Læsetid: 6 min.

Oprør over lovlig konkurrence

Truslen fra billig arbejdskraft bliver et tema, når danskerne til september skal stemme om den nye EU-forfatning
27. maj 2005

Alt er gået lige efter bogen i det lille samfund Byskov på Falster:

Helt i tråd med ånden om fri bevægelighed over grænserne og bestemmelserne i EU's udstationeringsdirektiv hyres et polsk firma til at stå for renoveringen af en større ejendom - et arbejde, det ville koste en bondegård at få danske håndværkere til at påtage sig.

Helt i overensstemmelse med kampmidlerne på det danske arbejdsmarked tropper den lokale fagforening op og gennemfører blokade i protest imod, at de polske arbejdere går til timelønninger omkring 45 kroner.

Og helt efter den politiske drejebog melder EU-skeptikerne sig med krav om lovstramninger og advarsler mod underminering af det danske velfærdssamfund. Selv fra ja-partierne lyder der ingen hyldest af den fri konkurrence, de åbne grænser og chancen for lavere priser. Tværtimod tales der i regeringstoppen om øget overvågning og villighed til nye stramninger eller - i sidste instans - lovgivning om mindsteløn. Og selv blandt Venstre-folk er man optaget af at rose og beskytte de danske håndværkere og deres forholdsvis høje lønninger - i erkendelse af, at for liberalistiske vinde ville kunne skræmme danskerne fra at stemme ja til den nye EU-traktat.

Vidtrækkende betydning

Ligesom frygten for konkurrence fra billig østeuropæisk arbejdskraft har sat præg på den franske valgkamp om den nye EU-forfatning, ventes temaet også at spille en rolle herhjemme, når danskerne i slutningen af september skal stemme om den nye traktat.

Udstationeringsdirektivet, der åbner mulighed for at udenlandske håndværkere kan operere på dansk grund til lave lønninger, har ganske vist intet med afstemningen om den nye traktat at gøre. Alligevel er den øgede bevægelighed over landegrænser i fokus i en grad, så sagen fra Byskov har fået symbolske dimensioner. Enhedslisten, der har kaldt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd, betegner sagen som "en principiel udfordring af forholdene på det danske arbejdsmarked":

"Der er tale om en faglig konflikt med så vidtrækkende betydning, at vi som politikere ikke bare kan se stiltiende til," siger Enhedslistens ordfører Jørgen Arbo-Bæhr.

På samrådet i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 8. juni vil ministeren blandt andet skulle redegøre for omfanget af arbejdere fra de østeuropæiske lande, som er udstationerede i Danmark og arbejder til lønninger, der er langt lavere end det overenskomstmæssige niveau.

Selv om lønningerne i de østeuropæiske lande er på vej op, er forskellen mærkbar. En østeuropæisk murer tjener knap halvdelen af, hvad en dansk murer tjener. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings Arbejdsmarkedsrapport 2003 er gennemsnitslønnen for østeuropæisk arbejdskraft mellem 40 og 60 procent mindre end en dansk gennemsnitsløn.

På hjemmesiden www.balticworkforce.com/dk reklamerer den litauiske multiservice-virksomhed med timepriser på helt ned til 60 kroner for "topmotiverede teams", der arbejder i Danmark og de andre EU-lande inden for områder som jordbærplukning, gartneri, landbrug, produktion, byggeri, kørsel og lagerarbejde. Helt lovligt og med understregning af, at alle arbejdsmiljøregler bliver overholdt.

Regeringen overvåger

Indtil videre henholder regeringen sig til den såkaldte østaftale, der regulerer tilstrømningen af arbejdskraft, og til det faktum, at EU-udvidelsen ind til videre har gjort frygten for massetilstrømning af løntrykkende arbejdskraft til skamme. Alligevel skaber det kolossal opmærksomhed, når østeuropæere helt lovligt får arbejde som praktikanter i landbruget, eller når gartnerier gør brug af sæsonarbejdere fra de østeuropæiske lande. Siden otte østeuropæiske lande blev optaget i EU pr. 1. maj 2004 har den danske fagbevægelse anmeldt op mod et par hundrede sager til politiet med påstanden om, at der er tale om fupfirmaer, udelukkende oprettet med det formål at kunne udnytte billig, østeuropæisk arbejdskraft.

Ifølge Jørgen Arbo-Bæhr er problemet, at fagbevægelsen slet ikke har ressourcer nok til at tage kampen op imod især arbejde af kortere varighed:

"Fagforeningen bliver overdynget med sager. De har ingen mulighed for at følge med. Før de får skabt kontakt og lavet en aftale med arbejdsgiveren, er arbejdet udført og holdet rejst hjem," siger han.

Selv når det drejer sig om lovlig brug af billig, østeuropæisk arbejdskraft, bør forbrugerne have samme indstilling til de billige håndværkere som til sort arbejde, mener han.

"Det kan ikke forsvares. Det er undergravende for hele organiseringen af det danske arbejdsmarked," siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Noget tyder på, at et flertal af danskere er enige i betragtningen - og at sort arbejde ligefrem anses for mere acceptabelt end brug af billig østeuropæisk arbejdskraft. I hvert fald viste en Gallup-undersøgelse for A4 sidste år, at færre end hver sjette dansker kan forestille sig at "få et stykke arbejde udført af en udlænding til en løn betydeligt under dansk standard". Til sammenligning kan hele 62 procent forestille sig, at de vil få et stykke arbejde udført sort. Mens ni procent mener, at man bør acceptere brug af underbetalt udenlandsk arbejdskraft, mener halvdelen, at sort arbejde er i orden.

Såvel Enhedslisten som Dansk Folkeparti vil aktivt bruge eksemplerne på brug af udenlandsk arbejdskraft til at advare imod EU, når den ny traktat sendes til afstemning i Danmark. Også selv om traktaten ikke har noget med udstationeringsdirektivet at gøre.

"Der opstår generel usikkerhed om løn- og arbejdsvilkår i EU. Liberaliseringen slår igennem også på arbejdsmarkedet," siger Jørgen Arbo-Bæhr.

EU-ordføreren for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, taler om "tordnende liberalisering" og "en bombe under den måde, vi har indrettet det danske velfærdssystem på."

Seneste eksempel er danske biler, der bliver sendt til Polen for at blive omlakeret, fremhæver han.

"Folk skal gøre sig bevidst, at det er undergravende for hele finansieringen af den danske velfærdsmodel," siger han.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, er yderst forsigtig, når han skal rose arbejdskraftens frie bevægelighed. Selv i de tilfælde, hvor det er fuldt lovligt, vil det blive et problem, hvis timelønninger på 50 kroner breder sig, mener han.

"Det er fint, at der kommer nogle til landet, og danskere rejser også selv ud. Det er med til at sikre konkurrence, og at alle kan få varerne billigst muligt. Men vi skal sikre, at vi ikke slår arbejdsmarkedet i stykker. Og indtil videre går det over forventning," siger Jens Vibjerg med henvisning til, at der kun er få sager om udnyttelse af billig arbejdskraft.

Han vil ikke rigtigt glæde sig over, at almindelige danske lønmodtagere nu kan få råd til at få nyt (hvidt) badeværelse udført til langt under det halve af, hvad danske håndværkere skal have.

"Vi har dygtige håndværkere, som er kvalificeret til den løn, de får," siger han.

Lektor og EU-ekspert ved Handelshøjskolen i København Peter Nedergaard mener, at der er noget jomfrunalsk over tilgangen til eksemplerne på udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

"Danske håndværkere har selv i høj grad gennem de seneste 15 år benyttet sig af udstationeringsdirektivet og taget til Tyskland for at arbejde. Og man må gå ud fra, at de er gået ind med en løn og har fået ordrerne, fordi deres løn var lavere end den, tyske håndværkere skulle have haft," siger Peter Nedergaard.

Fagbevægelsens skridt er helt lovlige og forståelige i betragtning af, at den føler et pres.

"Arbejdsmarkedet i Danmark er mere skrøbeligt, fordi det i ekstrem grad er lagt ud til parterne," siger han.

Fra politisk hold har der været enkelte røster fremme om lovgivning af mindsteløn. Et forslag, der dog langt fra kan samle opbakning og desuden ville underminere hele fagbevægelsens rolle.

Generelt er der bred støtte til den danske model, hvor løn og arbejdsvilkår aftales af arbejdsmarkedets parter.

"Man kunne godt overveje en mindsteløn. I Danmark kan man få en lige så lav løn, som det er muligt. Fordelen ved en mindsteløn ville være, at man havde et gulv, man ikke kunne falde ind under. Og den overenskomstmæssige løn ville stadig ligge meget højere," forklarer Peter Nedergaard.

Selv om eksemplerne på udnyttelse af billig arbejdskraft fra østlandene fortsat er begrænsede, er Peter Nedergaard ikke i tvivl om, at nej-partierne vil forsøge at bruge temaet:

"Men jeg tror ikke, at det vil lykkes for dem. Lokal arbejdskraft vil fortsat stå for hovedparten af arbejdsopgaverne i Danmark. Det bliver for dyrt at komme langvejs fra."

Tilbage til Byskov på Falster. Den rigmand, som hyrede det polske firma til renovering af sin gård, har indtil videre stået stand over for fagforeningens krav om overenskomst. Og mens sagen har været genstand for medieomtale, er han blevet kontaktet af 50 danskere. De ville have fat i de billige polakker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her