*Inden for 24 timer kan det komme til kampe i udkanten af Tchads hovedstad, N'Djamena, advarer den franske ambassade i byen. Lørdag indtog oprørere fra De Demokratiske Styrkers Samling (RAFD) byerne Biltine og Am Zoer, og blev i går set mindre end 400 kilometer fra hovedstaden.
"Tchad er offer for en stor sammensværgelse, der går ud på at destabilisere landet. Denne sammensværgelse er sat i værk af Sudan og Saudi-Arabien," siger kommunikationsministeren i Tchad.
RAFD's talsmand siger, at gruppen ikke agter at angribe hovedstaden, men fortsat besætter byen Biltine. Også en anden stor oprørsgruppe raserer landet.
AFP