Læsetid: 4 min.

Oprør fra...?

7. februar 1998

DER SIDDER DE SÅ, professor Niels I. Meyer og forfatter Villy Sørensen, de to overlevende af de tre midteroprørere fra 1978. På hver sin side af sofabordet med termokanden og den fælles skuffelse imellem sig. "På langt de fleste punkter er vi ikke kommet et skridt nærmere det humane ligevægtssamfund - snarere tværtimod," siger Villy Sørensen. "Personligt er jeg nok lidt skuffet over, at udviklingen er gået i den gale retning på så mange punkter," istemmer Niels I. Meyer.
Sammen med nyligt afdøde, fhv. kultur- og undervisningsminister for de radikale K. Helveg Petersen udgav de to i dag for 20 år siden debatværket Oprør fra Midten. Et værk der kom som kaldet på et tidspunkt, hvor '68-oprøret var kørt fast i egne marxistiske modsigelser, og hvor oprørets blødere arvtagere var åbne for nye samfunds- og udviklingsmodeller. I årene, der fulgte, blev Oprør fra Midten trykt i 12 oplag plus bogklubsudgaver, i et samlet antal på over 120.000 eksemplarer - foruden alle de udenlandske udgaver. Det førte til adskillige bøger om bogen, et særligt tidsskrift, et informationscenter, mange hundrede offentlige møder samt debatartikler i tusindvis.
Oprør fra Midten var det mest opsigts- og tankevækkende debatudspil og den mest gennemarbejdede fremtidsvision, Danmark har set i efterkrigstiden. Sikkert også den mest kontroversielle. En vision om et humant ligevægtssamfund med aktiv borgerinddragelse i beslutningsprocesserne. Et samfund, hvor den private ejendomsret var afskaffet - ikke på socialistisk, men på andelsmaner - hvor indkomsterne var borgerløn og ensartede timelønninger, og hvor økonomien var i balance med økologien. Det var i mange henseender et både lokkende og nødvendigt projekt. Og utopisk.

MØDET OVER termokanden mellem Niels I. Meyer og Villy Sørensen fandt sted forleden på Politikens foranledning. Det var et møde, hvor de to aldrende aktivister gjorde status og erkendte, at oprøret - spirerne til oprøret - for længst er gået i sig selv. Siden slutningen af 1970'erne har spekulationskapitalismen fået frit spil, demokratiet er blevet stækket af de globale erhvervskonglomeraters voksende realmagt, de sociale og økonomiske uligheder er mange steder taget til, og miljøet har på en række kritiske områder fået det værre. De to midteroprørere synes begge at være derude, hvor de frygter, at kun et regulært økologisk eller økonomisk sammenbrud kan føre til kursændring.
De er ikke alene om manglen på svar og oprørsstrategier. I både ind- og udland har en række tænkere - historikere som Eric Hobsbawm, filosoffer som Georg Henrik von Wright, politologer som John Gray og økonomer som Lester Thurow - gennem flere år formuleret deres dybe uro over, hvorhen "kapitalismens titaniske økonomiske og teknovidenskabelige udviklingsprocesser" - Hobsbawms udtryk - er ved at bringe de menneskelige fællesskaber og naturgrundlaget til fald.
Forklaringen på, at oprøret fra midten aldrig kom, er kompleks. Men ét forhold er centralt. En af de få ting, som midteroprørerne ikke gjorde op med i deres skrift, var markedet. Måske fordi de som ikke-socialister faktisk troede på markedet, måske fordi de allerede dengang fornemmede, at markedsmekanismen var for mægtig en kraft at udfordre. I dag har dette marked sat sig igennem på alle niveauer. I en kronik her i avisen sidste lørdag diskuterede filosoffen Ole Thyssen markedets djævelske dobbelthed:
"Et marked er stabilt, fordi det kan indoptage forandring uden selv at forandres. Det har immuniseret sig. Mekanismen er at tillade al substans at variere og kun bevare formen." Den eneste tvang, markedet er underlagt, er kravet om vækst, forandring og konkurrence,
siger Thyssen. Hvad der gør enhver styring - f.eks. styring mod et samfund som midteroprørets - uendeligt vanskelig. Markedet er blevet al tings løsen, men måske også al planlagt forandrings hindring.
Deraf måske fraværet af svar fra midteroprørerne og fra mange af deres menings- og lidelsesfæller. Vi er faret vild, men vi skyder god fart, som tegneseriebarnet Jern-Henrik sagde.

NÅR MAN HAR ydet en politisk, intellektuel og fysisk kraftpræstation, som de tre midteroprørere gjorde i en årrække fra 1978, og så i dag oplever, at mulighederne for villet forandring mod et humant ligevægtssamfund bare skrumper, så er der næppe langt til skuffelsen. Og bedre bliver det næppe af under sig - i alder - at bevidne en mellemgeneration, hvor mange er gået politisk i hi til fordel for magt- og karrierestræb eller blot skutter og forskanser sig i angstfyldt selvtilstrækkelighed eller forvirring.
Spørgsmålet er imidlertid, om ikke der også eksisterer en anden virkelighed. Om ikke der midt i lammelsen alligevel rumsterer et oprør. Endnu næppe hørligt, og på ingen måde afklaret og med teoretisk overbygning som bogen fra 1978. Snarere som de første knuder i et netværk, der endnu ikke er blevet sin egen identitet og sammenhæng bevidst. Man kan få den fornemmelse, når man noterer, hvordan hundreder af mennesker mødes og diskuterer et Tumpernes manifest for teknologisk omstilling nedefra. Hvordan landmænd begynder at tale om nye andelsorganiseringer og går over til økologisk drift. Hvordan mere end tusind københavnere har tegnet andele i kommende vindmølleprojekter. Hvordan ledende erhvervsfolk samles og forlanger indgreb over for markedskapitalismens ødelæggende sider. Eller for den sags skyld, hvordan det pludselig igen trækker mere end fulde huse, når Information - i al ydmyghed - sætter globaliseringen eller miljøets tilstand til debat.
Det er få og svage knudepunkter, og det er i sin fremvækst anderledes end Oprør fra Midten forestillede sig. Men måske er det reelt og mere end et drømmesyn. Begyndelsen til - som den afdøde tv-journalist Flemming Madsen sagde i 1978 - "et oprør mod den tro, at vi kan leve videre som vi gør i øjeblikket. Det er den største utopi af alle." jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu