Læsetid: 3 min.

Opgør med købesex

19. juli 2005

Vores ligestillings- og socialminister har meldt klart ud: Intet forbud mod købesex, enhver skal være i sin juridiske ret til at give penge for en andens krop. I København, hvor sexindustrien er boomende, og vi finder alle former for prostitution, er det ikke en udmelding, vi bør belave os på. Og hvis ikke Eva Kjer Hansen vil røre ved den juridiske ret, må vi se på den moralske ret. For vi behøver jo ikke et forbud, hvis vi kan gøre kunderne begribeligt, at 'glædespigerne' ret beset er socialt marginaliserede kvinder. Og et besøg i det 'frække hus' reelt er med til at pådrage disse kvinder arbejdsskader, der ville lukke enhver anden arbejdsplads med det samme.

Social ansvarlighed

Kan vi i København gå foran i kampen for en holdningsbearbejdning af retten til at købe en andens krop? I så fald må vi begynde allerede i de københavnske skoler, hvor man i seksualundervisningen burde tage prostitution op som problemområde. Få skoleeleverne sporet ind på de sociale og økonomiske realiteter, som prostituerede lever under. Det vil samtidig sætte spørgsmålstegn ved nogle drenges brug af øgenavne som 'luder' om jævnaldrene piger. Og hvad med at Københavns kommune som landets største arbejdsgiver for over 50.000 mennesker indfører et adfærdskodeks, der henstiller til, at ansatte ikke udnytter socialt marginaliserede kvinder eller mænd ved at købe sig til seksuelle ydelser. Det er selvsagt ikke noget, kommunen kan efterprøve, om de ansatte lever op til, men vi får sendt nogle klare signaler om, hvad vi mener, København som by bør stå for.
København er også en metropol, der skal tiltrække og servicere turister fra hele verden. Det skal Wonderful Copenhagen (WoCo), der er delvist offentligt finansieret, hjælpe med til. Men WoCos hoforgan, månedsbladet Copenhagen This Week, der bliver sendt ud til hoteller og turistcentrer rundt omkring i byen, er fyldt med reklamer for escortpiger og stripbarer i København. Samtidig er det WoCos ambition, ifølge deres eget program 'Alliancer for vækst,' at brande København som "en menneskelig storbyregion præget af social, funktionel og kulturel begavelse." Hvorfor ikke tage dem på ordet; frem for annoncer for strip og massagebarer burde bladet nok markere, at København som moderne og social bevidst storby ikke ønsker at promovere salg af menneskekroppe. Vi taler meget om København som den grønne hovedstad. Hvad med at tale om København som den socialt ansvarlige hovedstad? Hovedstaden, hvor ingen skal være til salg hverken på gaden, i kælderbordellet eller på up-scale hotellet, hverken udenlandske eller handlede kvinder og ligeså lidt pæredanske kvinder eller unge mænd. Det er svært at finde saglige argumenter for at opretholde en industri, som ødelægger tusindvis af kvinders liv i Danmark. Og få er de, som er villige til at stille sig op og forsvare dette eksempel på moderne menneskeforagt.
Når det alligevel er så svært at komme af med, skyldes det også, at vores økonomi er filtret ind i industrien. For lad os se det i øjnene: Sexmarkedet er en boomende økonomi, som vi alle direkte eller indirekte tjener penge på. Som borger i byen København lever vi godt af den sexindustri, byen er i stand til at tilbyde - blandt andet gennem annoncerne i Copenhagen This Week. Vi må erkende, at det kan blive dyrt for byen, hvis vi ikke længere skal sælge os på villige og billige damer. Men gør det os fattigere på kort sigt, vil det på lang sigt skabe et langt mere humant og derfor rigere samfund. Og for øvrigt: Det er ikke gratis for samfundet at lade alle de kvinder forbløde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her