Læsetid: 2 min.

Opgør med fortiden

14. juni 2005

Den 11. juli var tiårsdagen for den værste massakre i Europa i efterkrigstiden. Op imod 8.000 muslimske mænd blev myrdet af bosniske serbere i Srebrenica i 1995. Ifølge en opinionsundersøgelse foretaget fornylig mente halvdelen af Serbiens befolkning, at der ikke var nogen massakre, men offentliggørelsen af en video, der viser en serbisk eliteenhed, der henretter seks unge muslimer, har rystet befolkningen.

I en tale til nationen talte præsident Tadic om en monstrøs forbrydelse begået imod mennesker med en anden religion og forbrydelser udført i nationens navn. Tadic konkluderede:

"Alle, der har begået krigsforbrydelser må holdes ansvarlige; kun på denne måde vil vi være i stand til at få en fremtid."

Den serbiske præsidents beredvillighed til at tage et opgør med en smertefuld fortid står i skærende modsætning til Tyrkiets holdning, hver gang der bliver tale om det armenske folkemord, der fandt sted i 1915.

Tyrkisk benægtelse

Efter Europarådets topmøde i Warszawa sidste måned holdt den tyrkiske premierminister Tayyip Erdogan en tale på et møde med sit regeringsparti AKP, hvor han benægtede, at Tyrkiet på noget tidspunkt i sin historie havde begået folkemord.

I en tale holdt af den tyrkiske generalstabschef Hilmi Özkök i april blev armeniernes udryddelse betegnet som et forflyttelsesprojekt med det formål at beskytte den armenske befolkning fra gengældelse fra datidens tyrkere.

Og i modsætning til sin serbiske kollega har den tyrkiske præsident Sezer afvist beskyldningerne om folkemord som "grundløse".

Den 18. og 19. maj holdt Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier, der nu sorterer under Dansk Institut for Internationale Studier, en vellykket konference i København om samme emne med deltagelse af adskillige udenlandske forskere.

I den afsluttende debat i Politikens Hus blev der udtrykt håb om større åbenhed omkring denne historiske begivenhed, og den armenske ambassadør understregede, at nulevende tyrkere ikke deler skylden med dem, der var ansvarlige for folkemordet, medmindre de identificerer sig med dem.

Den efterfølgende uge blev en tilsvarende konference planlagt til at finde sted på Bosporus Universitet i Istanbul. Men dagen inden konferencen holdt den tyrkiske justitsminister, Cemil Cicek, der samtidig er regeringens talsmand, en tale i parlamentet, hvor han beskyldte universitetet for forræderi og for at have dolket nationen i ryggen. Under omstændighederne valgte universitetet at udsætte konferencen.

Den 1. juni trådte den nye tyrkiske straffelov i kraft, der udover at fastlægge hårdere straffe for æresdrab og tortur, begrænser pressefriheden, og slår hårdt ned på dem, der handler imod grundlæggende nationale interesser. Forarbejderne til sidstnævnte artikel omfatter påstande om, at det armenske folkemord faktisk fandt sted.

I utallige erklæringer taler EU om, at Unionen først og fremmest er et værdifællesskab, der forsvarer forskellige grundlæggende friheder, herunder ytringsfrihed.

Derfor er det vanskeligt at forestille sig, at Tyrkiet nogensinde kan finde plads i det europæiske fællesskab, så længe landet ikke giver sine egne borgere frihed til at debattere egen fortid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu