er tilknyttet Dagbladenes Bureau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her