Læsetid: 2 min.

Op med os

19. august 2005

NÆSTEKÆLIGHED kommer ikke altid let til menneskene. De religioner, der lægger et godt ord ind for den, skal overdøve det darwinistiske instinkt: "Op med mig og mine - og ned med dig og dine." Det, som i sin mest imødekommende udgave lyder: "Op med os og vores - og ned med alle de andre."

Jovist da, vi kan godt tage os sammen. På en god dag og i solskin kan vi synge, at alle mennesker er som brødre. Men under den polerede overflade kan der syde det, som Sigmund Freud kaldte "kulturleden" - driften til at bryde ud af lovenes og paragraffernes borgerlige verden og lade de urgamle blodets instinkter rase. Fjender véd man nok, hvad man skal stille op med. Venner kan være vanskeligere at have med at gøre.

FOLK, DER ER "fremmede", har ikke haft nogen god europæisk presse de sidste mange år. I det lys er det overraskende, at der ikke tegner sig et mere fremmedfrygtende billede i den holdningsoversigt, som i år er offentliggjort af EU's Center for Overvågning af Racisme og Fremmedfrygt - i en rapport, der er omtalt inde i dagens avis.

Eurobarometers målinger af de europæiske befolkningers holdninger viser, at fremmedfrygt var i almindelig stigning fra 1997 til år 2000, hvorpå den er faldet igen, så år 2003 er tilbage til udgangspunktet. Angrebene på USA den 11. september 2001 har altså ikke udløst det skred af angst ved alt fremmed, som mange politikere handler i forvisning om.

Som danskere kan vi - alt efter overbevisning, hr. Søren Krarup - glæde eller ærge os over, at vi ligger i den bløde europæiske midte og på to punkter er påfaldende venligere: I vort land udtrykker kun 19 procent uvilje mod asylsøgere, mens det europæiske snit er hver tredje adspurgte. Og hvad angår hjemsendelse af lovlige indvandrere, er tilslutningen i Danmark på en sidsteplads med syv procent, hvorimod den sprutter på Malta med 40 procent og 33 procent i det gamle Østtyskland.

Til rundspørger er der altid knyttet en tvivl om sandhedsværdien. Enhver, der midt i sin aftensmad er blevet ringet op af Gallup om sine mærkevarepræferencer, kender til den malstrøm af motiver, der rører sig under svarene - herunder at gøre aldeles grin med borgermusikken.

Alligevel træder nogle mønstre uomtvisteligt frem. Folkeslag, der lever i angst for en stor og markant nabo, går talstærkt ind for "etnisk afstand". Det gør f.eks. grækerne (40 procent) og tjekkerne (31 procent). Er der nogen, der kan sætte navn på hvorfor? Pænt om de respektive naboer taler det derimod, at de færreste nærer sådanne følelser i Luxembourg (ni procent) og - her må smiles - Sverige (ni procent). Derimod ser det lidt mere broget ud i Danmark. Det er frit at gætte på, hvorfor her hele 17 procent foretrækker etnisk distance.

Og hvad skal man så stille op med alle disse modviljer? I betragtning af resultatet af alternativet er det nødvendigt at elske sin næste. Så mange som overhovedet muligt af dem. Og kan man ikke det, ja- Så må man øve sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu