Læsetid: 3 min.

En opsang fra Vaclav Havel

30. oktober 2006

Vaclav Havel blev af kommunisterne forbudt at studere kemi, fordi han havde en 'intellektuel' familie, og blev i stedet forfatter. Hans kamp for menneskerettighederne kostede ham adskillige år i fængsel. I 1989 ledte han fløjlsrevolutionen og blev præsident. Han er stadig på barrikaderne for politisk ledelse baseret på menneskelige værdier, i kontrast til de populistiske ledere, vi i dag ser omkring os. Følgende sammendrag af Havels konferenceforedrag viser, hvad vi i Danmark går glip af:

"Vores civilisation har gjort fantastiske fremskridt inden for videnskab og teknologi, men samtidig har vi tabt det udblik i tid og rum, som maner til ydmyghed og ansvarlighed over for den jord, vi bebor, til dens og vores egen fremtid med respekt for grænserne af vores viden. Vi kender udmærket de trusler, som hænger over vore hoveder. Vi ved, at gabet mellem rige og fattige stiger. Vi ved, hvor svært det er for forskellige kulturer at leve sammen uden konflikter. Vi ved, at vi i stigende grad ødelægger det miljø, vores eksistens afhænger af, ved stigende brug af ikke-vedvarende energikilder, som forårsager øget drivhuseffekt, klimaændringer og ødelæggelse af økosystemer.

Selvom vi er klar over disse farer, gør vi ikke noget alvorligt for at undgå dem. Ethvert skolebarn lærer, at klodens ressourcer er endelige, men vokser alligevel op og opfører sig, som om der ingen problemer er. Som strudsen begraver vi hovedet i håb om, at problemerne vil fordufte. Alle, som fatter problemerne, må efter evne råbe op og forsvare vores efterkommeres rettigheder. De tilløb til handling, som faktisk gøres, er helt utilstrækkelige og har ikke medført den nødvendige ændring i det enkelte menneskes holdninger og værdier."

Brug energien effektivt

Så vidt Vaclav Havel. Bilindustrien reklamerer for modeller, som bruger to-tre gange mere energi end de mest effektive. Hvor ville det være simpelt at sætte normer i lighed med det byggereglement, som gælder for huse.

Styret af fransk atomindustri rejser EU's politikere rundt og tilbyder billige kernekraftværker til lande, som har rigelige andre muligheder. Hvordan skal vi overbevise Kina eller Indien om at bruge energien effektivt, når vi ikke selv gør det? Om få år vil Danmark udskifte afhængigheden af olie og naturgas fra Nordsøen med afhængighed af russisk gas og mellemøstlig olie, begge krydret med politiske betingelser, hvor vi kunne have benyttet Nordsø-ressourcernes pusterum til at skifte til vindkraft langt ud over dagens og biobrændsler til transportsektoren.

Ringe grundlov

Slagsmålet mellem religiøse institutioner bliver mere og mere uforsonligt. Islam har overtaget den katolske kirkes rolle som bøddel med vilkårlig inkvisition som middel til at skabe frygt. Imens har Danmark stadig en af verdens ringeste forfatninger, med sammenblanding af politiske og religiøse institutioner (kun overgået af EU's skandaløse forslag til en EU-forfatning), og vi har ingen politikere, der tør foreslå ændringer i grundloven ud over justeringer i den royale arvefølge.

Vi burde gå forud med en grundlov, der sikrer det enkelte menneskes rettigheder, ikke diverse institutioners. Problemet med de islamiske institutioner er jo netop, at de ikke anerkender individet, men kun opfatter menneskene som grupper.

Genindfør demokratiet

I globaliseringsprocessen har Danmark hidtil valgt at følge amerikanske interesser til sikring af USA's energiforsyning med militære midler og EU's forsøg på at tilgodese de største landes industrier med monumentale subsidier. Hvor er Europas eller Danmark tiltag for at tegne fremtidens værdigrundlag?

Danmark har droppet de sociale debatter, som gjorde os så specielle i 1970'erne. I dag har vi politikere, som kun taler én-vejs gennem ensrettede medier, som ikke lytter til andre meninger (og slet ikke til folk med viden, der affejes som 'smagsdommere'), og som synes, det er i orden, at et 51 procents flertal ikke tager det mindste hensyn til de øvrige 49 procent. Er det demokrati blot at have valg hver fjerde år som i Irak?

Som Vaclav Havel pointerer, er hensyntagen til mindretal og bred folkelig debat baseret på åbenhed og et højt niveau af generel uddannelse og erfaring i medbestemmelse en nødvendig del af det rigtige demokrati, vi burde gen-indføre.

Bent Sørensen er professor på RUC Institut for Natur, Systemer og Modeller

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu