Læsetid: 4 min.

Ondskab er hverken dæmoni eller dumhed

To glimrende nye bøger: Den ene fører ind til Hannah Arendt, og den anden fører hende ud i den amerikanske virkelighed....
16. november 2006

Hvis livet er bestemt af døden, bliver tilværelsen ensom. De filosoffer der, udlægger døden som livets mening, kommer til at isolere selvet. For døden er kun vores egen. Kierkegaard bestemte tilværelsen som sygdommen til døden og den tidlige Heidegger udlagde tilværen som væren-til-døden: De beskrev begge mennesket som individuelt og fundamentalt isoleret.

Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt lagde sit perspektiv på fødslen; menneskets vilkår er nataliteten. Vi fødes ind i en verden med andre mennesker og et fællesskab. Vi bliver først individuelle i interaktionen med de andre. Det politiske viser sig i den offentlige samtale, hvor vi træder i karakter som personer. Det gør vi ikke, når vi kun kigger på verden.

Den radikale betoning af nataliteten og det menneskelige fællesskab er et af de originale momenter i Hannah Arendt tænkning, som kvalificerer hendes position som outsider i det tyvende århundredes politiske tænkning. I et berømt tv-interview spørger værten Günter Gaus, om Hannah Arendt ikke som kvinde føler sig alene i filosofiens mandsdominerede verden. Hvortil hun svarer, at hun ikke tænker på sig selv som filosof, men som politisk teoretiker. Som hun siger:

"Der er en form for fjendtlighed over for al politik hos de fleste filosoffer."

Der er en for Arendt vital forskel på det tænkende og det handlende menneske. De tænkende filosoffer overser det handlende liv, vita activa, som er mulighedsbetingelse for politik overhovedet.

Det politiske

Mennesket er både arbejdende, frembringende og handlende. Som arbejdende spiser, fordøjer og forbruger vi. Som frembringende producerer vi blivende ting som stole og huse. Det frembringende menneske river ifølge Arendt ting ud af naturens kredsløb og gør dem til blivende objekter.

Man kan være frembringende alene. Men det handlende menneske handler altid i 'i koncert' med andre. Når offentligheden invaderes af privat sladder eller costbenefitanalyser, besætter det arbejdende og det frembringende pladsen for det handlende menneske. Det er både en kritik af utilitarismen, der tænker i mål og midler, marxismen, som reducerer menneskets aktive liv til arbejde og frembringelse og endelig det forbrugersamfund, hvor arbejdets processer og behovstilfredsstillelser bliver til standarder for det fælles liv. Som den danske filosof Anne Marie Pahuus skriver i sin udmærkede introduktion til tænkeren Hannah Arendt:

"Uden den private sfæres beskyttelse trængte arbejdet ud i alle dele af menneskets tilværelse og skabte ideen om det sociale menneske defineret ved sine behov som naturvæsen."

Arendts tredeling i arbejde, frembringelse og handling er en stærk kritisk position, der afdækker den moderne fremmedgørelse som tab af offentlighed. Det 'sociale' fortrænger det 'politiske'. Men som Pahuus og andre med hende har bemærket:

"Hvorledes mennesket kan genvinde dets virkelighedsfølelse og oplevelsen af verden som dets eget sted, siger Arendt ikke meget om."

Misbrug af ondskab

Pahuus gennemgår Arendts tænkning i tre afsnit: Først udlægges hovedværket Menneskets vilkår, dernæst resumeres Arendts analyse af den banale ondskab og til sidst præsenteres tankerne i det uafsluttede sene værk Life of the mind, hvor Arendt vender sig fra vita activa mod vita comtemplativa.

Den amerikanske filosof og arendtianer Richard Bernstein konfronterer i sin nye bog The abuse of evil Arendts udlægning af ondskab med den religiøse retorik, der efter den 9/11 præger forestillingen om Vestens modstandere. Vores fjender fremstilles ikke som handlende og tænkende mennesker, men som fanatiske aktivister, der fungerer som automater for det onde. Man kan hverken forstå eller forklare dem. Nedskrivning af fjender til umennesker udelukker politisk forhandling. Bernstein refererer Arendts indsigt som korrektiv til den nye tro på ondskab:

"Arendt udfordrede en af vores mest centrale moralske og juridiske antagelser: nemlig, at dem, der begår onde handlinger må have onde intentioner og motiver. De må være modbydelige, sadistiske eller ondskabsfulde."

Det Arendt opdagede under retssagen mod den nazistiske forbryder Adolf Eichmann i Jerusalem i 1961, var, at han ikke havde onde intentioner. Det var ikke ønsket om at ødelægge eller dræbe, der motiverede hans forbrydelser under Anden Verdenskrig. Det var tværtimod hans tankeløshed. Han gjorde, hvad han fik besked på. Det bemærkelsesværdige ved ham var hverken dæmoni eller dumhed. Han var bare ikke i stand til egentlig at tænke. Den sørgelige sandhed er, at langt de fleste onde handlinger begås af folk, der ikke har besluttet sig for at gøre hverken godt eller ondt. Modstillingen mellem Arendt og Bush bliver for Bernstein til en "kollision mellem mentaliteter".

Bernstein fremhæver en konflikt mellem amerikansk tradition for pragmatisk tænkning fra Dewey, James, Mead frem til Richard Rorty og en religiøs tendens i amerikansk politik. Pragmatikerne vil oversætte absolutte religiøse bestemmelser af andre handlinger til fornuftige begreber, mens den religiøse tendens vil insistere på at evaluere handlinger i moralske termer. De to mentaliteter kolliderer i undtagelsestilstande, hvor den pragmatiske forståelse kommer til at ligne eftergivenhed og 'relativisme', mens den religiøse retorik tilfredsstiller krav om resolutte svar. Når det er lykkedes den religiøse retorik at fastholde fornemmelsen af undtagelsestilstand i over fem års snak om ondskab, skyldes det ifølge Bernstein et forfald i den demokratiske kultur. Den politiske offentlighed er forfaldet til forbrugsbesyngelser og invaderet af moralisme:

"Tiden er moden til at revitalisere en demokratisk overbevisning som giver folk mod til at leve uvished, vilkårlighed og flertydighed."

Tiden er ifølge Bernstein moden til besindelse på, at vi lever i fællesskaber med spontane og handlende mennesker, som kun tankeløshed gør til ondskabens agenter.

* Anne Marie Pahuus: Hannah Arendt 151 s., 189 kr. Anis ISBN 8774473187.

* Richard Bernstein: The abuse of evil. 143 s. 13 dollar, Polity Press ISBN 074563494

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her