Læsetid: 3 min.

Optøet eller dybfrossen fredsplan?

Tilbagetrækningen fra Gaza varsler en optøning af fredsprocessen, håber arabiske ledere. Flere mellemøsteksperter tolker Sharons inititativ stik modsat som en styrkelse af Israels position på Vestbredden
18. august 2005

Varsler de tårevædede scener fra den israelske hærs deportation af bosættere fra Gazastriben en genoplivning af fredsprocessen? Eller er tilbagetrækningen Sharons strategiske greb for at befæste Israels position på den langt vigtigere Vestbred?

På stribe udtrykker lederne af Israels arabiske nabostater i disse dage glæde over tilbagetrækningen fra Gaza og store forhåbninger om, at Sharon fortsætter ad samme vej mod etablering af en selvstændig palæstinensisk stat. Deres håb gødes af en af fredsprocessens israelske fædre, nuværende vicepremierminister Shimon Peres fra Arbejderpartiet, som i sine kommentarer understreger, at tilbagetrækningen er 'et vigtigt første skridt' i en reaktiveret fredsproces.

En sådan 'dominoeffekt': først Gaza, siden Vestbredden, er blot et af flere mulige - om end ikke alle lige sandsynlige - scenarier, som internationale iagttagere opstiller. Mellemøstekspert Michael Irving Jensen, hører til dem, der mener, at man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror, at Sharon har taget sit første skridt på vejen mod en to-statsløsning:

"Intet tyder på, at Sharon har tænkt sig at aktivere køreplanen for fred."

"Over for omverdenen præsenterer Sharon godt nok tilbagetrækningen fra Gaza som en smertefuld indrømmelse til palæstinenserne, men samtidig indhegnes palæstinenserne på Vestbredden. Sikkerhedsmuren, pigtråd og hegn tegner en ny østgrænse for Israel, som inkluderer langt størstedelen af bosættelserne og områdets omstridte og knappe vandressourcer."

Magt eller ret

Jakob Feldt fra Mellemøststudier på Syddansk Universitet tror heller ikke, at Sharon vil opgive de store israelske bosættelser på Vestbredden:

"Gaza husede blot 8.000 bosættere, mens der bor næsten 400.000 israelere på Vestbredden "

"Kort efter krigen i 1967 tog israelerne de første skridt til at annektere Østjerusalem. Siden da er Jerusalems kommunegrænser gentagne gange blevet rykket østpå, så de bosættelser, der omkranser Jerusalem på Vestbredden, er blevet indlemmet i kommunen."

"På den måde er mindste tyve gamle arabiske landsbyer på Vestbredden samt det arabiske Østjerusalem blevet omringet af hen ved 200.000 bosættere, der nu tæller som indbyggere i Jerusalem."

Mange lederskribenter i arabiske aviser, her i blandt Rami G. Khouri, redaktør af Beirutavisen Daily Star, frygter, at Sharon har placeret fredskøreplanen i dybfryseren. Michael Irving Jensen:

"Sharon sælger tilbagetrækningen som et fredsinitiativ. Der er imidlertid tale om en fred baseret på overmagt - ikke på folkeretten. Al sandsynlighed taler for, at palæstinenserne på deres side vil insistere på en fred, baseret på international lov. Den type fred er Sharon ikke interesseret i - og derfor lader han køreplanen forblive dybfrossen."

Aluf Benn, kommentator på den israelske avis Haaretz, tegner en tredje mulig udvikling: Det palæstinensiske selvstyre går i opløsning og islamistiske grupper tager over og begraver ethvert håb om forhandling. Michael Irving Jensen påpeger, at Det Palæstinensiske Selvstyre allerede er krakeleret:

"Mange institutioner er i opløsning, og myndighedernes autoritet er undergravet. I løbet af de seneste fem år er Vestbredden fragmenteret i usammenhængende områder, og der er ingen sammenhæng mellem Vestbredden og Gaza. Fattigdommen er eksploderet. For fem år siden levede 20 procent af palæstinenserne under FN's fattigdomsgrænse, i dag er det 60 procent, altså over halvdelen."

Den eksploderende fattigdom har lagt et stærkt pres på selvstyrets institutioner - som de slet ikke har kunnet leve op til. Den stat, som så småt var under opbygning, er blevet fuldstændig miskre-diteret i befolkningens øjne, understreger Irving Jensen:

"Først og fremmest har islamiske profiteret af denne udvikling. De er gået ind med social hjælp, fødevarer og penge - og samtidig har deres militære modstand mod Israel styrket deres popularitet. Hamas har klaret sig over al forventning i de forskellige valg hen over foråret. Det indikerer Selvstyrets og Fa-tah's svaghed."

Et sidste scenarie opstilles blandt andet af det Det internationale magasin, Economist, som i sin seneste leder på det kraftigste anbefaler, at Bush-regeringen nu engagerer sig i fredsprocessen. Formålet skulle dels være at få de besatte områder økonomisk på fode og indgyde palæstinenserne fremtidshåb, dels at presse parterne til at indgå aftale om fred og etablering af en selvstændig bæredygtig palæstinsisk stat.

Michael Irving Jensen konstaterer en smule lakonisk: "Det ville da være pragtfuldt, hvis USA vågnede op og begyndte at arbejde aktivt for en fred, der baserer sig på international lov."

"Men det forekommer ikke sandsynligt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu