Læsetid: 4 min.

Onkel Sam i Somalia

Amerikanske spionfly har hjulpet den etiopiske hær med at finde vej ind i Somalia. Landet er blevet en brik i krigen mod terror, men spørgsmålet er, om Bush-regeringen er indstillet på at rode sig ud i noget, der kunne blive et nyt Irak
29. december 2006

100 amerikanske militære rådgivere hos den etiopiske hær og penge til udvalgte somaliske krigsherrer. USA har op til ugens etiopiske invasion været indblandet i spillet om magten i Somalia. Men fortiden skræmmer:

"Når de i disse dage i Washington ser, at den slumrende konflikt i området bryder ud i fuld lue, vækker det meget blandede følelser," siger den amerikanske Somalia-ekspert Ken Menkhaus fra Chicagos Universitet.

"USA har oplagt interesse i at begrænse de Islamiske Domstoles magt. For det første for at forhindre at bevægelsen spreder sig til nabolandene. For det andet for at begrænse internationale Jihad-bevægelsers manøvrerum i Somalia. Men i den første del af 2006 valgte Bush-regeringen at holde ret lav profil," siger Ken Menkhaus.

Den lave profil var dog kun den officielle politik, mener mange iagtagere. En række amerikanske medier kunne i sommer dokumentere, at CIA havde betalt store summer til udvalgte somaliske krigsherrer, og at det amerikanske udenrigsministeriums repræsentant i Somalia, Michael Zorick, var blevet forflyttet fra landet efter at han have kritiseret CIA's strategi. Det var formodentlig til dels som reaktion på den amerikanske indblanding, at de såkaldte Islamiske Domstole sluttede sig sammen og dermed vandt styrke til at få kontrollen over Mogadishu. Og når den etiopiske hær nu hjælper sine allierede i den officielle somaliske regering til at overvinde den kontrol, sker det efter intensiv optræning fra amerikanske konsulenter i de militære hovedkvarterer hjemme i Addis Abeba.

Terror-rede?

Nu rumler det somaliske traume i Washington D.C. Den 3. oktober 1993 blev en amerikansk specialstyrke sendt ind i hovedstaden Mogadishu for at fange to krigsherrer. Men en af Black Hawk-helikopterne blev skudt ned, og redningsaktionen kostede 19 amerikanske soldater og mindst 1.000 somaliere livet. USA brændte fingrene. Men Somalia kom i søgelyset igen gennem beskyldninger om, at landet var base for de terrorister, der i 1998 bombede de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania og angreb et hotel i Kenya i 2002.

USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, fortalte fredag, at USA stadig mener, at De Islamiske Domstole har forbindelse til al-Qaeda.

Lederen af regeringens Afrika-kontor, Jandayi Frazer, gik et skridt videre med udtalelsen:

"De Islamiske Domstole er nu kontrolleret af østafrikanske al-Qaeda-celler."

Ifølge The New York Times har USA givet sin nære allierede Etiopien grønt lys til at gøre, hvad der skal til for at 'neutralisere' islamisterne, og myndighederne erkender, at over 100 amerikanske militærrådgivere træner etiopiske soldater. Men: "Officielt har vi ingen i Somalia. Amerikanere rykker ikke frem med etiopierne," sagde talskvinden for det amerikanske personel, Kelley Thibodeau, tirsdag.

Samme dag kunne man i kenyanske medier læse, at amerikanske spionfly var spottet over Somalia.

"Det har jeg ikke tilladelse til at udtale mig om," sagde Kelley Thibodeau.

Ingen amerikanere her

Ken Menkhaus mener, at der er udbredt uenighed om strategien i Washington.

"Der er ikke og kommer ikke igen amerikanske støvler på somalisk jord. Spørgsmålet er, i hvilket omfang Washington øver indflydelse på beslutningerne i Addis Abeba. Nogen siger, at Etiopien gør, hvad det har lyst til. Andre mener, at det afrikanske land aldrig ville starte en sådan offensiv uden en form for amerikansk velsignelse. Sandheden er nok et sted i midt i mellem," siger Ken Menkhaus, der kun kan forestille sig én situation, hvor amerikanerne ville rykke ind:

"Hvis der kommer sikre efterretninger om, at der er ledende al-Qaeda-folk i Somalia, vil præsident Bush få meget svært ved at holde hænderne i lommen. Men USA vil i så fald rykke ind i en hvepserede og der vil være stor risiko for, at den internationale jihad-bevægelse vil udnytte selv den mindste operation til at internationalisere konflikten yderligere," advarer Menkhaus.

Olieinteresser igen, igen?

Men det er, ifølge den danske Somalia-kender Vagn Rasmussen, ikke nødvendigt at sende amerikanske drenge ind.

"Washington har håndlangere nok. De har Etiopien, og de har de gamle krigsherrer. Hvis de kan holde sig på god fod med Addis Abeba, behøver de derfor ikke at risikere så meget selv," siger Vagn Rasmussen.

"Det handler i vid udstrækning om olie. I et sidste forsøg på at redde sit politiske liv solgte den tidligere diktator Mohammed Siad Barre totredjedele af Somalias olie til amerikanske virksomheder. I dag nærer Etiopien stort håb til eksport af olie, men de nye oliedepoter findes i Etiopiens primært muslimske og somali-talende region. At sikre de områder har USA stor interesse i," siger Vagn Rasmussen.

Menkhaus kalder den analyse for "doven".

"At ty til olie-forklaringen hjælper ikke på forståelsen. Jo, vist er der olie i området, men der er vel olie hvor som helst, hvis man bare graver dybt nok. De amerikanske interesser skal ses i relation til Bush-regeringens krig mod terror. Afrikas Horn er en ny front, uanset hvor ambivalent USA er over for den og hvor indenrigspolitisk dyrt, det kan vise sig at grave sig dybere ned i konflikten," fastslår Ken Menkhaus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu