Læsetid: 3 min.

Fra ord til handling

18. februar 2002

NÅR NØDEN er størst, mørket er tættest og håbet svigter, må man vende sig til – dagbladet Børsen.
Det blev nødvendigt i torsdags, på dagen hvor USA’s præsident Bush endegyldigt gav fingeren til Kyoto-aftalen om beskyttelse af det globale drivhus. Afvisningen skete med præsidentens udsagn om, at han »ikke vil forpligte vor nation på en usund international aftale, som vil kaste millioner af amerikanske borgere ud i arbejdsløshed.«
Derfor fremlagde Bush sin egen klimaplan, der vil lade amerikanske virksomheders og forbrugeres CO2-udledninger til det globale drivhus fortsætte med at vokse. Sådan at USA’s udledninger om ti år vil ligge omkring 40 procent over, hvad Kyoto-aftalen forpligter til. Planen fra den amerikanske præsident er et så entydigt signal, at kul-, olie- og bilindustriens lobbyorganisation, Global Climate Coalition, nu nedlægger sig selv med henvisning, at den har »tjent sit formål«. Og så entydigt, at 120 lande samlet til FN-miljømøde i Colombia har udtalt deres skuffelse over USA’s manglende ansvarsfølelse over for den globale økologi.
Bush’ fuck-finger til miljøet til fordel for væksten i den fossile økonomi udløste til gengæld »ingen kommentarer« fra vor hjemlige miljøminister Hans Chr. Schmidt, hvis regering – se side 4 i dagens avis – har indledt sin afvikling af diverse støtteordninger, love, udviklingsprogrammer og ekspertorganer til fremme af den vedvarende energi og de energibesparelser, som skulle gøre det muligt for Danmark at leve op til Kyoto-aftalen.

DET ER, når konflikten mellem økologisk bæredygtighed og økonomisk væksttrang i en sådan situation falder ud til fordel for væksten, at man i sin kvide må vende sig til Børsen. Organet der på sin forside skilter med at være ’skabt til vækst’, men som i en opsigtsvækkende leder torsdag forlangte ’Globale spilleregler for bæredygtighed’. Under indtryk af den amerikanske miljøadvokat Robert F. Kennedy pegede Børsen på, at Jorden og dens ressourcer er en kapital, der skal leveres helstøbt videre til næste generation, hvorfor »vi kun må forbruge renterne af denne kapital.« De, der forurener, begår røveri mod efterkommerne, hed det i lederen.
»Det er ikke svært at bekende sig til bæredygtig udvikling, så længe der ikke er nogen konflikt med lønsomheden. Men det er svært at nævne bare en eneste virksomhed, børsnoteret eller ej, som har forklaret dårligere resultater med hensynet til bæredygtighed. I Danmark har vi haft en socialdemokratisk regering, som førte en miljøpolitik med denne målsætning, men konflikten med vækst blev aldrig prøvet,« skriver Børsen.
Ulykken er, at det – i USA som herhjemme – er blevet umuligt at tale åbent om det dilemma, som ønsket om grænseløs materiel ekspansion frembyder i et lukket økologisk system som Jorden. Som Børsen bemærker, vovede SR-regeringen aldrig at genere vælgerne med en påpegning af modsætningen. Man fornægtede den og lovede på én gang fortsat vækst i materielle goder og øget miljømæssig bæredygtighed.

DERFOR ER DET så opløftende, at der findes frygtløse, revolutionære organer som dagbladet Børsen, der erklærer det »nødvendigt med globale spilleregler, som sikrer bæredygtighed på fair konkurrencevilkår.« Og som ikke vil nøjes med spilleregler, men forlanger, at både virksomheder og samfund går i gang med at »omsætte ord til handling.«
»EU kan og skal gå foran med en meget mere konkret definition af bæredygtig udvikling end Kyoto-aftalens,« lyder det på én gang optimistiske og vidtgående bud fra Børsen.
’Konkret’ må være nøgleordet. For virkeligheden bliver frygtelig konkret i nær fremtid, når Danmark overtager EU-formandsskabet og dermed skal øve afgørende indflydelse på EU’s forhandlingslinje op til og under FN’s Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i august. 30 år efter FN’s første miljøtopmøde står verden i en kritisk situation, hvor globale økologiske systemer glider ud af ligevægt, men hvor fornægtelsens politik stadig er udbredt – fra Det Hvide Hus til Christiansborg.
I den situation må andre blive voldsomt konkrete og handlingsrettede. For jo værre den amerikanske præsident tér sig, desto hårdere må EU og dets kommende formandsskab øge presset på USA. Og samtidig øge egen konkrete miljøindsats for at kompensere for amerikanernes behov for fortsat at være verdens værste forurenere. Ansvarlige for en fjerdedel af de globale CO2-udledninger med mindre end en tyvendedel af den globale befolkning.

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu