Læsetid: 2 min.

Opgør med den uhæmmede vækst

4. januar 2007

Det fri marked er den tikkende bombe under vores samfund og uden tvivl den væsentligste årsag til de voksende problemer for Jordens fremtid, hvad vi kan læse om i Informations den 2. januar under overskriften "På vej mod en anden planet." Så længe vi tror på liberalismen og det fri marked og den deraf uundgåelige årlige vækst i økonomien, må vi også forvente en vækst i udslippet af drivhusgasser og reducering af ordens råstoffer.

Liberalisterne har med held overbevist det meste af verdenen om, at vi som enkeltpersoner selv skal afgøre markedets og dermed jordens fremtid.

Introduktionen af begrebet 'den politiske forbruger' er et stort selvbedrag og formentlig det bedste, der er sket for liberalisterne i mange år. Med ét smæk er det med det begreb lykkedes dem at fremme det enkelte individ - som er grundlæggende i liberalismen - samtidig med at de bilder et overvældende flertal af forbrugerne ind, at det enkelte individ kan udfordre de tunge erhvervsinteressers ligegyldighed over for natur og miljø.

Vækst-fikserede politikere

Medens nogle af forbrugerne kæmper enkeltvis med hver deres egen dagsorden - og de øvrige ser til uden én - afsætter liberalisterne store summer til en lobbyisme, som her i Europa især udspilles i deres selvskabte forum, Den Europæiske Union.

Unionen virker under dække af, at det er stedet, hvor man skal gøre en forskel ved grænseoverskridende problemer som for eksempel natur- og miljøødelæggelse. I virkeligheden ser man i EU grundlæggende alt i lyset af det fri marked, og her kommer den slags problemer på tværs af konkurrenceevne og indtjening.

Set i bagklogskabens lys synes det på overfladen velmente koncept Lokal Agenda 21 at være vand på liberalisternes mølle. Også her er det lykkedes uerklærede liberalister at overbevise nogle få frelste om, at man gennem lokale arrangementer og tiltag kan rykke miljødebatten i den rigtige retning.

Desværre må vi konstatere, at stat og kommuner søger at styre denne proces ind i ligegyldigheder, samtidig med at de igangsætter endegyldig ødelæggelse af natur og miljø alene for at blive husket for vækst og fremskridt.

Det går nok

Trist er det at se, at forbrugerne fortrænger ødelæggelserne samtidig med, at de ligesom Lomborg og Bush afviser indlysende facts om globale klimaforandringer og enorme overforbrug af ressourcer - og i øvrigt mener, at vi, når den tid kommer, nok skal finde løsninger, nye teknologier og uopdagede ressourcer.

Allerede i begyndelsen af 1970'erne fremkom der seriøs litteratur om grænser for vækst. Der er næppe tvivl om, at der er flere råstoffer, end man dengang kendte til, men det ændrer ikke på alvoren i udsagnet om, at der er grænser for vækst.

Tragisk er det, at det er dem som voksede op i den tid, hvor man gjorde sig alvorlige tanker og var bevidst om klodens fremtid, som mere end nogensinde har skruet op for vækstskruen.

Jeg ser kun en vej frem, og det er såvel national som international styring af vores forbrug og genbrug med henblik på at efterlade jorden, som vi modtog den.

Glem alt om den politiske forbruger. Løsningen ligger alene hos realistiske og modige politikere og ressourcestærke foreninger, som måske kan matche liberalisternes store indflydelse og magt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu