Læsetid: 4 min.

Er den orange revolution død?

Jusjtjenkos sejr og folkelige støtte var aldrig så overvældende, som vi i Vesten troede
29. marts 2006

Hvem heppede ikke på Ukraine, da store menneskemængder trods frostgrader sidste år fylkedes på Kievs Uafhængighedsplads og førte Viktor Jusjtjenko til magten på en bølge af folkelig gejst? Ukraine havde - det var alle i Vesten enige om - heroisk brudt de kæder, der lænkede det til Rusland, og gjort sig fortjent til en plads i førerfeltet af fremstormende nye demokratier. Medlemskab af Den Europæiske Union og NATO kunne ikke være langt væk.

Nu erklærer samme vestlige meningsdannere sig chokerede og skuffede over resultatet af Ukraines just overståede parlamentsvalg. Forhåbningerne til, at det nyvalgte parlament ville styrke præsidentens autoritet og fremskynde tempoet i indførelse af vestligt inspirerede markedsreformer blev gjort til skamme. 'Den orange revolution', siger man nu, er løbet ud i sandet.

Ikke jordsskredsejr

At fordømme Ukraine for at have valgt en påstået bagstræberisk kurs nu er imidlertid lige så forfejlet, som det var at rose Ukraine til skyerne sidste år. Ukraines omfavnelse af den orange revolution var aldrig så helhjertet og utvetydig, som det blev fremstillet. Men lige så lidt er resultatet af det netop overståede valg på nogen måde den fuldkomne katastrofe, mange nu vil gøre det til.

I modsætning til, hvad der er blevet den udbredte opfattelse, erobrede Jusjtjenko ikke præsidentmagten ved en veritabel jordsskredssejr i december 2004. Vel fik han 52 procent af stemmerne i omvalget, men hans rival, Viktor Janukovitj, klarede sig med 44 procent relativt pænt. Skønt han var belastet af udbredt valgsvindel i anden runde af det umiddelbart foregående valg, foretrak de bundloyale russiske vælgere og de relativt mange ukrainere, som frygter for konsekvenserne af økonomiske reformer efter vestligt forbillede, alligevel at støtte hans kandidatur.

De foreliggende og i skrivende stund endnu foreløbige tal for det netop afholdte valg viser ligeledes, at der ikke er sket store forskydninger i vælgerkorpset. Janukovitjs Regionernes Parti står til at blive parlamentets største med godt 30 procent af de afgivne stemmer, men den position opnår det kun, fordi den alliance, der var drivkraften i Den Orange Revolution viste sig ikke at kunne holde. Den tidligere premierminister Julia Timosjenko ser ud til at blive næststørst med 25 procent, mens Jusjtjenkos parti, Vort Ukraine, må nøjes med 16 procent.

Forføreriske lokketoner

Men som disse tal viser, så ville Jusjtjenkos og Timosjenkos partier, hvis de var gået samlet til valg - som de gjorde ved præsidentvalget - for det første have opnået den klart største repræsentation i det nye parlament. For det andet viser de, at selv hvis Jusjtjenko skulle gå i koalition med Janukovitj, ville der stadig bestå et reformistisk flertal i parlamentet, om end kun et beskedent sådant.

Følgelig er det urimeligt at tale om, at Den Orange Revolution skulle være besejret. Sandheden er snarere, at dens sejr aldrig var så overvældende, som de medrivende billeder af bannersvingende menneskemængder på Uafhængighedspladsen i Kiev lod antyde. Sandheden er også, at skønt Jusjtjenko var reformfløjens præsidentkandidat, så var det i højere grad Timosjenkos populistiske retorik og stålsathed, der opildnede de samme menneskemængder til at blive en politisk magtfaktor. Det stod fra starten klart, at hans folkelige appel ville få et knæk, hvis - som det skete sidste sommer - hun skulle forlade regeringen.

Misforholdet mellem billedet af Den Orange Revolution og de bagvedliggende realiteter er en af forklaringerne på, at den så hurtigt løb ind i vanskeligheder. Besnæret af forføreriske lokketoner fra deres vestlige støtter, opførte Ukraines orange revolutionære sig, som om deres støtte i befolkningen var meget større og langt mere homogen, end den i virkeligheden var. De så ud til at drage deres inspiration fra den såkaldte rose-revolution i den tidligere sovjetrepublik, Georgien, hvor Mikhail Saakashvili året før var kommet til magten på en bølge af folkelig støtte til sin antikorruptionskampagne og frimarkedsfilosofi, men selv ikke han har kunnet få sin vilje i et og alt endsige indfri sit folks store forhåbninger. Ydermere overtog Jusjtjenko i Ukraine ledelsen af et land, der var og er langt mere etnisk og ideologisk splittet end Georgien. Disse splittelser betød, at hans regering fandt det vanskeligt at gennemføre konkrete forandringer, uanset at de (i al fald i begyndelsen) kunne støtte sig til et nominelt flertal i det gamle parlament.

Frit og fair

Jusjtjenkos anden store vanskelighed var, at han blev katapulteret til magten på provestlige slagord, uden at han havde formuleret en klar og specifik politik for Ukraine. Det skulle da heller ikke vare længe, før der opstod synlige sprækker mellem hans liberalisme og Timosjenkos mere doktrinære tilgang.

Det nye parlament vil være mindre reformistisk og mindre eksklusivt vestorienteret, end de mest fanatiske tilhængere af Den Orange Revolution havde håbet. Men bare fordi nogen mennesker ikke bryder sig om dette resultat, betyder det ikke, at denne uangribeligt demokratiske parlamentsvalgsafstemning ikke repræsenterer et betydeligt fremskridt.

Ukraine har gennemført et valg, der af alle OSCE-observatører er betegnet som frit og fair. Det var endvidere et valg, der blev afviklet fuldkommen fredeligt uden nogen åben russisk indblanding eller synlig lobbyisme fra den amerikanske regerings side. Og det vil resultere i en parlamentssamling, som vil være mere repræsentativ for Ukraines nationale aspirationer, økonomiske potentiale og geografiske realiteter end tilfældet var for dens forgænger. Dette betyder alt sammen, at den kommende regering vil få en reel chance for at regerere, så snart forhandlingerne om dannelse af en koalition er bragt til ende. Er dette i grunden så dårlig en resultatliste for den 15 måneder gamle Orange Revolution?

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her