Læsetid: 3 min.

Opbrud eller kaos

Medierne ruster sig til den kommende mediekrig med fusioner, omlægninger og sammenlægninger. Det ligner kaos, og det kommer til at koste penge - rigtig mange penge
23. juni 2006

Det er ikke nemt at være stor mediedirektør i Danmark for tiden. Alle synes at være enige om, at det hele forandrer sig, men buddene på hvordan det sker er forskellige. Derfor handles der efter devisen vi må gøre noget! (lige meget, hvad...) Listen over den sidste måneds medieinitiativer er lang: TV 2's nye direktør laver nyhedskanal, allierer sig med TV 2's gamle dødsfjende (og hans egen gamle arbejdsplads MTG/Viasat) på sports- og distributionsområdet og bebuder nye alliancer på stort set alle områder med kendte og ukendte partnere. Medieforliget har lagt DR i et politisk jerngreb, hvor nye store initiativer og kanaler næppe kan gennemføres uden forudgående politisk tilladelse.

Den islandske koncern Dagsbrún vil lave gratisavis og Nyhedsbureau (måske sammen med TV2). JP/Politikens svar er endnu en gratisavis. Hele Berlingske-koncernen er til salg sammen med resten af Orkla Media - og der forventes en afklaring om salget i løbet af en uges tid. Indtil da er Berlingskes udspil, at den sidste femtedel af avisen nu også bliver i tabloidformat. Ejerskiftet kan få store konsekvenser ikke bare for Berlingske-aviserne, men også for de aviser, der helt eller delvist er med i koncernen: Jydske Vestkysten, De Bergske blade, Århus Stiftstidende. Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis skal nu sluttes sammen. Ja selv den lille selvstændige Kjerteminde Avis er ved at blive opslugt af storebror i Odense. Rygterne svirrer om en endnu større konstruktion i det fynske og syd/sønderjyske. Måske ser vi inden længe Danmarks største betalingsdagblad, der strækker sig fra Nyborg til Esbjerg og fra grænsen til Horsens?

Samtidigt skiftes vægten på redaktionerne fra det trykte til nettet. På Politiken (og gradvist også på Morgenavisen Jyllands Posten) skal færre journalister lave avis og flere lave net-avis.

Danmark er et af de lande i verden, hvor der læses flest aviser. Nu kommer der to til. Så har vi til efteråret ni 'landsdækkende' aviser - en forøgelse på godt 20 procent. Fire af dem er gratis. Kyndige folk som for eksempel den tidligere direktør for TV 3 og MetroXpress, Jens Torpe, er skeptiske.

Oven i dette kommer tv-kanal-eksplosionen, hvor vi i de kommende år vil være i samme situation som for eksempel en tv-seer i London, der i bedste (eller værste...) fald kan råde over 500 tv-kanaler. Til august kommer den femte danske landsdækkende radiokanal på auktion. Nu vil højestbydende kunne erhverve sig det, som politikerne ser som en mulig konkurrent til DR på radio-nyhedsområdet. Og her ligger TV 2 som den fagligt mest tiltrækkende byder, men det handler om penge - måske mange penge - så måske er det også på dette område, at TV 2 nærmest annoncerer efter pengestærke og risikovillige investorer?

Det handler om penge

Spørgsmålene og spekulationerne er mange. Ugebrevet Mandag Morgen skrev i en leder i sidste uge, at denne udviklings hovedoverskrifter er kommercialisering og segmentering. Ikke oplysning. Hvis man tidligere troede, at danske medier primært havde til formål at oplyse og 'opdrage' - så har medieopbruddet nu fremkaldt et billede af en industri, der sælger varer og tjenesteydelser i et marked. Ejerforholdene skifter globalt fra 'publicister' til 'kapitalister'. Venture-kapitalfondene køber sig flere og flere medier - og de har øje for, at den, der har de bedste chancer er den, der kontrollerer alle tre led; det kreative, det producerende og det distribuerende. Derfor er teleselskaberne en vital del af mediemarkedet.

I Danmark ejes mange medier fortsat af 'publicister' - ofte i form af fonde (JP/Politiken, Aller, Egmont) - men fonde er generelt forsigtige. De er bedre til det lange, seje træk end til den hurtige og fleksible guerillakrig på et vildt, skiftende mediemarked. Men det kræver penge, mange penge.

Den store danske mediekrig udkæmpes for tiden af spillere, der faktisk ikke har så mange penge. Islændingene har penge - men har de nok? JP/Politikens egenkapital kan klare en del - men i en lang, sej kamp, hvor 2-300 millioner kroner kun er startgebyret, er udsigterne ikke rosenrøde. Egmont og Aller er indtil videre meget forsigtige - og selv om de har mange penge på kistebunden, er en anden lektie i mediekrigen, at passivitet kan være det farligste overhovedet. Men kendere siger, at vi ikke skal vente længe, før disse to lancerer endnu flere niche-magasiner. Et eller flere af dem måske i samarbejde med TV 2.

Nu ender opbrud ikke altid med kaos. Det eneste, man indtil nu kan konstatere er, at det ser kaotisk ud. Alle bevæger sig. I (næsten) alle retninger. Det handler også om indhold. Men det handler først og fremmest om penge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu