Læsetid: 3 min.

Opgør om kulturrelativismen

Denne valgkamp kommer altså først og sidst til at handle om værdier
14. juli 2005

Ritt Bjerregaard skrev sidst, at det skulle være sjovere at gå i skole i København. En holdning, der ligger fint i tråd med de holdninger, den tidligere undervisningsminister har leveret lige siden dengang, De ved.

Jeg er lodret uenig. Man fristes næsten til at sige, at det for nogen har været lidt for sjovt at gå i den københavnske folkeskole. Mens andre er flygtet. Mellem 25 og 30 procent af alle forældre i København har fravalgt det socialdemokratiske prestigeprojekt - den multikulturelle københavnske folkeskole. Resultaterne taler for sig selv.

Vi har i Venstre gjort det til et flagskib, at den københavnske folkeskole skal være en af verdens bedste. Vi har erklæret os villige til om nødvendigt at bruge op til to mia. kr. ekstra på den københavnske folkeskole. Og vi har udarbejdet et skoleoplæg på 16 hovedpunkter, der af Danmarks Pædagogiske Universitet er blevet betegnet som det mest ambitiøse nogensinde i Danmark.

Oplægget handler grundlæggende om at gøre op med den laden stå til, folkeskolen har været udsat for igennem de sidste mange år.

Dels i form af sikring af disciplin på skolerne. Dels i form af gennemsigtighed i skolerne. Dels i form af en massiv efteruddalsesindsats af lærere. Dels i form af renovering af de nuværende skoler.

Lærere, elever og ledelse evalueres jævnligt. Evner skoler f.eks. ikke at bryde den sociale arv, skal ledelsen efter behørige advarlser og chancer udskiftes. Simpelthen fordi det spørsgmål er for vigtigt til at lade ligge.

Opgør med sludder

Samtidig skal der gøres op med det - ærligt talt - massive sludder om, at børnene også skal lære alle mulige andre ting end dette at evne at tilegne sig kundskaber. F.eks. lægger den nuværende skoleborgmester vægt på "økologisk dannelse"?!

Det er vigtigt med fokus på, at børnene får den gave, det er selv at kunne skabe sig en identitet ved at kunne tilegne sig viden selvstændigt. Og ikke gå ud af skolen uden at kunne læse og skrive.

Jeg ønsker at skabe en skole, hvor respekten for hinanden og for det arbejde, der skal udfoldes, er på plads. Hvor der også er plads til den svageste, der i dag mange steder ikke får en chance. Og hvor den stærke får de faglige udfordringer, der skal til.

Et forhold skal der gøres op med; og det er den multikulturelle tilgang til undervisning - ja til hele kommunestyret, som S, SF og Enhedslisten har proklameret. Multikultur er det samme som kulturrelativisme, som er det samme som, at alt er lige godt, og dermed lige dårligt.

I den Københavnske folkeskole skal der være et fællesskab skabt af det faktum, at København er Danmarks hovedstad. Man skal ikke lade være med at læse Rifbjerg, fordi muslimske elever betrager ham som pornografisk. Og man skal ikke afskaffe faget kristendom, som Ålholm skole godt støttet af visse partier, fordi det påstået generer nogle elever. Ja, København er multietnisk - fint! Men ikke multikulturel.

I øjeblikket ved vi, at en tredjedel af børnene på vej til skole i Kongens Enghave og Valby bliver udsat for kriminalitet. Kun 15 procent af disse forhold meldes til politiet. I følge journalist Lars Olsen, der politisk i hvert fald ikke er på mit parti, er langt størstedelen af disse handlinger begået af indvandrergrupper. Vi ved at op mod 85 procent af den alvorlige kriminalitet i København begås af indvandrere fra tredjeverdens lande eller efterkommere.

Og samtidig skal vi nu politisk vige tilbage fra at forklare danske værdier som kvinders ligestilling, den seksuelle frigørelse og altså den kristne etik. En imam på Nørrebro råber blodpenge. Piger bliver anråbt som ludere. Og mine redningsfolk overfaldes nu rundt omkring i byen. Disse problemer løses ikke ved værdirelativisme. Men ved kulturformidling af de værdier, der nu engang er vores.

.

Folkeskolen, integrationen og kriminaliteten er alt sammen sider af samme sag - at vi skal sætte en grænse for tåbelighedens tolerance. At vi ikke skal være bange for vores egne værdier. Og at vi skal lægge vægten på, at der skal arbejdsro til for at ungerne får chancen for at tilegne sig kundskaber. Det er mine modparter alt sammen uenige med mig i. Det er altså et klart valg, Københavnerne står overfor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her