Læsetid: 8 min.

'Oprindelse er en sammenhæng, som forandrer sig'

Mette Moestrup satte i sin første digtsamling hvert enkelt emne under lup, men nu tænker hun de ting, der interesserer hende, som en sammenhæng af sammenhænge
12. oktober 2006

Er den nye digtergeneration mere politisk?

Mette Moestrup mener på den ene side, at den nye generation af digtere er mere politisk end generationen fra 1980'erne og første del af 90'erne, der tenderede mod at lukke sig om det æstetiske.

På den anden side er politik et vidt begreb, understreger hun.

"Men jeg tror, at vi, der er mellem 20-40 år, har mange ting til fælles," siger Mette Moestrup, der som lærer på Forfatterskolen og på kurser rundt omkring har et godt indblik i, hvad der rører sig i det yngste, litterære miljø. "Sidst jeg underviste på Testrup Højskole, så jeg mange fællestræk," fortæller hun og nævner som eksempel elevernes interesse for sociale grupper, relationen til andre og interessen for forholdet mellem empati og kynisme.

Der er en lighed mellem kynisme og sentimentalitet, mener Mette Moestrup og nævner hele den officielle kanonoperation som eksempel.

"Også forestillingen om nationale symboler som for eksempel flaget eller kongehuset som noget, vi kan opnå sammenhængskraft igennem, er sentimental, fordi den vil forankre identitet i nutiden gennem fortiden. Det kommer til at ligge tæt op ad kynisme, fordi man lukker rod og larm - med andre ord kompleksitet - ude for at opretholde figuren. Forsvaret for sammenhængskraften bliver brugt som undskyldning for en mangel på empati, typisk udtrykt i sætningen, 'Vi har ikke noget at skamme os over.'"

Ærlighed

"Når jeg taler om empati, mener jeg ikke moraliseren. Når jeg eksempelvis interesserer mig for prostitution, er det ikke ud fra en fordom om, at 'kunden er et svin', men ud fra den holdning, at vi kan prøve at leve os ind i hinandens situation. I stedet for at henvise til 'kvindens ældste erhverv', kunne man se på, hvordan den kvinde, der tilbyder sin krop, ser ud i ansigtet. Når man mærker efter, hvad en med- og mellemmenneskelig relation indebærer, er det sværere at lukke af for indlevelsen."

Mette Moestrup er magtkritisk, men hun er også opmærksom på den magt, som følger med at publicere offentligt.

"At prostituere sig betyder omvendt, sjovt nok, at stille sig offentligt frem. Opfattelsen af kvindens plads i privatsfæren giver stadig ekko i eksempelvis føromtalte kulturkanon, og for en kvindelig kunstner er det ikke særlig subversivt at være anonym eller udslette sig selv. For mig er det kort sagt mest ærligt at tage det på mig, at jeg med krop og navn tager ordet i det offentlige rum."

Selv er hun vokset op med, at man har et fælles ansvar for den enkeltes udsathed.

"Jeg er opdraget til at føle ansvar for dem, som tilfældigvis bliver krænkede, udstødte, syge eller udsat for social deroute. Ikke til at enhver er sin egen lykkes smed," siger hun og tilføjer med et skævt smil, at hun selv kommer fra en bonde-præste-slægt.

Noget af det konstante i Mette Moestrups produktion er interessen for, hvordan ordene og tingene er forbundet, og hvordan vi overhovedet kan tale sammen, siger hun.

"Det er politisk i den forstand, at man kerer sig om, hvad den anden giver udtryk for og prøver at forstå hinanden."

På spørgsmålet om, hvorvidt hendes debutdigtsamling, Tatoveringer, er politisk, svarer Mette Moestrup:

"Ikke udpræget. Det er en mere indadvendt bog, som højst kan kaldes politisk, fordi den insisterer på poesi. I starten destillerede jeg meget, først skrev jeg digtene på maskine, så skrev jeg dem ind på computer og derfra igen på maskine. Jeg kiggede på én ting ad gangen. En af mine arbejdstitler til bogen var 'Lup og tyl'. Meget sigende, det var et slags nærsynet filigranarbejde."

Hvor hun i sin første digtsamling tænkte meget over, hvordan betydning overhovedet opstår, tænker hun nu de ting, der interesserer hende, som en sammenhæng af sammenhænge, et netværk, som man kan anskue fra forskellige vinkler, siger hun.

"Nu spørger jeg hele tiden: Hvordan betyder noget noget i forhold til noget andet?"

Nogle af grundelementerne i det, der interesser hende, kan hun imidlertid godt finde i alle tre bøger.

"Allerede i Tatoveringer var jeg optaget af at vende tingene på hovedet og vrangen ud. Der er noget i billedsproget, som jeg stadig kan genkende i mit nuværende arbejde. Men jeg var 28, da Tatoveringer udkom, i dag er jeg 36. Jeg har en større erfaringsbredde og større tålmodighed med at lade stoffet finde sin form."

Kingsize, Mette Moe-strups netop udkomne digtsamling, der har høstet overdådige anmelderroser, har flere niveauer med, mener hun.

"Jeg har forsøgt at åbne mig for det, der kom. Da jeg skrev Golden Delicious (2002) havde højredrejningen endnu ikke sat sig så mange spor. Siden har den påvirket mig som menneske og ergo også som digter. Jeg er naturligvis præget af den tid, jeg lever i. "

- Hvordan åbne dig?

"Jeg er meget mere inte-resseret i indhold end tidligere. Jeg har ikke arbejdet med en storform på forhånd eller med et styrende konceptuelt greb. De systemer, der er i bogen, kommer fra stoffet."

"I kingsize er et tema etnicitet, nationalitet, oprindelighedsfigurer i det hele taget," siger Mette Moestrup, der også har et par digte med om den nordjyske landsby, hun selv kommer fra.

"På den ene side bærer man hjemstavnen med sig, men samtidig er jeg kritisk over for hjemstavnstanken. Jeg siger ikke, at det intet betyder at komme fra for eksempel en landsby. Der ligger erindringer og indtryk, som præger ens identitet, men det giver ikke et bestemt produkt. Man kan ikke koble mellem oprindelse og identitet på dén måde, det er for simpelt, ja, farligt. Det er blandt andet derfor, jeg har lavet to versioner af landsbydigtet. For, som jeg skriver et sted i kingsize: "Oprindelse er en sammenhæng, som forandrer sig.""

Gymnastik

"Efter Golden Delicious skrev jeg 100 siders prosa om gymnastik, behandlet både kropsligt, politisk og refleksionsmæssigt."

Mette Moestrup fortæller, at hun gik til gymnastik og læste dansk gymnastikhistorie, blandt andet Hans Bondes bog om Niels Bukh fra Ollerup Gymnastikhøjskole.

"Jeg ville undersøge, hvordan jeg brugte min egen krop i et rum sammen med en gruppe. Jeg var interesseret i hierarkier i en social sammenhæng, i individet i forhold til gruppen og kroppenes rytme i forhold til hinanden. Jeg studerede de positive og negative sider ved gymnastik i forhold til danskhed, fællesskab, nationalisme, og misbrug af den kraft, fællesskabet i gymnastikken skaber. Jeg var meget åben over for, hvor det ville føre hen."

-Hvorfor droppede du det projekt?

"Man kan aldrig vide, hvad en kunstnerisk proces fører til. Det blev åbenbart kingsize, som blev resultatet af det med gymnastikken!"

- Man kan ellers få indtryk af, at du arbejder meget systematisk?

"Der opstår det, jeg kalder intuitive systemer undervejs. Men ellers: Jeg kan jo kortlægge det, når jeg ser tilbage på processen. I virkeligheden interesserer jeg mig for det hele samtidig. Der er en mængde af emner, som arbejder i mig over lang tid, og som jeg så ser fra forskellige sider undervejs."

"Samtidig med gymnastikken var jeg begyndt at undersøge farven rød. Rød som emotion, som seksualitet, som sprogfelter. Jeg var meget inspireret af den svenske digter Sonja Åkessons langdigt "Hvordan ser farven rød ud for dig?" Jeg interesserer mig for, hvordan mennesker kan forstå og ikke forstå hinanden."

"Her opfatter jeg rød som et sted, der står og blinker i overgangen mellem at forstå hinanden og at komme så tæt på, så man bliver klar over, at man aldrig helt kan forstå hinanden. Det åbner en afgrund, når man indser, at man aldrig helt vil forstå den anden, men også et ansvar for forsøget, indlevelsen."

- Som i "Lighter", det første digt i kingsize, der slutter:

At jeg føler rød og min begrænsning og rød,/og at det er gensidigt, og at der er forskel./'Elsker du mig?'/'Ja.'/Det siger ingenting om, hvad ja betyder for dig.//

Der ligger også megen humor i den slutning.

Mette Moestrup tøver.

"Jeg har tænkt over, hvilken rolle humoren spiller i forhold til ironi, sarkasme og bittersødme. Humoren kan have bedragerisk forsonende træk, men også et overskud eller en varme, som man sætter ind i forhold til stoffet og af den grund kommer længere ind i smertepunktet. Men jeg er på vagt over for den jovialitet, som hyggehumor kan føre med sig."

"I mine egne øjne er der en meget stor humørskala i kingsize. Man kan også grine af angst. Som aber efter sigende gør. Jeg synes, jeg er kommet længere med det emotionelle stof, at jeg har fået større tålmodighed med det. En vilje til at kalde tingene ved deres rette navn."

- Der er også en vis coolness

"Jeg synes kingsize går meget ind på åbne og sårbare områder. Både tematisk og formmæssigt. Det kan overraske mig, at du siger coolness."

- Usentimentalitet er måske et bedre ord?

"Ja eller nøgternhed, måske. I Golden Delicious er jeg blevet opmærksom på et vist koketteri. I kingsize har jeg prøvet at komme forbi manererne, forbi de steder, hvor jeg ved for tydeligt, hvad jeg gør. Jeg har prøvet at skrive emotionelt, men så det hverken bliver kynisk eller sentimentalt."

Det store, sidste digt i kingsize hedder 'Primitivt, privat'. Her har Mette Moe-strup brugt 500 gamle grønlandske leveregler som afsæt.

"Det er igen et arbejde med oprindelsesfiguren, hvor jeg på en måde går ind i det postkoloniale felt med omvendt fortegn. Jeg kan ikke skrive om det dansk-grønlandske fra den postkolonialiseredes ståsted. Jeg har så forsøgt at spørge til, hvad der påvirker mig i den grønlandske kultur. Og i stedet for at bruge et kulturelt eller antropologisk 'vi', har jeg brugt et privat 'jeg'."

"I øvrigt er det utroligt, at man ikke i skolen lærer en masse om dansk kolonihistorie, det ville være ganske relevant i forhold til vores aktuelle udenrigspolitik. Den kolonialistiske historie er en del af danskheden," siger Mette Moestrup og mindes hvor rystet, hun blev, da en dansk politiker mente, at grønlændere skulle aflægge dansktest for at få sociale ydelser i Danmark.

"Det forslag er den direkte årsag til, at jeg skriver: "Om natten terper eskimoskulpturerne på Christianshavns Torv/kolonialisternes sprog'". Hvid og dansk er også en etnicitet. Ligesom mænd kan være feminister, kan hvide, danske kvinder som mig reflektere over, hvad det at være en hvid, dansk kvinde betyder i forskellige sammenhænge."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu