Det siges i folkemunde, at momsen aldrig er slået rigtigt an i Jylland, og om det også gælder i den lille by Skals, hvor statsministeren har haft adresse i adskillige år, er i den forløbne uge blevet efterforsket intenst af to journalister fra en landsdækkende avis. Efter balladen om de nyudnævntes svenske ministres moral har statsminister Anders Fogh Rasmussen på sit ugentlige pressemøde erklæret, at han aldrig selv har fået lavet sort arbejde. Nu er jagten på danske politikeres moral - eller dobbeltmoral - gået ind.
Aktuelt har statsministeren måttet forholde sig til, at hans hustru har optrådt ved flere lejligheder med en kopitaske.
Et tilbageblik over de seneste mange års sager, der har belastet politikerne, viser, at der ikke er noget entydigt mønster i, hvad der kommer op på mediernes dagsorden - og hvad der bliver fatalt for karrieren. Det kostede Jimmy Stahr (S) dyrt, at han i begyndelsen af 1990'erne snuppede et par is i et supermarked og efterfølgende måtte forlade Folketinget efter 17 års virke. I 1990'erne knustes også CD'eren Bente Junckers kortvarige karriere som socialminister efter afsløringen af, at hun havde spredt ubegrundede sexrygter om en institutionsleder. Venstre-manden Anders Møllers politiske liv overlevede ikke en sag om sexchikane. Tidligere trafikminister Jakob Buksti (S) måtte forlade Færdselssikkerhedskommissionen efter at have kørt alt for stærkt på en sjællandsk motorvej. Inden for de seneste år har også den konservative Henriette Kjær fået bremset sin karriere, da hun måtte gå som familie- og forbrugerminister på grund af rod i privatøkonomien. Andre af Fogh-regeringens ministre har også lidt under, men overlevet, moralsk angribelige sager.
"Forventningerne til de folkevalgte er meget større end tidligere," siger socialdemokraten Ole Stavad, der har siddet i Folketinget i over 25 år og stopper ved næste valg:
"Det med at sige, at hvad folk gør i almindelighed, må man også leve med, at politikere gør, er ikke nogen god eller acceptabel undskyldning i dag. Det var det tidligere," siger han.
Grænser rykket
Helt frem til 1980'erne blandede ingen sig i, at der var 'et par eller flere drukkenbolte' i de store folketingsgrupper, vurderer han.
"I dag reageres der helt anderledes, og pressens grænser er flyttet ganske betydeligt. Skandalerne er flere - og det skal mindre til, før noget bliver en skandale," siger Ole Stavad.
At befolkningen ikke accepterer for meget slinger i valsen, viser en måling i Urban fra AnalyseDanmark. 97 procent mener, at det bør koste ministerposten at snyde med skatten. Ligger snyderiet før ministertiden, er det 63 procent, som siger, at det bør koste jobbet. Spirituskørsel, misbrug af offentlige midler og manglende licensbetaling mener et stort flertal også skal føre til afsked. Fire procent siger, at en minister skal fyres ved utroskab. 35 procent siger, at pornosurfing bør koste jobbet.
Blot inden for de seneste 10 år er interessen for politikernes moral skærpet betydeligt. Da den konservative Hans Engell i 1997 kørte ind i en betonklods i spirituspåvirket tilstand, var den umiddelbare reaktion fra flere tv-kommentatorer, at den sag ville være glemt inden for få uger. I dag ville de færreste journalister være i tvivl om, at en konservativ leder og tidligere justitsminister aldrig ville kunne fortsætte uændret med en sådan last i bagagen.
Chefredaktør Henrik Qvortrup, Se & Hør, der har beskæftiget sig med politik og journalistik i snart 20 år, vurderer, at pressen går tættere på i dag - men ikke tæt nok.
"Der er fortsat for meget spejderdreng over pressen. Hvorfor skal vi agere smagsdommere? Selvfølgelig skal der være en bagatelgrænse, men jeg synes, at vi i langt højere grad end tidligere skal lægge oplysningerne frem, og så lade vælgerne og befolkningen selv vurdere, hvad de vil bruge oplysningerne til," siger Henrik Qvortrup.
Han fremhæver en række 'udeladelsessynder', hvor pressen af misforstået hensyntagen har holdt sig tilbage:
Hvorfor skulle omverdenen vente længe med at få at vide, at Poul Nyrup Rasmussen og Lone Dybkjær var blevet kærester? Eller at Peter Brixtofte havde et alkoholproblem? Eller at to sundhedsministre var homoseksuelle og samtidig bevilgede støtte til landsforeningen for bøsser og lesbiske?
"Og hvorfor tør pressen ikke fortælle om, når to toppolitikere fra et parti, der fremhæver familieværdier, har en affære? Hvis man mener, at politik også handler om integritet og om at besidde nogle karaktertræk, der gør, at vi kan sætte dem i spidsen for dette land, så har det en relevans, hvis der er et misforhold mellem, hvad man siger, og hvad man gør," siger Henrik Qvortrup.
Slut med dobbeltliv
I disse år spiller politikere helt bevidst på at markedsføre sig selv som hele mennesker. De optræder i tv-sangkonkurrencer, viser dele af privatfronten frem og giver følsomme, intime interview. Pressen har derfor en forpligtelse til ikke ukritisk at købe glansbilledet af 'mennesket bag', mener han:
"Politikerne er selv med til at åbne ballet. De ved godt, at de politiske substansforskelle er til at overse, så de kæmper om at fremstille sig selv som hele mennesker. Derfor kunne det ærlig talt være befriende at slippe for at høre samme politikere klynke over, at journalisterne går tæt på dem," mener Henrik Qvortrup.
Sociolog og forfatter Henrik Dahl, der er gift med det socialdemokratiske folketingsmedlem Christine Antorini, mener, at der efterhånden har udviklet sig et "hysterisk krav om renhed".
Tidligere kunne politikere og ministre lettere leve et dobbeltliv, hvor privatlivet og det politiske var adskilt. Jens Otte Krag havde aldrig overlevet det liv (med bl.a. udenomsægteskabelige affærer, red.), han levede, hvis det var i dag. Men situationen er jo, at vi ikke kan leve et helt liv uden et element af dobbeltmoral, siger Henrik Dahl:
"Hvem kan se sig selv i spejlet og mene sig fuldstændig fejlfri? Hvem har ikke jokket lidt på speederen? Det er de forargede, der hykler. Man må bede den fejlfri kaste den første sten," siger Henrik Dahl og betegner statministerfruens kopi-taskesag som langt under bagatelgrænsen.
"Men det er klart, at der er gråzoner. Hvis man er højreorienteret republikaner, som tvinger elskerinden til abort, er man gået over grænsen. Det holder ikke," siger Henrik Dahl, der gerne selv vil bekende en synd: I flere år i 1990'erne måtte han bruge sort dagpleje for at få sit barn passet i København:
"Så jeg kan aldrig blive politiker".
Helle Ib er politisk kommentator ved Dagbladenes Bureau
