Døden kommer om eftermiddagen, skrev Hemingway i en helt anden sammenhæng. I Tivoli oplevede gæsterne gyset uden for i haven i de torturredskaber, der går under navnet forlystelser. Ondskaben var flyttet indenfor. Den sad man og diskuterede under civiliserede former over en kop te i H. C. Andersen-slottet.
Slot og slot? Det måtte man tage for pålydende, som det stod bogstaveret over den lille indgangsdør.
Derimod kunne man ikke være i tvivl om, at Tivoli har taget litteraturen under vingerne. Plakater lover forfatter-arrangementer med Katrine Marie Guldager, Lene Kaaberbøl, Einar Már Gudmundsson, Leif Davidsen, Liz Jensen og Lars Saabye Christensen. Forrige søndag var det Ib Michael, og denne søndag eftermiddag er det Christian Jungersen, hvis 600 siders roman Undtagelsen fik store, positive anmeldelser i efteråret.
Som på Victor
Det er præcis et år siden, en kulturelt interesseret jour-nalist fra B.T. (de findes skam) ved et arrangement for pressen underholdt Tivoli-direktør Lars Liebst om en idé, hun havde: At lave oplæsning med Henrik Norbrandt og andre i et hjørne af haven. Liebst nikkede imødekommende, som om det var no-get, han allerede selv havde tænkt på, og - vupti - er det iværksat allerede i denne sæson.
B.T.-journalisten henviste til de succesrige søndags eftermiddage i det nyåbnede Café Victor i 80'erne med Kenn André Stilling som ankermand. De udfyldte et tomrum med noget meningsfuldt for trendy folk, der var ramt af søndagskedsomhed. Og så kunne man nyde en kop cappuccino. Dengang kunne det være F.P. Jac, men også en Anker Jørgensen, der var gæst.
I eventyrslottet mødes man af et stort bord med kager og sandwich, som man forsyner sig med, før man går op til forfatteren, der giver et kort handlingsreferat, læser op - klogeligt - i kun ti minutter, hvorefter han udspørges af kritikeren Lilian Munk Rösing, og til sidst er der efter en pause spørgsmål fra salen. Modellen kendes fra Bogmessen.
Man retfærdiggør sig
Romanen foregår i det fiktive Dansk Center for Information om Folkedrab, hvis ansatte kvinder mobber hinanden. Bogen er kriminalistisk uden at være kriminalroman. Ved et romanteknisk greb forvandler heltinder sig til skurke og omvendt, når der skiftes synsvinkel og perspektiv. Filosofisk realisme, kalder Lilian Munk Rösing det.
Man kan frit trække en forbindelseslinje fra mobningen på kontoret til folkemord i den store verden.
Jungersen forklarer, at han har researchet grundigt på emnet folkedrab: Det begynder i det små med en artikel i avisen. Så kommer der mere og mere, og til sidst opbygger den ene befolkningsgruppe en hel verden, der retfærdiggør folkedrabet, ligesom den senere får indrettet historieskrivningen efter dette.
Senere - under spørgsmål fra salen - forklarer han: "Man vil gerne have manøvreret de gode ting hen til sig selv, men så man stadig kan se sig selv i øjnene og sige: Jeg er alle tiders gode person."
Folk prøver at gøre tingene så godt som muligt ud fra deres synsvinkel, men ender måske alligevel i ondskaben.
Iben og Malene
Hvem ofrer 125 kroner (75 hvis man har årskort) på at sidde inden døre på en solbeskinnet eftermiddag, når der uden for bydes på tivoli? Det lille halve hundrede mennesker er godt med - mange af dem har læst romanen, og de fleste er (selvfølgelig) kvinder.
Spørgsmålene rækker fra "Hvorfor fokuserer du på det onde?" til "Hvem var skyld i, at Rasmus faldt ned ad trappen?"
Jungersen svarer og svarer og siger, at romanen jo også handler om det gode, som kan opstå de mest uventede steder. Han nævner Maud i Matador, som pludselig redder hr. Stein. Men selv om der begås grusomheder i fremmede lande, så er det, der optager læserne, at "Iben og Malene i romanen siger nogle stride ting til hinanden."
Han har rådført sig med HK's mobingskespert. Kvinders mobning er mere subtil end mændenes.
Inspirationen fik han, fordi hans mor og hendes veninder læste tykke romaner af Marilyn French og andre. "Sådan en vil jeg også skrive," havde han tænkt. "Undtagelsen er den roman, en kvinde ville have skrevet, hvis hun havde turdet for sine veninder," har hans arbejdsmotto været.
Haskværk
En af de få mænd blandt tilhørerne siger fra salen, at Undtagelsen er den eneste roman, han nogensinde har læst på kun fire dage. En anden, Ole Ullby, fortæller bagefter til Deres Udsendte, at han har arbejdet for UNHCR i Sarajevo. Han har været glad for bogen og mødet med forfatteren, men synes bipersonerne er for endimensionale.
- Er det ikke bipersoners lod?
"Ikke hos Shakespeare," lyder hans svar. Hvorefter han citerer en passage fra dennes drama Stormen.
Gamle forbindelser mellem Tivoli og litteraturen er genoprettet... som går tilbage til værtshuset Slukefter, hvor der også var oplæsninger, og til - foruden HCA selvfølgelig - Halfdan Rasmussen, hvis rimerier stadig hænger i det stræde, hvor der engang var loppecirkus:
Ikke ta på damerne
med boksehasker på
og slukke lysreklamerne
så tiden går i stå
Gem et lille blankt sekund
til stæren den er kommen
og alle menesker går rundt
med stjærner skjult i lommen
Ved Gud der står 'hasker' i stedet for 'handsker,' og 'menesker' i stedet for 'mennesker·' Hvor opløftende, at det ikke kun er aviser, der laver stavefejl! Her har disse digttavler hængt i en menneskealder - og minder os på slående vis om, at mennesker ikke er uden fejl.
