Læsetid: 3 min.

Opskrift på retfærd

7. august 2002

Hvad skal der til, før en højtstående politisk figur i et demokrati kan retsforfølges for gerninger, han eller hun har begået under sin embedsperiode?
Umuligt er det jo ikke. For eksempel sidder Serbiens tidligere stærke mand, Slobodan Milosevic, i dag i
Haag og forsvarer sig ved FN-krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien.
Men ligefrem nemt er det på den anden side heller ikke at få tidligere storforbrydere på den internationale scene stillet til regnskab. Pønser man på at få
nogen af slagsen hevet for retten, er der en række
betingelser, der gør opgaven nemmere.
For det første er det ret praktisk, hvis de er i live. Mange af de allerstørste internationale politiske forbrydere når simpelt hen at dø, inden nogen får tænkt
i retsbaner. Uundgåeligt, måske, men ikke godt for etableringen af en international juridisk præcedens.
For det andet skal de helst ikke sidde ved magten længere. Der nyder de nemlig ofte immunitet. Men det princip er dog ved at blive undermineret. For
eksempel har Belgien indført en lov, der i princippet ikke anerkender nogen immunitet for folk, der retsforfølges for alvorlige forbrydelser mod menneskeheden.
For det tredje er det fikst, hvis de ikke har fået amnesti i forbindelse med f.eks. en fredsslutning. Amnestier kan ganske vist omstødes, men det tager gerne lidt tid.
For det fjerde er det også en god ide at have udstyret sig med rigeligt bevismateriale, hvilket kan være særdeles svært.
Og endelig er det næsten nødvendigt, at den tiltænkt tiltalte ikke er amerikaner.

USA er nemlig uendelig overfølsom over for, at udenlandske kængururetter tager affære over for amerikanere. Modviljen over for den nys etablerede Internationale Strafferet er det seneste eksempel.
Desuden kan det blive vanskeligt at finde et land, der vil lægge juridisk system samt politiske og økonomiske interesser på blokken for en retssag, som USA modarbejder. Tag nu for eksempel tilfældet Henry Kissinger. Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister har adskilligt på generaliebladet, som ellers nok kunne leve op til kravene for retsforfølgelse.
For eksempel anses han for at være ophavsmand til en af nyere tids mest smagløst navngivne militære kampagner.
»Operation Menu« hed planen om bombardementer i Cambodja i tresserne. Først kom »Breakfast«, siden »Lunch«, »Snack«, »Dinner« og endelig »Dessert«. Planen indledte flere års bombekampagner i Indokina. I alt anslås det, at ca. 350.000 mennesker i Laos og 600.000 i Cambodja døde under USA’s bombardementer.
Ingen syntes dengang at have været i tvivl om, at Kissinger var idémand til kampagnen. F.eks. sagde
daværende præsident Nixon en dag på vej ind i et
møde i det nationale sikkerhedsråd: »Kissinger morer sig rigtig i dag. Han leger Bismarck«.

Senere vendte Kissinger sin tilsyneladende rastløse energi mod en del lande i Sydamerika, ikke mindst Chile, hvor han bl.a. menes at have fulgt
Augusto Pinochets kup mod den demokratisk valgte præsident Salvador Allende og den efterfølgende
undertrykkelse meget, meget tæt.
Listen over klagepunkter mod Kissinger er længere, men ovenstående er formentlig de bedst dokumenterede. Meget bevismateriale gemmer sig nok stadig i hemmeligholdte arkiver, men som en udsendelse om Kissinger på TV 2 mandag aften viste, samler beviserne sig alligevel sammen.
Flere undersøgelsesdommere i Frankrig, Spanien og Chile har på det seneste forsøgt at få Kissinger til at vidne i andre sager.
Det har han hidtil nægtet. Han henviser til udenrigsministeriet. Han synes også, at der er gået for lang tid. Og i det hele taget mener han, at det gryende internationale retsapparat er godt på vej til at udvikle sig til et juridisk tyranni, hvor embedsmænd og politikere underkues.
Men embedsmænd og politikere har ikke ’helle’ fra loven. De kan retsforfølges – se bare på Nürnberg-
processen efter Anden Verdenskrig.
Ligeledes findes der præcedens for, at grove forbrydelser mod menneskeheden ikke tidsudløber.
Alligevel er der få, som venter at se Kissinger som anklaget i en strafferetssag – omend der er en civilretslig sag i gang i Washington som omtalt i Informa-
tion i går.
Realpolitikken blokerer. Det kunne ellers være ret sjovt, ikke? At beskue en advokat »have him for Breakfast«, som de siger i USA, når der gås virkelig
i kødet på nogen.
For slet ikke at tale om »Lunch«, »Snack«, »Dinner« og »Dessert«.

beb

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu