Læsetid: 3 min.

Oprethold presset på Bush

24. juni 2005

Første skridt i klimaaftalen, som skal begrænse den globale opvarmning, blev indgået i 1997 i Kyoto. Forud gik svære forhandlinger, hvor det lykkedes USA at svække aftalen. Alligevel valgte USA efterfølgende at holde sig uden for aftalen.

Hermed kunne verdens suverænt største udleder af drivhusgasser fortsætte med at øge sit udslip - i modsætning til EU, som samlet set ser ud til lige netop at kunne overholde sin forpligtelse med reduktion på 8 procent i 2008-12 i forhold til 1990.

Det er derfor afgørende at få flere lande med på forpligtelser i fra 2012. Det gælder USA, men det gælder i lige så høj grad de store udviklingslande, som Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika m.fl.

Der er imidlertid bred enighed om, at første del af Kyoto-aftalen, som løber frem til 2012 slet ikke er nok til at sikre verden mod katastrofale klimaforandringer.

Fortsættelsen af klimaaftalen efter 2012 skal derfor forhandles i 2005. Den proces startede i Bonn i maj, den fortsætter med det danske initiativ til et uformelt topmøde i Grønland til august, inden klimaaftalen efter 2012 skal diskuteres på FN's første klimatopmøde efter ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen i Montreal i december.

Bonn-forhandlingerne blev gennemført i en positiv ånd, og lande som Sydafrika, Kina, Brasilien, Argentina og Mexico viste imødekommenhed i forhold til at påtage sig en form for forpligtelser.

Det må have en anden form end i de rige lande, som f.eks. anvendelse af renere teknologi, forbedret energieffektivitet, indfasning af en større procent vedvarende energi eller lignende.

Men for de rige lande er vi nødt til at fastholde yderligere bindende reduktionsmål. Vi har jo klart de største udledninger pr. indbygger, og vi har grundlagt hele problemet gennem vores langvarige og meget store energiforbrug.

Bush-regeringen i USA viser ikke tegn på at ville forpligte sig til noget som helst, hvorfor det globale lederskab kun kan varetages af EU-landene. Dette stod klart ved det seneste klimatopmøde i Bunos Aires i december 2004.

Fortsat pres på Bush

Heldigvis er der også positive tendenser i USA. En række delstater langs den amerikanske østkyst har påtaget sig frivillige reduktionsmål og arbejder nu med at udvikle et kvotehandelssystem.

Californien har lige vedtaget relativt skrappe reduktionskrav. En lang række borgmestre i USA's store byer har vedtaget en indsats for reduktioner. Mange af USA's store virksomheder har pålagt sig selv reduktionsforpligtelser, og store befolkningsgrupper ønsker, at USA skal deltage i de globale bestræbelser for at undgå klimakatastrofer.

Selv blandt republikanske senatorer og guvernører spores en stigende utilfredshed med Bushs klimapolitik, som holder USA uden for den globale klimadagsorden. Bush-regeringen er således under stort pres internt i USA og i det verdenspolitiske spil, hvor flere og flere udviklingslande støtter EU's progressive linje i klimapolitikken.

Dette pres må opretholdes, og EU må ikke give Bush's USA lov til at udvande en Kyoto-aftale efter 2012. Kun ved at holde fast og støtte alle progressive kræfter inden for og uden for USA vil et samlet USA kunne presses til efterhånden at være med.

Og kun herved vil det være muligt at få udviklingslandene til at acceptere differentierede bindinger fra 2012.

Eftergivenhed fra EU's side over for Bush' linje vil derfor være at svigte såvel de progressive kræfter i USA som de store udviklingslande, som er ved at være klar til forpligtelser. Det ville være et svigt over for de mange europæiske virksomheder, som allerede er i gang, og som via deres forspring forventer fordele af kommende globale reduktionsforpligtelser. Og det ville være at svigte miljøet - ikke at forglemme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu