Læsetid: 4 min.

Et opgør med døden

Knud Romers 'Den som blinker er bange for døden' er den tredje roman, der er indstillet til Montanas Litteraturpris
2. november 2006

Knud Romer debuterer som forfatter med romanen Den som blinker er bange for døden. Den udkom i juni i år og slog igennem med et brag, der hørtes viden om. Og for en gangs skyld er det ikke den sædvanlige kliché om 'et brag af en roman'. Den som blinker er bange for døden slutter nemlig helt bogstaveligt med, at hovedpersonen begår selvmord med en russisk håndgranat.

Weekendavisens Lars Bukdahl opregnede de superlativer, anmelderne havde brugt om romanen:

"Berlingske: absolut velskreven (slægtsfortælling), glød og dybde, veludviklet sans for sprog, kunst, kultur og psykologi. Information: fremragende, troværdigt, velskrevet, underholdende. Jyllands-Posten: gribende, glimrende sprog. Kristeligt Dagblad: stilrene (debut), medrivende, overraskende godt greb (om stof og form), velformuleret og fremragende, fængslende og vedkommende, kan sit håndværk og mere til, slet og ret kunst, mere end vellykket, gennem-researchet. Politiken: (debuterer) smukt, granatchok (af en roman), helt og aldeles fantastisk, dybt bevægende, brag (af en slægtshistorie). Weekendavisen: hjerteknuser, giver tårer i øjnene, hudløsheden og ærligheden, nøgtern og poetisk og præcis."

Men af flere anmeldere blev braget i slutningen læst, som om det var Nykøbing Falster, der blev sprængt i luften, og ikke fortælleren. Stort brag!

Misforstået

Og læser man romanen sådan, bliver den et langt, hæsblæsende og velturneret hævntogt over provinsbyen, hvor forfatteren som barn gik så grueligt meget igennem. Men sådan vil Romer ikke selv læses. Et stykke ad vejen har han derfor følt sig misforstået i sine hensigter med romanen. Over for Information understregede han, da den kom, at det ikke var hævntørst over sin og sin families skæbne som mobbeofre i Nykøbings jantelovstilværelse, der var hans drivkraft. Først da han havde indset, at han ikke var ude på hævn, kunne han skrive bogen, fortalte han.

"Jeg opdagede, at drengen ikke var ude på hævn - det ville tilmed være at besudle de menneskelige ofre, jeg beskriver," sagde han dengang.

"En forfatter skal være de øjne, læseren kigger igennem, han skal ikke pege på sig selv."

Ved at gå til

Knud Romer har i dag sit eget lille reklamebureau, men i sluthalvfemserne, da reklamebranchen boomede, arbejdede han som konceptudvikler med blandt andet B&O, Bodum og Lundbeck som kunder, levede det søde liv og købte sko til 12.000 kr. Han nåede dertil, at han fik tilbudt et job til en million hos reklamefirmaet Kunde & Co, men samtidig var han ved at gå til af reklamebranchen og af uforløste følelser. Ikke mindst fordi han ikke havde fået skrevet den bog, som han måtte skrive.

Han var "en 10-årig dreng, der i årevis havde ventet på en voksen mand, som kunne fortælle hans historie," sagde han til Information.

Indespærring

Historien skildrer en snæversynet og småtskåret provinsbyopvækst af værste skuffe. Den tyske moder bliver frosset ud, og selv bliver enebarnet Knud mobbet og banket på det groveste. Familien lukker sig om sig selv i angst, sorg og vanvid. Men hvor forældrene reagerer med at trække sig tilbage fra omverdenen, er Knud et aktivt, intelligent og meget levende barn, der bestandig leder efter en sprække ud af indespærringen. Romanen er fuld af aflukker, skrin, låste døre og skuffer og hemmelige gemmer, der ekkoer drengen Knuds klaustrofobi.

På en måde skulle denne imidlertid inderliggøres, før forfatteren Knud Romer kunne slippe ud af den. Da han skrev romanen, pålagde han sig selv, at han ikke måtte kigge i moderens efterladte papirer, før han havde skrevet færdig. Han skulle ikke påvirkes i sin erindring om, hvordan det havde været. Romanen skulle være set gennem barnet Knuds øjne. Først da han lagde pennen, åbnede han gemmerne.

Resultatet blev "en fami-liekrønike, der rækker tilbage til både tyske og danske aner, og et tidsbillede fra tiden før det tyske riges sammenbrud og frem til i dag. Med sære skikkelser, voldsomme tildragelser, død og udslettelse og med historiens vingesus svævende over det stramt fortalte univers," skrev Kristeligt Dagblad.

Fra dødens synspunkt

Opvæksten betød, har Knud Romer fortalt, at han i stedet for at finde ind til virkeligheden fandt en vej ud af den - og ind i bøgernes verden. Knud Romer blev en yderst belæst og meget verdensfjern ung mand, der læste litteratur-videnskab i 17 år, skrev digte og studerede de store mellemeuropæiske digtere, Rainer Maria Rilke, Georg Trakl og Walter Benjamin.

Når romanen hedder Den som blinker er bange for døden, er det fordi modet til at se døden i øjnene er dens egentligste emne, siger Knud Romer. "Den er skrevet fra dødens synspunkt."

Selv blev Knud Romer vendt fra døden til livet, da han traf sin kone, Andrea, med hvem han netop har fået en datter. Hun støttede ham psykisk og fysisk på det tidspunkt, hvor han var ved at gå til i druk og sorg over moderens død og alt det, hun havde måttet lide.

"Min roman er også et brev til Skt. Peter om at tage godt imod min mor. Og et forsøg på at give hende et efterliv, efterlade et spor, stillet over for døden," har han sagt.

I Tyskland har Suhrkamp Insel Verlag i Frankfurt købt bogen. I Sverige har Wahlström och Widstrand antaget Den som blinker er bange for døden, og forlag i Holland, Finland, Frankrig, Israel, USA og England har vist interesse eller har måske allerede købt romanen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu