Læsetid: 5 min.

Opgøret med den mondæne ufornuft

Vi lever ikke i et videnssamfund, men med monopolkapitalens tvangsindustrialisering af snart alle livets sfærer. Det er budskabet i den svenske journalist Mikael Nybergs murstenstunge samfundskritik, Kapitalen.com, som af en eller anden grund er blevet oversat til dansk
24. november 2005

Det er ikke kun er udtryk for generøsitet, når din arbejdsgiver stiller en computer til rådighed i dit hjem. Det er ikke blot for dine blå øjnes skyld, at virksomheden varetager din karriere. Når virksomhedens interesse stilfærdigt forskydes og udlægges som dit udviklingspotentiale, er det ikke udelukkende udtryk for et nådigt sammenfald af interesser. Og når vi som forbrugere tilbydes større frihed ved at kunne shoppe også om søndagen, er det ikke sikkert, at vi som arbejdstagere har trukket det længste strå.

Selv et radikalt brud i samfundsudviklingen er ikke absolut. Vi er ganske vist trådt ind i den nye økonomi, men det er ikke overraskende de gamle kapitalister, der sidder på flæsket.

Det er postulatet om det klasseløse samfund - som Anders Fogh Rasmussen siden sin magtovertagelse i 2001 har været eksponent for herhjemme - som tjener som anstødssten for den svenske journalist Mikael Nyberg. Han anerkender ikke den konsensus, hvor det væsentligste modsætningsforhold ikke længere er mellem klasser. Alle de glade nyheder om håndværkets og dermed arbejdsglædens genkomst, om robotternes og den ny teknologis frontalangreb på det ensformige arbejde, er ikke andet end banale løgne:

"Den postindustrielle visions stråleglans aftager i samme øjeblik vi lægger selvfølgelighederne bag os," skriver Nyberg i Kapitalen.com.

"Vi lever ikke i en postindustriel æra," slår han fast igen og igen i løbet af bogens 430 sider. Kapitalen.com er hans livtag med løgnen om livet efter industrialiseringen, som udkom på svensk i 2001 og som nu udkommer på dansk oversat og med efterskrift af Dino Knudsen.

Produktionsapparatet

Jeg ville virkeligt gerne kunne lide den bog. Den er så kedelig og gammeldags og moraliserende, at man har lyst til, at den skal have ret. Den kæmper især i bogens stærkeste, tredje kapitel hidsigt mod modeluner og management-teorier, mod forklædte fordismer i videns- og serviceøkonomien, mod industrialiseringen af nu også omsorgen for andre mennesker.

Den harcelerer mod de løgne, som lanceres under parolen om en nyt fællesskab, hvor vi alle i samme båd er på vej mod det rene og oplyste videnssamfund.

Men arbejderklassen er ikke gået nogen steder hen, siger Nyberg, den er hvor den altid har været: Ved samlebåndene rundt omkring, de virkelige og de virtuelle. Er mekanikeren blevet vidensarbejder, blot fordi han kan betjene en computer, som en ingeniør har fyldt med de svar, der nu engang er nødvendige for at reparere bilen? Nej, svarer Nyberg, og kommer lige ved og næsten til at betegne automekanikeren som en fiffig abe.

Det er ikke noget, han har til sinds at dokumentere, at det stadig giver mening at tale om arbejderklassen som samfundsgruppe med et reelt interessefællesskab - ikke med andet end tilfældigt anekdotisk materiale, en patetiske erindring fra egne oplevelser på et grossistlager og nedslag i The Financial Times, hvor en indskudt sætning fra midt80'erne mere end antyder, at samlebåndene stadig spiller en rolle i bilindustrien.

Det slår ham slet ikke at denne grupper af lønmodtagere muligvis ikke indgår i et interessefællesskab med samfundets marginaliserede, dem uden arbejde. Tværtimod er tanken om 'det gode arbejde' ham så inderligt imod, at de uden for arbejdsmarkedet ret beset fremstår som privilegerede og derfor irrelevant for hans projekt.

Manglen på solidaritet mellem arbejdstagerne og de arbejdsløse er slet ikke et anliggende. Antrittet er ellers interessant og anderledes end mange andre bøger i genren 'aktivisme'.

Nybergs bog handler ikke primært om den finansielle del af den nye økonomi, om bolig- og aktiespekulanter, Wall Street og branding, som eksempelvis Naomi Kleins No Logo eller Noreena Hertz' Den tavse magtovertagelse. Afsættet for Kapitalen.com er noget så marxistiske som selve produktionsapparatet. Men lige lidt hjælper det. Nyberg skyder og skyder og rammer slet, slet ingenting.

Og paranoiaen

Bogen er drevet frem af en helt grundlæggende paranoia. Rollebesætningen er som hentet fra diverse Hollywood-produktioner som eksempelvis Wall Street med sønnen Charlie Sheen som spekulant og faren Martin Sheen som hårdt arbejdende flymekaniker - en film hvor faren naturligvis får ret både moralsk og økonomisk da sønnen forudsigeligt går fallit.

I Nybergs optik regeres verden af onde kapitalister, for det er en afgørende præmis for hans projekt, at uretfærdigheder og lidelser nødvendigvis må være resultatet af en ond vilje. Han taler med samme lethed om ondskab som de amerikanske nykonservative. Og bliver derfor blind over for virkelige sociale konflikter.

Som en omvendt Jesus peger han væk fra det lønmodtagerfællesskab, hvis integritet han insisterer på, og råber: De er skyldige. Skylden er ikke påvist, blot insinueret. Det er European Round Table of Industrialists, Aspen-instituttet, Den Trilaterale Kommission, Institut Français de Relations Internationales, der er de skyldige... alle de forsamlinger, hvor Nyberg og hans journalistmanerer ikke bliver lukket ind, hvorfor det nødvendigvis må være suspekt. Svend Auken dukker pludseligt op på rollelisten som en af de onde bag lukkede døre.

Som i dengang 60'erne

Nyberg generaliserer ud fra løse rygter, som han gentager og fremlægger som faktuelle forhold: Jackson Pollocks ekspressive kunst blev lanceret i Europa af CIA for at undergrave kunstens socialkritiske potentiale, fortæller Nyberg. Historiske begivenheder fortælles i en journalistisk præsens, som han havde været til stede. Og netop som han har udlagt sin anti-modernisme, fremlægger han et angreb på det, han betegner som den 'mondæne ufornuft' - eller rettere sagt: Han indleder et forsvar for den fornuft, der blot var et af ofrene i Auschwitz, den fornuft som først led under den tidlig industrialisering pseudo-videnskabelige postulater (målebånd, og stopure) og nu under managementteoriernes klangbund af new age og spiritualitet.

Nyberg smider om sig med mange navne og tematikker: Han udlægger Göran Rosenbergs knæfald for kapitalen, Horace Engdahls svigt, litteraturkritikkens fallit, Rockerfellers strategi, svensk neutralitetspolitik i almindelighed, Reagans oprustning og boblebrist i Silicon Valley. Det er ikke lodret forkert, noget af det han skriver, men der insinueres og generaliseres i en sådan grad, at Michael Moore til sammenligning fremstår som en sober journalist.

Hvem er så helten i Nybergs sort/hvide fortælling? Det står ikke helt klart, og det formuleres ikke direkte. Men det er vist nok det svenske folkhemmet og den moderne velfærdsstat, som den tog form i 60'erne. Han genkender arbejdsstrukturer i dagens videnssamfund fra den tidlige industrialisering og hævder over 430 sider, at grundkonflikten i videnssamfundet er den samme som i det industrialiserede samfund - og at løsningen derfor må være som førhen: En stærk fagforening og en arbejderklasse i samhørighed, der presse kapitalen til den store indrømmelser, som velfærdsstaten er.

Nyberg forsøger end ikke at formulere, hvad alternativet er til løgnen om det gode arbejde. Er det affinde sig med sliddet - blot på betingelse af fagforeningernes integritet og invalidepensionen, der venter i den anden ende?

End ikke al hans hidsighed og alle hans uvederhæftige insinuationer kan skjule, at han ikke har andre alternativer at byde på end at pege nostalgiske tilbage på en overordentlig velhavende parentes i den nordeuropæiske historie som vejen frem for mennesker overalt i den globaliserede økonomi. Det er alt andet lige fattigt.

Mikael Nyberg: Kapitalen.com - Myten om det postindustrielle paradis. Oversat og med efterskrift af Dino Knudsen, 504 s. 298, Tiderne Skifter, ISBN: 8779731201. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu