Læsetid: 5 min.

'De opfordrer os til kriminalitet'

Staten er ligeglad med folk, der kommer ud af fængslerne. Sådan lyder Dan og Caspers dom over indsatsen for at få løsladte på rette spor. De to venner har været igennem den svære vej fra fængsel til frihed
13. juni 2005

En spinkel mand med et furet ansigt står og gestikulerer vildt til 28-årige Casper Christensen.

"Du har bare at betale mig for den scooter," råber manden og sender en spytklat i retning af Caspers fødder.

Casper Christensen roder febrilsk i sin jakkelomme.

"Slap nu af. Kan vi ikke snakke om det i morgen, når du ikke er så fuld," prøver han og får fisket en peberspray op af jakkelommen. Han knuger den så hårdt i håndfladen, at den forsvinder ude af syne. Den ophidsede mand kravler op på sin cykel, der står op af en mur i Odense centrum.

"Betragt dig selv som en jaget mand nu, Casper," råber han og slingrer væk

Casper Christensen tripper lidt på stedet og beslutter sig for at tage hjem.

"Jeg tør ikke stå her for længe. Jeg er bange for, at han vender tilbage med nogle venner," siger han. "Og så hjælper en peberspray ikke meget."

Stjålen scooter

Casper forklarer på cykelturen hjem, at han dagen inden lånte en scooter af manden, der nu betragter ham som jaget vildt. Scooteren viste sig at være stjålet. Det fandt Casper ud af, da en patruljevogn vinkede ham til side og konfiskerede det tohjulede køretøj.

Casper Christensen slap med en bøde, men så heldig er han ikke altid. Han stjæler med egne ord med arme og ben og har derfor siddet i fængsel syv gange. To gange for hashsalg og fem gange for butikstyveri.

"Når man har opbygget en pulje på syv-otte domme for butikstyveri, ryger man ind at sidde," fortæller han og hopper af cyklen. Han går hen mod trappen til sin lille etværelses lejlighed.

En ond cirkel

Oppe i lejligheden fortæller Casper Christensen, at det kan være mere end svært at bryde ud af en kriminel løbebane efter et fængselsophold.

"Mange af os har jo mistet kontakten til familien og har kun de venner, vi har mødt i spjældet. Det er derfor fristende at ryge tilbage i de gamle mønstre med kriminalitet," forklarer han.

Han kigger rundt i lejligheden. Syv store fodboldplakater fylder næsten al vægpladsen i det 20 kvadratmeter store værelse. Caspers blik fæstnes ved den største plakat, hvor spillerne fra den spanske storklub FC Barcelona er afbilledet.

"De er netop blevet spanske mestre," når han lige at sige, da mobiltelefonen ringer.

I røret er hans ven Dan, som spørger, om han ikke må kigge forbi.

"Ja, selvfølgelig. Du kommer bare."

Skaber mere kriminalitet

Casper Christensen forklarer, at fristelsen til at begå ny kriminalitet kun er blevet større, siden kontanthjælpen gik fra at være forudbetalt til at blive bagudbetalt i 2003.

Det har betydet, at løsladte må klare sig med en meget tynd pengepung i løbet af den første tid i friheden. De kan nemlig først få deres kontanthjælp, når de har været ledige på arbejdsmarkedet i en måned.

"I stedet for at komme ud til et nyt liv i friheden, er man økonomisk stresset fra dag et. Man har ikke råd til husleje og mad - og så er det meget fristende at begå ny kriminalitet," siger Casper.

Der lyder en brummen udenfor, som bliver højere og højere, indtil den når et konstant niveau. Lyden af en knallertmotor stopper og erstattes af tunge trin på Caspers trapper.

27-årige Dan træder ind af døren. Der går ikke mange minutter, før han giver sin mening om kontanthjælpsreglerne til kende.

"Det opfordrer jo nærmest til kriminalitet. En opfordring som mange vælger at tage imod," siger Dan.

Han kom ud af fængslet for knap to år siden uden en krone på lommen. Kommunen udbetalte ham den såkaldte engangsydelse. Den kan maksimalt udgøre 2.700 kroner efter skat. Men i Dans tilfælde lød den på 9.00 kroner til en måneds forbrug.

"Det rækker hverken til mad eller husleje. Selv begik jeg noget kriminelt samme dag, jeg kom ud af spjældet. Jeg var jo helt desperat, og havde ingen at låne penge af," fortæller han.

Tal sammen folkens

Da Dan i 2003 trådte ud af fængselsportene, vidste hans sagsbehandler ikke, at han var på fri fod. Kriminalforsorgen og sagsbehandleren havde simpelthen ikke talt sammen om hans sag. Han kom derfor ud til det, han kalder et stort ingenting.

"Jeg blev afhængig af heroin i fængslet. Da jeg kom ud, fortalte jeg min sagsbehandler, at jeg var hjemløs narkoman. Men hun var fuldstændig uforberedt på min situation. Det eneste jeg fik tilbudt var en plads i et herberg - der boede jeg så i et år," fortæller Dan.

Han er overbevist om, at et forbedret samarbejde mellem Kriminalforsorg og kommuner, ville få flere løsladte ud af en kriminel løbebane.

"De burde være forpligtet til at snakke sammen om hver enkelt af de indsatte, før de bliver løsladt. På den måde kan de diskutere behandlings- og boligtilbud. Man kan jo ikke bare løslade folk til et liv på gaden. Det er dømt til at gå galt," siger Dan.

Casper Christensen nikker og tilføjer: "Jeg er røget ind og ud af fængsler i ti år og har endnu ikke oplevet, at der skulle være noget samarbejde mellem Kriminalforsorgen og sagsbehandlerne. Man savner, at højre hånd ved, hvad venstre hånd foretager sig."

Behandler brød reglerne

Casper Christensen peger ud i det lille værelse med begge hænder og fortæller, at han fik lejligheden for tre et halvt år siden. Før den tid blev han gang på gang løsladt uden en bolig på hånden.

"Kommunen hjælper typisk ikke med noget at bo i. De fleste må sove hos venner eller bo på herberg. Men nu er jeg så heldig, at have fået mit eget," fortæller han.

Han kigger med et smil rundt i lejligheden og tilføjer så, at han faktisk er mere end heldig stadig at have den.

Kort efter at han pakkede flyttekasserne ud, røg han nemlig i fængsel og mistede dermed sin kontanthjælp.

Dommen lød på et år og tre måneder. Under normale omstændigheder ville han have mistet lejligheden, fordi landets kommuner maksimalt må betale for en indsats husleje i et halvt år.

"Men min sagsbehandler var flink og så gennem fingre med reglerne. Hun lod kommunen betale for min leje i 15 måneder. Det betød, at jeg stadig havde min lejlighed, da jeg blev løsladt," forklarer Casper Christensen.

Det hidser Dan op.

"Det viser bare, hvor dårligt systemet fungerer. Det kan jo ikke være rigtigt, at sagsbehandlerens moral skal afgøre, hvorvidt man mister sin bolig eller ej," siger han og rejser sig op fra sengekanten.

Han skal videre og er halvvejs ude af døren, da han vender sig om for en afsluttende bemærkning:

"Politikerne prøver at give indtryk af, at de gør en masse for folk, der kommer ud af fængslerne. Jeg har oplevet på egen krop, at de ikke gør en skid. Og det samme har alle de mennesker, jeg har lært at kende i fængslet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu